Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Coral Bay

Coral Bay på Cypern inviterer til idyllisk strandliv ved Middelhavet. Her kan du se frem til en ferie fyldt med smukke strande, lokale madoplevelser og storslået natur. Book en billig rejse til Coral Bay med Solfaktor!

Coral Bay som destination

Coral Bay er en lille ferieby ved Middelhavet beliggende på Cyperns vestkyst. Byen ligger cirka 12 km nord for feriestedet Pafos, og kan friste dig med nogle af de smukkeste sandstrande på den vestlige side af Cypern. Det er et yndet rejsemål for både par og familier, der rejser med børn, som ønsker sol og badning i afslappende naturomgivelser.

Attraktioner og aktiviteter i Coral Bay

En sol- og badeferie på Cypern er en favorit blandt mange turister på ferie til syden, og det er hovedattraktionen ved Coral Bay. Stedet er opkaldt efter hovedstranden, som er en idyllisk bugt med blødt hvidt sand og krystalklart vand omgivet af kalksten. Cyperns vestkyst er kendt for klipper, men Coral Bay er undtagelsen, og det gør stranden til en af de mest populære i området. Det er familievenligt og byder på moderne faciliteter såsom liggestole og parasoller, ligesom det er tæt på cafeer og spisesteder. Der er også et godt udvalg af vandsportsaktiviteter, herunder windsurfing, vandski og jetski. Derudover er der gode forhold for snorkling og dykning med mulighed for at udforske farverige koraller og fisk. En kort gåtur nord for Coral Bay ligger den mindre sandstrand Laourou Beach, som er for dem, der leder efter sol og badning i rolige omgivelser. Både Coral Bay og Laourou Beach har det attraktive Blå Flag for deres høje kvalitet.

På din ferie i Coral Bay bør du også opleve de historiske seværdigheder i Pafos, som ligger mindre end 25 minutters kørsel syd for byen. Besøg Pafos arkæologiske park, som er på UNESCOs verdensarvsliste, og som huser ruiner fra fortiden, der giver et indblik i Cyperns rige historie. Det er også værd at besøge "Kongernes Grave" og opleve de underjordiske stengrave fra det 3. århundrede f.v.t. Ønsker du en aktiv ferie på Cypern, er Coral Bay et godt udgangspunkt. Nord for byen ligger Akamas-halvøen, som er et naturreservat med mange vandrestier, naturlige bassiner og spektakulære klippeformationer. Det indbyder til både vandre- og gåture i smukke naturomgivelser. Der er også flere bådture i Middelhavet, der giver dig mulighed for at opleve skjulte bugter, grotter og strande, som ikke er tilgængelige i bil. I sæsonen kan du også deltage i en delfin- eller hvalsafari og opleve disse fantastiske dyr helt tæt på.

Hvornår er det bedst at rejse til Coral Bay?

Højsæsonen på Cypern er om sommeren, især mellem juni og august. I denne periode kan du nyde varme, solrige dage ved Middelhavet og temperaturerne ligger mellem 25-30 grader. Det er et ideelt tidspunkt for en sommerferie med sol og strand, og strandene i Coral Bay bliver travle. Ønsker du en roligere atmosfære og mindre intens sommervarme, kan du besøge Cypern om foråret eller efteråret. I disse perioder er der stadig en behagelig badetemperatur i Middelhavet, og det er perfekt til udendørsaktiviteter og sightseeing. Vinteren er lavsæson på Cypern med mere nedbør, vind og køligere temperaturer.

Spiseoplevelser og udeliv i Coral Bay

Cypern er kendt for sit varierende køkken med lækre smage fra Middelhavet. I Coral Bay finder du hyggelige taverner og lokale spisesteder, der tilbyder en bred vifte af cypriotiske retter. Du kan se frem til souvlaki med pitabrød, tzatziki og salat, eller meze, som er småretter med blandt andet oliven, halloumi (lokal ost) og fisk eller kød. Beliggenheden ved Middelhavet giver god adgang til frisk fisk og skaldyr og lækre retter som stegte blæksprutter og grillede rejer. Derudover finder du et udvalg af moderne restauranter i Coral Bay, der serverer retter med et internationalt præg. Afslut måltidet med en cypriotisk kaffe og lokale desserter såsom baklava.

Nattelivet i Coral Bay byder på en afslappet atmosfære, og er mindre energisk end andre feriesteder på Cypern. Her finder du hyggelige caféer og hotelbarer, hvor du kan nyde solnedgangen i Middelhavet med en forfriskende cocktail. Hvis du vil have et livligt natteliv, kan du tage til Pafos, hvor der er et større udvalg af barer og natklubber, hvor du kan feste til langt ud på natten.

Fly og hotel i Coral Bay

Du kan nemt komme fra Danmark til Coral Bay på Cypern. Om sommeren er der ofte direkte ruter fra Københavns Lufthavn til Larnaca International Airport (LCA), som er hovedlufthavnen på Cypern. Resten af året må du regne med en mellemlanding på vej til Cypern. En tur til Cypern tager ca. 4 timer med fly fra Københavns Lufthavn.

Lufthavnen ligger cirka 140 km fra Coral Bay, og den billigste løsning er at tage en bus. Der er en regelmæssig busforbindelse mellem lufthavnen og Pafos, og herfra kan du tage en lokal bus til Coral Bay. Rejser du uden for højsæsonen, kan det være en god idé at tjekke køreplanen på forhånd. Vil du hurtigere frem, kan du tage en taxa, som du finder uden for ankomsthallen i lufthavnen. Biludlejning er en god mulighed for dem, der ønsker friheden til at udforske mere af Cypern i deres eget tempo.

Coral Bay tilbyder gode overnatningsmuligheder for enhver smag. Her finder du hoteller med All Inclusive ved stranden, hyggelige boutiquehoteller samt store ferielejligheder og feriehuse til leje. Du vælger selv, om du vil booke fly og hoteller separat eller bestille pakkerejser med flybilletter, hoteller og eventuelt lejebil inkluderet. Uanset dine præferencer, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning for din ferie til Coral Bay og Cypern!

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Coral Bay