Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Color shield icon with checkmark

Rejsegaranti før, under og efter afrejse

Rejser til Porto-Vecchio

Tag til Porto-Vecchio på Korsika i Frankrig. Her kan du nyde en dejlig strandferie, storslåede naturoplevelser og et pulserende natteliv. Book en billig ferie til Porto-Vecchio med Solfaktor!

Porto-Vecchio som rejsemål

Porto-Vecchio er en by på Korsikas sydkyst i Frankrig. Byen er Korsikas tredjestørste med omkring 12.000 indbyggere og et af øens mest populære udflugtsmål. Med sine gamle stenhuse er byen særdeles idyllisk og har en af Korsikas smukkeste beliggenheder på en bakke midt i en langstrakt bugt. Porto-Vecchio har en idyllisk beliggenhed ved Middelhavet og tiltrækker turister, der vil nyde solbadning og svømning på naturskønne strande og et livligt byliv. Porto-Vecchio er ideel for par, børnefamilier og vennegrupper.

Attraktioner og aktiviteter i Porto-Vecchio

Strandlivet på Korsika tiltrækker mange turister. Få kilometer fra Porto-Vecchio ligger der strande, som med deres lyse sand og turkise vand næsten minder om Caribien. To af disse strande, Palombaggia og Santa Giulia, anses for at være blandt de smukkeste på Korsika. Palombaggia-stranden er kendt for sit hvide sand og krystalklare vand. Her kan hele familien nyde det gode strandliv i naturskønne omgivelser. Santa Giulia-stranden er med sit rolige badevand ideel til børnefamilier og med gode muligheder for vandsport som kajak og windsurfing. Fra Porto-Vecchio kan man tage på mange spændende bådture til nærliggende øer med mulighed for at dykke, sejle og fiske. En populær dagstur er til Lavezzi-øerne, en øgruppe på Korsikas sydspids, hvor man kan svømme og snorkle i det turkisblå Middelhav.

Hvis du vil have en pause fra strandlivet, kan du tage til den gamle bydel i Porto-Vecchio, kendt som Vieux-Porto. Slentre gennem brostensbelagte gader med middelalderlige bygninger og smuk arkitektur. Om sommeren er den gamle bydel inden for fæstningsmurene bilfri om aftenen, så du kan slentre rundt i de charmerende gader i fred og ro.

Besøg Citadelle de Porto-Vecchio, som er et historisk vartegn i byen og byder på panoramaudsigt over havnen og bugten. Det kan også anbefales at besøge Castellu d'Araghju og Tappa, som giver et indblik i Korsikas og Frankrigs gamle historie. For dem, der ønsker en aktiv ferie, er Porto-Vecchio et godt udgangspunkt. Her kan du deltage i guidede vandreture til steder som Ospedale-skoven og Bavella-bjergene, som giver dig mulighed for at udforske Korsikas varierede natur.

Hvornår skal man rejse til Porto-Vecchio?

Fra juni til august er det højsæson i Frankrig med mange turister på Korsika. I denne periode kan du forvente solrige dage med temperaturer mellem 25-30 grader, og det er et ideelt tidspunkt for dem, der søger en sommerferie med sol og hav i Porto-Vecchio. Forår og efterår er gode tidspunkter at besøge Korsika på, hvis man vil undgå de største menneskemængder. Badetemperaturen er stadig behagelig, og det er gode tidspunkter for sightseeing og naturoplevelser. Lavsæsonen i Frankrig er om vinteren med mere regn, og der er færre turister, der besøger Porto-Vecchio.

Mad, drikke og natteliv i Porto-Vecchio

Frankrig frister med lækker gastronomi, og i Porto-Vecchio kan man nyde både franske klassikere og korsikanske delikatesser. Korsika er især berømt for sine lammeretter, f.eks. Agneau Corse, som giver en unik lammesmag fra deres græsgange i bjergene. Beliggenheden ved Middelhavet giver god adgang til frisk fisk og skaldyr, som tilberedes lokalt på byens hyggelige restauranter ved havnen. Porto-Vecchio har også et udvalg af spisesteder, der serverer internationale retter fra hele verden.

Nattelivet i Porto-Vecchio byder på en livlig atmosfære. Centrum for nattelivet er hovedsageligt langs havnen og i byens centrum. Her finder du et udvalg af barer og natklubber, som tilbyder underholdning og feststemning til langt ud på natten.

Fly til og hoteller i Porto-Vecchio

Det er nemt at rejse fra Danmark til Porto-Vecchio på Korsika. I sommermånederne fra juni til august kan du flyve direkte fra København  til Ajaccio Napoleon Bonaparte Airport (AJA), som ligger tæt på Korsikas hovedstad men ca 140 km fra Porto-Vecchio. Flyveturen fra Kastrup tager cirka 2 timer og 30 minutter. Resten af året kræver det en mellemlanding. Du kan også flyve med mindst én mellemlanding til Bastia Poretta Airport (BIA), som ligger tæt på byen Bastia. Fra Billund og Aalborg er der ingen direkte fly, så her skal du skifte undervejs, f.eks i Paris eller Amsterdam.

Fælles for alle flyforbindelser er, at den bedste og billigste måde at komme videre til Porto-Vecchio er med bus eller ved leje af bil. Hvis du vælger bussen,  skal du skifte undervejs, men Korsika har et veludviklet rutenet med mange afgange, især i højsæsonen. Billeje er en oplagt mulighed for dig , der gerne vil have friheden til at udforske mere af Korsika på din ferie i Porto-Vecchio .

Mange vælger at leje bil på ferien i Porto-Vecchio for at have friheden til at udforske mere af Korsika i deres eget tempo.

I Porto-Vecchio er der flere gode overnatningsmuligheder at vælge imellem. Du finder charmerende boutique-hoteller, all-inclusive-hoteller med masser af faciliteter og store ferielejligheder og huse til udlejning. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel hver for sig, eller om du vil booke en pakkerejse med fly, hotel og billeje inkluderet. Uanset hvad du foretrækker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Porto-Vecchio og Korsika!

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Porto Vecchio