Solfaktor official logo
Udsigt over stranden med lavt, turkisblåt vand i Playa Amadores på Gran Canaria

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Playa Amadores

Playa Amadores ligger på Gran Canarias sydvestkyst. Tag familien med på badeferie til Playa Amadores, et idyllisk rejsemål med skønne sandstrande, spændende aktiviteter og en afslappet atmosfære. Rejsemålet er ideelt for familier og par, der ønsker rolige omgivelser.

Bestil en billig pakkerejse til Playa Amadores og rejs trygt med Solfaktor!

Hvad er Playa Amadores kendt for?

Playa Amadores er kendt for sit fantastiske strandliv, og hovedstranden af samme navn er den mest populære. Det er en bred, familievenlig sandstrand, der ligger i en lagune. Her er flere faciliteter, strandbarer og spisesteder. Kendere af Gran Canaria mener, at Playa Amadores har en af øens bedste strande. Vandet er meget lavt, og stranden er beskyttet mod store bølger. Den brede, 500 meter lange strand er derfor børnevenlig, og mange familier vælger netop derfor at rejse til Playa Amadores.

Hvad er værd at opleve i Playa Amadores?

Du finder et godt udvalg af aktiviteter for hele familien i Playa Amadores. En populær strand er Playa de Taurito, som ligger ca. 10 min. kørsel derfra og inviterer til strandliv i moderne, afslappende omgivelser. Her er vandsportsaktiviteter som jetski, parasailing, paddleboarding og vandski.

Når du ønsker en pause fra strandlivet, kan du tage en afslappende gåtur langs den hyggelige strandpromenade i Playa Amadores. Her finder du butikker, restauranter, caféer og udsigt over havet. Strandpromenaden strækker sig langs kysten, og du kan følge den helt til nabobyen Puerto Rico. For dig, som ønsker en aktiv ferie, anbefales det at tage med på en guidet vandretur fra Playa Amadores. Udforsk de omkringliggende bjerge, naturparker og nyd den storslåede udsigt over kysten og Atlanterhavet.

Hvis du gerne vil spille en runde golf i ferien, er der kun en kort køretur fra Playa Amadores til Anfi Tauro Golf. Det er en flot golfbane, der er kendt for sine spektakulære omgivelser.

Når du rejser til Gran Canaria, er det også populært at tage på bådtur eller katamarankrydstogt for at opleve de maleriske bugter og den smukke natur langs kysten.

Panoramaudsigt over stranden og havet i Playa Amadores på Gran Canaria

Panoramaudsigt over stranden og havet i Playa Amadores

Hvornår er det bedst at rejse til Playa Amadores?

De Kanariske Øer er kendt for deres milde og behagelige klima året rundt. Højsæsonen i Playa Amadores er om vinteren, hvor temperaturen ligger på omkring 25 grader, og der falder kun lidt nedbør. Sommeren er også en populær periode at rejse til Playa Amadores for at nyde solen og stranden. Det er den varmeste periode med temperaturer på op til 30 grader. Foråret og efteråret er gode tidspunkter at besøge Gran Canaria, hvis du gerne vil undgå de fleste turister.

Hvordan er maden og nattelivet i Playa Amadores?

Playa Amadores byder på et bredt udvalg af restauranter, hvor du kan nyde alt fra lokale kanariske specialiteter til internationale retter. Her kan du smage på frisk fisk og skaldyr, velsmagende grillretter og traditionel tapas. Mange spisesteder inviterer til madoplevelser med flot havudsigt. 

Selvom der er flere barer og pubber i Playa Amadores, har rejsemålet en ganske afslappet atmosfære. Ønsker du et mere livligt natteliv, kan du tage turen til nogle af de større feriebyer som Puerto Rico og Playa del Ingles. Dette er populære rejsemål, som er kendt for et mere festligt natteliv.

Fly og hotel i Playa Amadores

Du kommer nemt fra Danmark til Playa Amadores med direkte fly til Gran Canaria Internationale Lufthavn (LPA) året rundt. Flyveturen fra Københavns Lufthavn er ca. 5 timer og 40 minutter. Du kommer nemt fra lufthavnen med bus nummer 91, som har regelmæssige afgange og kører direkte til Playa Amadores. Alternativt kan du tage en taxa, som du finder uden for ankomsthallen, og turen tager ca. 35 minutter, afhængigt af trafikken. Hvis du ønsker mere fleksibilitet til at gå på opdagelse på egen hånd, anbefaler vi en lejebil.

Hos os kan du sammensætte en rejse, der varer præcis det antal dage, du selv måtte ønske. Du kan vælge at bestille kun hotel, eller en pakkerejse med fly og hotel og eventuelt lejebil inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie til Playa Amadores på Gran Canaria.

Læs mere om:

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Playa Amadores

Las Villas de Amadoress restaurant

Hyggelige lejligheder med en smuk beliggenhed med udsigt over Amadores-stranden uden for Puerto Rico. Adgang til fælles poolområde med liggestole, parasoller og poolbar. Minibus afgår til stranden hver dag.

Holiday Club Playa Amadores har en smuk beliggenhed ved stranden i Playa Amadores på Gran Canaria og tilbyder lejligheder med udsigt.

Et familievenligt lejlighedshotel nær stranden i Playa de Amadores, ca. 3 km fra Puerto Rico på Gran Canaria. Moderne lejligheder med masser af plads og mulighed for at booke en lejlighed med privat pool. Adgang til poolområde med bar og restaurant.

Her er der basis for en vidunderlig ferie for dig og den du holder af. Nyd livet på dette flotte hotel med den eventyrlige beliggenhed få minutter fra den smukke strand, Playa de Amadores

Lejlighedshotel med moderne lejligheder for hele familien med tilgang til et stort poolområde. Nyd godt af de mange aktiviteter for hele familien. Lejligheder med terrasse og udsigt over havet.

Hyggelige lejligheder med masser af plads til hele familien, beliggende i en oase lige over Playa Amadores, uden for Puerto Rico på Gran Canaria. Nyd solnedgangen fra din terrasse, og svøm i den store fælles pool.

Hotel Chatur Palmera Mar ligger højt på en bjergskråning over Playa Amadores på Gran Canaria. Hotellet og mange af dets værelser har en smuk udsigt over havet og stranden. Der er en swimmingpool, jacuzzi på solterrassen samt et morgenmadslokale.

Klik for at se kortet