Rejser til Maspalomas
Maspalomas ligger på Gran Canarias sydlige kyst, og har en af de flotteste strande i området. Her finder du blandt den eneste rigtige ørken, som eksisterer på de Kanariske Øer, et kæmpe udvalg af restauranter, underholdning og aktiviteter. Maspalomas ligger desuden så tæt på andre feriedestinationer på Gran Canaria, at du nemt kan komme rundt og opleve mere af øen.
Ferieområdet Maspalomas omfatter feriebyerne San Agustín, Meloneras og Playa del Inglés. Maspalomas har en fire kilometer lang strand med det flotteste koralsand, og byen er en grøn, flad oase omringet af et magisk ørkenlandskab. I området rundt Maspalomas finder du flere shoppingcentre med butikker, barer og restauranter. I tilægg har byen et stort marked med hektisk handel flere dage om ugen. De fleste som besøger Maspalomas, bruger hovedparten af sin ferie på at slikke sol og bade ved den fine strand, men hvis man vil have lidt mere action på ferien, kan man f.eks tage en tur til Palmitos Park, som er en fin zoologisk have med speciale i fugle af alle slags, inklusive den kendte gule kanariefugl! En anden aktivitet er at tage børnene med til vandlandet Aquapark.
Vil man udforske mere af Maspalomas og området i nærheden, er en tur til den historiske by Fataga en mulighed. Dette er en af Gran Canarias smukkeste bjerglandsbyer. På vejen dertil kan du holde pause ved museet El Mundo Aborigen, som viser hvordan urbefolkningen på Gran Canaria levede før.
Foruden til vand- og strandaktiviteter, tilbyder Gran Canaria fine muligheder for at vandre i naturen, cykle lange ture og så kan man jo altid leje en bil for at opdage Gran Canarias mere ukendte områder.
Maspalomas ligger 30 kilometer væk fra lufthavnen i Las Palmas, det vil sige nogenlunde en halv time eller så. Næsten alle danske charterrejsearrangører tilbyder pakkerejser til Gran Canaria og Maspalomas, men du naturligvis også selv arrangere din rejse. Der er flyafgange hver dag.
Hvem vil kunne lide Maspalomas?
Maspalomas passer for alle som vil have sol og strand. Playa del Inglés er populært hos den yngre del af charterpublikummet, hvor børnefamilier nok føler sig bedre hjemme i San Augustin eller flotte Meloneras.
Hvornår skal man rejse til Maspalomas?
Maspalomas kan besøges hele året. Mest populært er jo at rejse hertil om vinteren, men her ligger også priserne på sit højeste. Hvis du rejser til Maspalomas i perioiden fra maj til oktober får du meget mere for pengene.
Gran Canarias bedste strande
Maspalomas består af turistområderne Campo Internacional, San Agustín, Playa del Inglés, Meloneras, Sonnenland samt den tidligere landsby San Fernando, der med tiden alle er vokset sammen til ét byområde. Her finder du alt det, der skal til for at holde en afslappende ferie med familien med et bredt udvalg af spisesteder og forlystelser, men også områder ideelle for dig, som rejser uden børn og sætter pris på et alsidigt natteliv. Uanset hvilken type ferie du rejser til Maspalomas for at holde, vil du opleve at omdrejningspunktet for denne populære ferieby på det sydlige Gran Canaria er de kilometerlange strande og de imponerende sandklitter.
Rejser du til Maspalomas, kan du nemt få det meste af ferien til at gå med blot af dase i det bløde sand på Playa de las Burras, Playa del Corralillo, Playa del Inglés eller Playa de Maspalomas. Har du ikke lejet en bil, kommer du nemt rundt til de forskellige dele af byen og strandene med bus eller taxi. Alligevel kan det anbefales at have en lejebil til rådighed, i hvert fald noget af ferien. Der er nemlig adskillige spændende udflugtsmål inden for rækkevidde af Maspalomas. Der er ganske vist gode muligheder for at tage på guidede udflugter, men med en bil har du flere muligheder for at udforske dem i dit eget tempo.
Bjerge og hvaler
Når du ikke nyder strandlivet eller tager på vandreture i de nærliggende Dunas de Maspalomas, kan det således varmt anbefales at udforske resten af øen. På dagsture fra Maspalomas kan du opleve, at det faktisk ikke er helt forkert, når Gran Canaria ofte beskrives som et lille mini-kontinent. Når du kører nordpå, vil du således opdage, at det ørkenagtige landskab på sydøen afløses af et mere frodigt bjerglandskab i øens indre. Her kan du bruge dagevis på at udforske natur og småbyer på vandre- eller cykelture, hvis du da ikke blot foretrækker at køre i bil op til nogle af de smukke udsigtspunkter.
Det er naturligvis ikke kun på land, at Gran Canaria gemmer på mange uforglemmelige ferieoplevelser. Fra havnen i Puerto Rico der ligger mindre end 20 km fra Maspalomas, afgår i højsæsonen for eksempel dagligt hvalsafarier. Der er nemlig gode chancer for at se hvaler, især delfiner, i deres rette element på en rejse til Gran Canaria. Er du rigtig heldig, kan du møde havets største kæmper.
Rejser til Spanien
Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Maspalomas
Populære hoteller i Maspalomas
- Nærmeste lufthavn: 28 km
- Nærmeste strand: ca. 200 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 35 km
- Nærmeste strand: ca. 50 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 33 km
- Nærmeste strand: ca. 2 km
- Pool (evt. sæsonåben)