Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Garachico
Nyd ferien i skønne Garachico på Tenerife. Den lille by Garachico er en skjult perle, som ligger gemt væk på nordkysten af Tenerife. Her kan du kombinere stranden med historiske seværdigheder og stille byliv. Book en billig ferie til Garachico med Solfaktor!
Garachico som rejsemål
Velkommen til Garachico, en dejlig ferieby på nordvestkysten af Tenerife - Tenerife er en del af De Kanariske Øer Denne charmerende og by ved kysten har en lang historie og er kendt for sine hyggelige smalle gader, de unikke vulkanske "klippepools" og eventyrlige udsigter over denne del af kysten. Byen tiltrækker besøgende hele året , og den egner sig nok bedst til historieinteresserede, par og seniorer. Børnefamilier har bedre muligheder andre steder på Tenerife. En rejse til Garachico byder på en skøn blanding af natur, kultur og rolige dage ved og i havet.
>> Læs mere om din rejse til Puerto de la Cruz her
>> Læs mere om din ferie i San Miguel de Abona her
>> Læs mere om rejser til Playa de las Americas her
Attraktioner og aktiviteter i Garachico
Hvad kan man opleve i Garachico? Attraktionen El Caletón er en naturlig lavaformation, som fungerer som en slags beskyttet badebugt, hvor du kan få en dejlig dukkert i det klare vand - og som en ekstra bonus få en fantastisk udsigt over havet. Selvom der ikke er nogen egentlige strande i Garachico, kan du tage over til nabostrande som f.eks Playa San Marcos. En god strand med faciliteter og en rolig atmosfære.
Slentre gennem byens historiske bymidte. Her er hyggelige brostensbelagte gader, små torve og bygninger i traditionel "kanarisk" byggestil. Garachico har en lang historie, og det gamle slot, Castillo de San Miguel, er en del af denne historie og blev i sin tid (midten af 1500-tallet) bygget som forsvar mod pirater. Tag op til slottet og nyd den herlige udsigt over byen og havet. Byens kystpromenade er også et besøg værd, enten for en aftentur eller måske en skøn joggingtur om morgenen.
Hvornår skal man rejse til Garachico?
Garachico har et dejligt klima med mildt vejr hele året . Fra november til marts skinner solen de fleste dage, der er enkelte dage med lidt regn og temperaturen vil ligge omkring de 20 grader. Dette er højsæsonen for både Garachico og resten af Tenerife. Sommeren er varm med temperaturer op til eller lige over de 30 grader. Forår og efterår er gode valg, hvis du vil opleve naturens skiftninger - og for at undgå de perioder, hvor her er flest gæster.
Mad og drikke i Garachico
Du kan se frem til gode madoplevelser generelt, når du rejser til Tenerife. I selve Garachico finder du et godt udvalg af restauranter og spisesteder, hvor du både kan spise lokale kanariske retter og de fleste kendte, internationale ting som pasta, pizza, salater, burgere osv. I havneområdet er der mange gode restauranter, der serverer friske fiske- og skaldyrsretter sammen med lokale - ofte økologiske - råvarer. Vild med tapas? Det kan du også få her.
Hvis du vil gå lidt dybere ned i den lokale madkultur, hvorfor ikke besøge madmarkederne og smag på forskellige snacks og retter fra det kanariske køkken, og ikke mindst lokale oste, olivenolie, frugt og grøntsager.
>> Læs mere om din rejse til Los Cristianos her
>> Læs mere om din ferie i Costa Adeje her
>> Læs mere om at holde ferie på Tenerife her
Fly til og hoteller i Garachico
Det er nemt at rejse til Garachico fra Danmark. Der er direkte fly fra både Aalborg, Billund og Kastrup i princip hver dag hele året til Tenerife Reina Sofia Airport (TFS). Flyrejsen fra f.eks Billund tager lidt over 5 timer. Der er ca. 65 km fra lufthavnen til Garachico, og der er flere transportmuligheder du kan vælge. En taxa er den hurtigste og måske mest bekvemme måde, og du finder en taxa-holdeplads lige uden for ankomsthallen. En mere billig løsning er bussen, som stopper ved forskellige destinationer på Tenerife, herunder Garachico. Du kan også leje en bil, hvis du vil have mere frihed til at udforske flere områder af Tenerife i dit eget tempo - dette anbefaler vi stærkt.
Du finder en bred vifte af overnatningsmuligheder i Garachico. Vælg mellem all-inclusive-hoteller og boutique-hoteller samt ferielejligheder og feriehuse med masser af plads. Du vælger selv, om du vil booke fly og hotel separat eller booke en pakkerejse med fly, hotel og evt. billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Garachico og De Kanariske Øer!
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Garachico
Billeder fra Garachico