

Fly + Hotel
Kun hotel
Budget
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til eksotiske Bangkok
Bangkok er et eldorado for storbyoplevelser! Hovedstaden i Thailand inviterer til at opleve majestætiske seværdigheder, fantastisk kulturliv, gastronomiske madoplevelser og et hektisk natteliv.
Bestil en pakkerejse til Bangkok og rejs trygt med Solfaktor!
Templet Wat Arun er et ikonisk vartegn i Bangkok
Storbyen Bangkok
Bangkok er hovedstaden i Thailand, som ligger på begge sider af floden Chao Phraya, 40 kilometer fra flodens munding i Thailandbugten. Byen har over 14,6 millioner indbyggere og er Thailands dominerende kulturelle og økonomiske centrum. Her kan du opleve en unik kombination af kultur, gastronomi, historie, shopping og natteliv.
Bangkok er en af verdens største turistbyer, og flere millioner besøger byen årligt. Det er et fantastisk rejsemål i sig selv, men også et ideelt udgangspunkt for at udforske nærliggende rejsemål som Koh Samet, Koh Chang, Pattaya og Hua Hin.
Attraktioner og aktiviteter i Bangkok
Bangkok byder på en stor mangfoldighed af attraktioner og aktiviteter. Her finder du en mængde pragtfulde buddhistiske templer og omkring 700 buddhistiske klostre. Derudover er der en række kunstgallerier og museer, som er værd at besøge.
En af de mest ikoniske attraktioner i byen er det storslåede kongelige palads, Grand Palace, som ligger centralt i den ældre del af Bangkok. Dette paladskompleks er en imponerende arkitektonisk perle.
Templer
Det smukke tempel Wat Phra Kaew regnes for det mest hellige tempel i Thailand. Lige ved siden af ligger templet Wat Pho med en 46 meter lang statue af en liggende Buddha.
Et andet bemærkelsesværdigt tempel er Wat Arun, som troner langs Chao Phraya-floden med storslået arkitektur. Hvis du ønsker at klatre op ad de stejle trapper til toppen, vil du blive belønnet med en fantastisk udsigt over floden og byen.
Sænk pulsen
Ønsker du lidt afkobling fra det hektiske storbyliv, kan du tage turen til Lumpini Park, som er en grøn oase midt i Bangkoks travle gader. Her kan du gå en rolig tur rundt om søen, leje en båd eller deltage i Tai Chi eller yoga sammen med lokalbefolkningen.
Det er også populært at tage på bådtur (klong-tur) langs byens mange kanaler og opleve Bangkok fra vandet.
Udflugter
Bangkok er et ideelt udgangspunkt for at besøge nærliggende steder i Thailand. Kun to timers kørsel fra Bangkok ligger den livlige kystby Pattaya, som byder på festligt strandliv, spændende aktiviteter og natteliv. På den anden side af Thailandbugten ligger charmerende Hua Hin, som er kendt for storslåede monumenter, behageligt strandliv og flotte golfbaner.
Du kan også udforske ølivet i nærheden af Bangkok. Sydøst for byen ligger den tropiske ø Koh Samet i provinsen Rayong, som er kendt for dejlige sandstrande og en afslappende atmosfære. Lidt længere mod syd ligger den frodige ø Koh Chang som indbyder til skønt strandliv og naturskønne oplevelser.
Madmarkeder findes over hele Bangkok
Madoplevelser og natteliv i Bangkok
Bangkok er en kulinarisk metropol, der kan friste med et imponerende og varieret udvalg af madoplevelser. Fra lokale madboder og afslappede spisesteder til eksklusive restauranter på tagterrasser med flot udsigt og Michelin-stjerner. På menuen finder du både traditionelle thailandske retter og internationale retter fra alle verdenshjørner.
Markeder og madboder
For en autentisk madoplevelse bør du lægge vejen forbi Bangkoks mange madboder. Blandt andet i kvarterer som Chinatown og Khao San Road. Her er gaderne fyldt med boder, der serverer autentiske thailandske retter til en lav pris, som giver dig en smag af det lokale liv.
Det er også værd at lægge vejen forbi forskellige gademarkeder. For eksempel Chatuchak Weekend Market, Asiatique The Riverfront og Or Tor Kor Market, som tilbyder et enormt udvalg af friske råvarer, lokale delikatesser samt souvenirs og kunsthåndværk. Natmarkeder er også en vigtig del af Bangkoks madkultur. For eksempel Bangkok Train Night Market Ratchada eller Rod Fai Market tilbyder et bredt udvalg af mad og drikkevarer, fra lokale specialiteter til internationale retter.
Natteliv
Bangkok er en storby, der aldrig sover. Nattelivet er hektisk og pulserende og et stort trækplaster for mange turister. Her finder du livlige barer, pubber og natklubber, der holder gang i den til de tidlige morgentimer. Områder som Soi Cowboy og Nana Plaza er kendt for underholdning og gå-i-byen-steder med neonbelysning og en festlig atmosfære efter solnedgang. Du finder også mange tagterrasser i byen, som byder på en mere afslappet stemning, hvor du kan nyde en cocktail med fantastisk udsigt over byens skyline.
Nyd en aften i en skybar med udsigt over hele Bangkok
Hvornår er det bedst at rejse til Bangkok?
Du kan besøge Bangkok året rundt. Højsæsonen er i den tørre sæson fra november til marts, når temperaturen ligger på omkring 30 grader med stabilt vejr og lav luftfugtighed. Mange vælger derfor at holde juleferie i denne periode.
Den varmeste sæson er fra marts til maj, hvor der kan blive høje temperaturer og særligt høj luftfugtighed. I denne periode er der færre turister, der besøger byen.
Fra juni til oktober er det regntid, og der kommer periodisk kraftige regnskyl, og luftfugtigheden er høj. Det regner som regel ikke hele dagen, og der er længere perioder med sol.
I Bangkok er tuk-tuk et almindeligt syn i gadebilledet
Fly og hotel i Bangkok
Du kommer nemt fra Danmark til Bangkok. Der går direkte fly fra Københavns Lufthavn til hovedlufthavnen i Bangkok, Suvarnabhumi Internationale Lufthavn (BKK), og flyveturen tager ca. 11 timer.
Fra lufthavnen er det nemt at tage en taxi til dit hotel, og du finder taxier uden for ankomsthallen. Du kan også tage eksprestoget, Airport Rail Link. Det er et billigt alternativ, der går hurtigt, og du undgår trafik og kø. Der er også flere lufthavnsbusser, som tager dig til forskellige steder i Bangkok.
Der er et stort og varieret udvalg af overnatningsmuligheder i Bangkok. Her finder du noget, der passer til enhver smag og ethvert budget. Vælg mellem eksklusive hotelkæder med all-inclusive, store ferielejligheder med god plads, mindre hoteller, charmerende gæstgiverier eller femstjernede hoteller.
Hos os kan du bestille hotel separat eller bestille en pakkerejse med fly og hotel og eventuelt billeje inkluderet.
Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie til Bangkok og Thailand!
Læs mere om:
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Bangkok
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Bangkok
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Bangkok







