Solfaktor official logo
Smukke, lavvandede sandstrande på Fuerteventura på Kanarieøerne.

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Fuerteventura - mød surfere fra hele verden

Fuerteventura på De Kanariske Øer er kendt som "solens og vindens ø" og kan friste med mange langstrakte og brede sandstrande med krystalklart vand fra Atlanterhavet. Noget som har medført, at øen tiltrækker surfere og kitesurfere fra hele verden.

Her kan du nyde afslappende dage i solen eller udforske de mange vandaktiviteter, øen har at byde på. Hele året byder Fuerteventura på sol og varme, og øen passer til både børnefamilier, par og ældre.

Bestil billige pakkerejser til Fuerteventura og rejs trygt med Solfaktor! Nedenfor ser du vores lavpriskalender for Fuerteventura. Hvis du trykker direkte på måneden, får du tilbud på konkrete datoer.

Hvad er Fuerteventura kendt for?

Fuerteventura er kendt for sine lange sandstrande, som tiltrækker surfere, kitesurfere og windsurfere fra hele verden. Fuerteventura er også kendt for sine spektakulære sandklitter.

Fuerteventura kan friste med over 150 strande, og mange af dem er kilometerlange og brede med hvidt, finkornet sand. Turistbyen Corralejo i nord har nogle meget flotte strande, for eksempel stranden ved Parque Natural de Corralejo. I syd ved Costa Calma, "den rolige kyst", finder du også mange dejlige strande. Ved Caleta de Fuste er der børnevenlige strande med lavt vand. En skjult perle er El Cotillo, som med sine smukke strande og afslappede landsbystemning er en by, du hurtigt vil forelske dig i.

Lidt fakta om Fuerteventura

Fuerteventura er arealmæssigt den næststørste af De Kanariske Øer med over 125.000 fastboende. Som en del af Spanien er det officielle sprog på Fuerteventura spansk, men der tales både tysk og engelsk i mange af turistområderne.

Med sin beliggenhed ikke så langt fra Afrika og Sahara blæser der ofte støv og sand over øen. Dette kan give en svag brun/rød farve i luften. Det giver også fantastiske solnedgange.

Øen er relativt flad, så det er nemt at komme rundt både i bil og på cykel. Ønsker du at vandre i bjergene, er der ikke så mange muligheder, men du kan tage turen op til Pico de la Zarza, 807 meter over havets overflade, som ligger i nærheden af Jandia.

Hvornår er det bedst at rejse til Fuerteventura?

Det er bedst at rejse til Fuerteventura i månederne september-oktober og i marts-april. Da er priserne lavere, og vejret er solrigt og behageligt.

Om vinteren er der temperaturer på lidt over 20 grader, mens der er op mod 30 grader om sommeren. Solen skinner mere eller mindre hele året, og der blæser ofte en frisk brise fra havet.

Mange rejser til Fuerteventura om vinteren for at nyde sol og varme uden at flyve for langt. Klimaet er tørrere og varmere end på de andre Kanariske Øer, med undtagelse af december, hvor det kan regne en del.

Hvor kan man surfe på Fuerteventura?

Surfere, kitesurfere og windsurfere fra hele verden, unge og gamle, kommer til Fuerteventura for at udforske og udfordre bølgerne. De er her året rundt, da Fuerteventuras vejrforhold til surfing, kitesurfing og windsurfing passer til både sommer og vinter.

Den friske vind giver perfekte forhold for både surfing, windsurfing og kitesurfing, og du finder surfskoler på flere af strandene rundt omkring på Fuerteventura.

Stranden Playa de Sotavento de Jandía, nord for Jandia og syd for Costa Calma, regnes ofte som det bedste sted til windsurfing i Europa. En anden strand lige i nærheden er den kendte Playa de la Barca.

Den lille landsby El Cotillo er et sted, som mange besøger på grund af de gode forhold for kitesurfing. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, finder du tilbud, der passer til ethvert niveau, og personalet på dit hotel kan hjælpe med at finde den bedste løsning for dig.

Fuerteventura er et paradis for vandsport, og Fuerteventura Windsurf & Wingfoil World Cup afholdes her hvert år i juli.

Den lange strand Playa de Sotavento de Jandía med flere kitesurfere i luften over vandet.

Stranden Playa de Sotavento de Jandía, hvor blandt andet Fuerteventura Windsurf & Wingfoil World Cup afholdes hvert år i juli.

