Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Malgrat de Mar

Nyd en skøn ferie i Malgrat de Mar på Costa Brava-kysten i Spanien! Byen byder på smukke strande, spændende aktiviteter og en hyggelig gammel bydel. Book en billig ferie til Malgrat de Mar med Solfaktor!

Malgrat de Mar som rejsemål

Malgrat de Mar er en kystby i regionen Catalonien i Spanien. Byen ligger på den nordøstlige kyst af Costa Brava, mellem feriestederne Santa Susanna og Blanes. Destinationen tiltrækker par, grupper af venner og familier, der rejser med børn. Her kan du nyde en afslappende sol- og strandferie kombineret med god mad og sjov.

Attraktioner og aktiviteter i Malgrat de Mar

Strandene i Malgrat de Mar tiltrækker mange turister på udkig efter en smag af Middelhavet. Her finder du strande med gyldent sand og klart vand, som indbyder hele familien til at bade. Tag en forfriskende dukkert, slap af under en parasol, eller prøv kræfter med vandsport som windsurfing og paddleboarding.

Udforsk den charmerende gamle bydel i Malgrat de Mar med smalle brostensbelagte gader, maleriske torve og smukke bygninger. Her finder du gode shoppingmuligheder i lokale butikker og hyggelige caféer med catalansk atmosfære. Besøg også Parc Francesc Macià, en grøn park, der indbyder til afslappende gåture i smukke omgivelser.

Hvis du er på udkig efter en aktiv ferie, byder Malgrat de Mar på masser af muligheder. I de omkringliggende områder kan du vandre og cykle i smukke naturlandskaber eller spille golf med udsigt over Costa Bravas kystlinje. Hvis du rejser med børn, er en dagstur til vandlandet Aquadiver lige uden for byen en populær mulighed. Her finder du en bred vifte af vandrutsjebaner, bassiner og vandaktiviteter for både store og små.

Hvornår skal man rejse til Malgrat de Mar?

Sommermånederne i Spanien byder på høj varme, masser af solskin og behagelige badetemperaturer. Det er højsæson i Malgrat de Mar, især for dem, der søger sol og badning, og de fleste turister besøger byen i denne periode. Hvis du vil undgå de største menneskemængder, er foråret og efteråret også gode tidspunkter at besøge Catalonien på. Sommervarmen er ikke så intens, men det er stadig behageligt og solrigt, perfekt til kulturelle attraktioner og sightseeing. Vinteren er lavsæson i Malgrat de Mar med køligere temperaturer, og kun få turister besøger Costa Brava-kysten generelt.

Mad, drikke og natteliv i Malgrat de Mar

Spaniens madkultur er populær blandt turister, og i Malgrat de Mar kan du smage mange spanske klassikere. Her finder du spisesteder, der tilbyder paella, tapas og pintxos, og beliggenheden ved kysten betyder også, at der serveres frisk fisk og skaldyr på mange restauranter. Ud over fisk og skaldyr er Malgrat de Mar kendt for sine landbrugstraditioner, især produktionen af hvide bønner, så du finder også masser af vegetariske muligheder her. Catalonien producerer også vin og cava, så du kan forvente et smagsboost til måltiderne.

Nattelivet i Malgrat de Mar er varieret og livligt. Her finder du strandbarer, pubber og natklubber for enhver smag. Du kan nyde cocktails i en afslappet atmosfære eller tage til en af byens festlige natklubber, hvor der er gang i den hele natten.

Fly til og hoteller i Malgrat de Mar

Det er nemt at komme til Malgrat de Mar i Spanien. Den største lufthavn i Catalonien er Barcelona El Prat Airport (BCN), og der er direkte fly fra både Billund og København i princip hver dag. Fra Aalborg skal du skifte fly undervejs. Flyveturen fra f.eks Billund tager ca. 2 timer og 45 minutter til Barcelona. Mange vælger at rejse med tog fra lufthavnen til Malgrat de Mar. Du skal skifte tog på banegården i Barcelona til et tog, der tager dig videre til Malgrat de Mar, men på togturen kan du nyde en fantastisk udsigt over kystlinjen langs Costa Brava. Der går også en bus mellem lufthavnen og Malgrat de Mar, men den tager ofte længere tid end toget. Hvis du foretrækker at tage en taxa, kan du finde den uden for terminalbygningen, og hvis du vil udforske Catalonien i dit eget tempo, kan du overveje at leje en bil.

Malgrat de Mar har gode overnatningsmuligheder for enhver smag. Her finder du all inclusive-hoteller, hyggelige gæstehuse og boutique-hoteller. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel separat, eller om du vil booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Uanset hvad du foretrækker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Malgrat de Mar og Spanien!

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Malgrat de Mar

Overnatter du ved Ibersol Hotel Sorra d'Or, som ligger på stranden i Malgrat de Mar, er du kun 1 minutters gang fra L'Astillero Beach og 9 minutters gang fra Malgrat de Mar Strand. Dette hotel ved stranden ligger 2,9 km fra Santa Susanna strand og 13,1 km fra Lloret de Mar Strand.

Rating bubble
6,7

Under middel

htop Planamar ligger ca. 300 meters gang fra stranden i Malgrat de Mar på Costa del Maresme i Spanien. Hotellet har pool, miniklub, restaurant og bar. Det er muligt at bestille All Inclusive.

Hotel Reymar Playa ligger i Malgrat de Mar ,kun 15 minutters gang fra L'Astillero Beach og Les Caletes strand. Dette hotel ved stranden ligger 25 km fra Tossa de Mar Strand og 12,2 km fra Fenals strand.

pool på Aqua Hotel Silhouette & Spa på Costa Brava

På voksenhotellet (+16 år) Aqua Hotel Silhouette & Spa i Malgrat de Mar på Costa Brava bor du kun 500 meter fra stranden og 10 minutters gang fra centrum. Hotellet har en pool, restaurant samt et wellnessområde med motionsrum.

Dobbeltværelse med havudsigt på Alegria Maripins
Rating bubble
8,5

Meget godt

Alegria Maripins ligger et stenkast fra stranden og tæt på centrum i Malgrat de Mar. Det er godt til både par og børnefamilier, og du kan bestille ophold med All Inclusive.

Her bor du i kort afstand fra stranden i Malgrat de Mar. Der er cirka en kilometer til den første del af byens centrum. Luna Park Hotel Yoga & Spa har et dejligt poolområde, spa, bar og restaurant med mulighed for All Inclusive.

Klik for at se kortet