Rejser til Ayia Napa
Ayia Napa ligger på den sydøstlige del af Cypern. Til lufhavnen i Larnaca er der ca. 45 minutter, og til familievenlige Fig Tree Bay omtrent 20 minutter. Ayia Napa har fantastiske strande, som ligger ud til det turkisblå hav. Forlystelseslivet i Ayia Napa er meget energisk om sommeren, og byen er yderst populær blandt unge, engelske turister. Men kvaliteten på både by og de besøgende stiger støt, så du sagtens tage hertil uden at blive forstyrret af lidt for berusede unge englændere.
Mange synes at Ayia Napa har Cyperns, ja måske endda Middelhavets bedste strande. Den mest kendte hedder Grecian Bay, men der er også Nissi, Katsarka og Pantachou – og mange flere. Hvis du lejer cykel, knallert eller bil, er det nemt at komme lidt væk for at finde en strand eller lille bugt uden alt for mange mennesker. Fra Ayia Napa centrum er der en fin strandpromenade over til Makronissionstranden, den bruges både morgen og aften for jogging, ture på cykel og aften-spadsereture, og her nede ved stranden er der gode muligheder for aktiviteter som vandski, paragliding, snorkling og dykning.
Men foruden sol og strand, hvad kan man så foretage sig i denne ferieby? I centrum er der mange butikker med et stort og varieret udbud af varer og her ligger også et kloster, dateret tilbage til 1500-tallet. Hvert år i september afholdes ved klostret en kulturfestival. Tager man udenfor byen kan man bestige det lille bjerg Cavo Greco, og tæt ved Aiya Napa ligger også underjordiske grotter med tilhørende søer, hvor man kan tage på bådtur eller dykke.
Hvis du er frisk på at køre i venstre side af vejen, kan du nemt komme ud og opleve mere af Cypern. Kør op i de smukke Trodosbjerge, hold frokostpause i en søvnig lille landsby. køb lokalt producerede produkter med hjem som honning, vin og krydderuter.
Hvem vil kunne lide Ayia Napa?
Du kan både tage hertil for at holde aktiv ferie, for at slikke sol eller for at nyde af de fantastiske strande - og det fra april til sent ind i efteråret. Men i juli og august er der høj puls i bymidten med en del larm. Børnefamilier vælger nok hellere Fig Tree Bay eller en anden destination på Cypern.
Hvornår skal man rejse til Ayia Napa?
Perioden fra november til februar kan sagtens byde på småkolde dage. Fra marts er temperaturen støt stigende, og fra april til oktober falder meget sjældent regn. Juni, juli og august er meget varme måneder, hvor temperaturen kan ramme de 30 grader i skyggen. Forår og efterår er gode tidspunkter at rejse til Ayia Napa- og her er priserne på fly og hotel ofte meget lavere end om sommeren.
Rejser til Cypern
Læs mere om Cypern og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Ayia Napa
Populære hoteller i Ayia Napa
- Nærmeste lufthavn: 59 km
- Nærmeste strand: ca. 1.2 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 57 km
- Nærmeste strand: ca. 400 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 56 km
- Nærmeste strand: ca. 0 m
- Pool (evt. sæsonåben)