Strande og aktiviteter på Fuerteventura

Fuerteventura er kendt for sine kilometerlange og brede sandstrande, som indbyder til både afslapning og vandaktiviteter. Det populære område Corralejo er perfekt til dig, der ønsker at kombinere strandliv med shopping, restauranter og barer. Du finder børnevenlige strande ved både Costa Calma, som ligger på sydkysten, og Caleta de Fuste på nordvestkysten. Sidstnævnte kan friste med skjulte bugter, en strandpromenade, som er perfekt til gåture langs kysten, og golfbane.

Ønsker du færre turister, er det afsidesliggende Jandia på sydkysten et godt alternativ. Her er stranden i Morro Jable et perfekt alternativ for dig, der ønsker at nyde en rolig atmosfære i smukke omgivelser.

Ud over surfing finder du også flere andre vandaktiviteter som vandski, vandscooter, dykning og snorkling på din rejse til Fuerteventura. Der er også mulighed for at tage med på private bådture. For eksempel fra Corralejo til den flotte ø Lobos.

Ønsker du en pause fra strandlivet, kan du leje en bil og tage på udflugt til små landsbyer og udforske det flotte bjerglandskab. En mere tempofyldt og sjov måde at komme rundt og se Fuerteventura på kan være at leje en ATV eller "buggy". Her kan det varmt anbefales at besøge Barranco de los Enamorados, som er fantastiske klippeformationer ikke langt fra stranden Playa de Esquinzo på vestkysten, syd for El Cotillo.

Det er også populært at gå ture langs de varierede kyststrækninger, som skifter mellem rå klippekyst og rolige strandstrækninger. Cykling er også populært på Fuerteventura.

Noget af det bedste ved en rejse til Fuerteventura er, at du aldrig er langt fra en strand. Uanset om du er i Corralejo eller Jandia, er der strande her, som fuldt ud matcher dine ønsker.

En bred og lang sandstrand med roligt og krystalklart vand. Alt under en blå himmel.

Området Jandia på sydsiden af øen

Kulturliv og madoplevelser på Fuerteventura

Selvom Fuerteventura bærer præg af spansk kultur, vil du også opleve en helt særlig egenart, når du besøger øen. Lokalbefolkningen elsker karneval, og i februar og marts kan du opleve musik, dans og festligheder i byerne langs kysten. Der er også mindre kulturelle begivenheder resten af året. Kommunen Betancuria, som ligger på Fuerteventuras vestkyst, anses for at være det kulturelle centrum på øen. Her finder du både historiske museer samt museer om religion og arkæologi.

Det lokale køkken er også en central del af kulturen på Fuerteventura. Fisk og skaldyr er naturligvis en specialitet, og du finder et fantastisk udvalg i kystbyerne. Du bør også smage lokale specialiteter som f.eks. "gofio", en slags ristet brød af korn og hvede, som serveres sammen med supper og sammenkogte retter.

Smag på Queso Majorero

Et ordsprog siger: "Hvis du ikke har set solen, hvis du ikke har taget en svømmetur og solet dig på de kridhvide sandstrande, hvis du ikke har taget dig tid til at besøge højdepunkterne, og hvis du ikke har smagt Queso Majorero ... så har du ikke været på Fuerteventura."

Queso Majorero er en gedeost, som findes i mange varianter, og Fuerteventura har specialiseret sig i oste på samme måde, som andre regioner i Spanien har specialiseret sig i vin og olivenolie. Der findes faktisk flere geder end mennesker på øen, så du får rig mulighed for at smage på denne specialitet.

Gedeosteskiver i trekanter, anrettet på et fad med to små glas med brun drik. Bordpladen er rød.

Gedeost, "Queso Majorero", er et must at smage på, mens man besøger Fuerteventura

Natteliv på Fuerteventura

Selvom Fuerteventura er mere rolig end de andre Kanariske Øer, finder du steder med et pulserende natteliv. Det bedste sted er Corralejo, som byder på et stort udvalg af barer og klubber med både livemusik, cocktails, dans og karaoke. Områderne Jandia og Caleta de Fuste er kendt for at være mere rolige, men selv her kan du opleve en livlig stemning om aftenen.

Aloe vera, drik det eller smør det på kroppen

Som en kontrast til det ufrugtbare landskab med lavajord og de ørkenlignende sandbanker kan du opleve nærmest endeløse marker med aloe vera, som er en af øens største produktionsvarer.

Den grønne farve pynter i landskabet, når du kører eller cykler rundt på øen. Mange steder langs vejene står der boder, som sælger aloe vera-produkter. En perfekt souvenir at tage med hjem, for Fuerteventura har specialiseret sig i alt fra shampoo, badesæbe, cremer og parfume til endda en drikkeklar, lille aperitif.

En plantemark med aloe vera. De grønne planter blomstrer med en gul blomst i midten. Bag marken ligger et goldt bjerglandskab.

Aloe vera-planter er et almindeligt syn på Fuerteventura

Fly og hotel på Fuerteventura

Du kan flyve direkte til Fuerteventura fra Københavns Lufthavn i vintermånederne. Resten af året må du regne med en mellemlanding. Det tager ca. 5 timer og 15 minutter at flyve til Fuerteventura fra Københavns Lufthavn. Øens lufthavn ligger cirka seks kilometer syd for hovedbyen Puerto del Rosario, og du stiller uret en time tilbage, når du rejser til Fuerteventura.

Du kan bestille fly og hotel separat eller bestille pakkerejser med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Turismen på Fuerteventura er veludviklet, og der er et godt udvalg af hoteller i alle prisklasser. Vælg mellem all-inclusive, boutique-hoteller, små ferieboliger eller moderne resorts med masser af faciliteter. En rejse til Fuerteventura passer til både familier, par, venner og ældre.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Fuerteventura, De Kanariske Øer og Spanien!

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Fuerteventura

Fuerteventura er en af De Kanariske Øer og ligger i Atlanterhavet nær Afrikas nordvestkyst. Fuerteventura ligger øst for Tenerife og syd for Lanzarote.

De bedste måneder at rejse til Fuerteventura er september, oktober, marts og april. På disse tidspunkter er vejret solrigt og behageligt, og priserne er ofte lavere. Klimaet er varmt og tørt med temperaturer over 20 grader om vinteren og op til 30 grader om sommeren.

Fuerteventura er kendt for sine lange sandstrande, gode forhold til windsurfing og kitesurfing, samt øens åbne, vulkanske landskab. Øen har også mange små landsbyer og et mere roligt tempo end på nogle af de andre kanariske øer.

Det tager ca. 5 timer og 15 minutter at flyve direkte til Fuerteventura fra København.

Ja, der findes hajer i havet omkring Fuerteventura, men de angriber meget sjældent mennesker.
Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Fuerteventura som rejsemål

destination image

Corralejo

3 hoteller

Corralejo er en populær feriedestination på Fuerteventura. Her finder du fine strande og virkelig gode muligheder for vandsport. Her ligger også Corralejo Nature Park, som består af imponerende sandklitter og ørkenlandskaber.

destination image

Caleta de Fuste

2 hoteller

Drømmer du om en afslappet solferie, hvor du kan kombinere dejlige strande med golf, vandsport og spændende udflugter? Så er Caleta de Fuste på Fuerteventura det helt rigtige valg. Her er gode hoteller og et hyggeligt havneområde.

destination image

Costa Calma

3 hoteller

Costa Calma, den fredelige badeby, ligger på den smalleste del af Fuerteventura, hvor Jandía-halvøen med sine mange fantastiske strande begynder. Langs Costa Calma finder du alt, hvad du kan ønske dig på en afslappende rejse med sol og strand.

destination image

Jandia

2 hoteller

Gyldne, kilometerlange strande venter dig i Jandia på Fuerteventura. Her kan du på øens bedste strande nyde en afslappende badeferie ved det azurblå hav. Udforsk de lokale restauranters fristelser eller vandrestier i baglandet. Jandia kombinerer naturoplevelser, afslapning og aktiviteter som windsurfing og kiting.

destination image

El Cotillo

3 hoteller

Cotillo er en lille hyggelig fiskerby på den nordvestlige kyst af Fuerteventura. Den har beholdt meget af sin oprindelige atmosfære, og sammen med de smukke, uspolerede strande er Cotillo en drøm af en ferieby, hvis du vil have fred og ro på din ferie.

destination image

Morro Jable

2 hoteller

Morro Jable er en idyllisk by, der ligger på den sydligste del af Fuerteventura og har øens længste strande. Her kan du nyde sol og svømning på den gyldne sandstrand ved det krystalklare vand, kombineret med et stort udvalg af butikker, barer og restauranter. Morro Jable passer til alle.

Klik for at se kortet