
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Menton
Und dig en afslappende ferie i Menton ved Middelhavet på Den Franske Riviera. Den hyggelige by inviterer til flotte sandstrande og naturskønne aktiviteter.
Bestil en billig pakkerejse til Menton og rejs trygt med Solfaktor!

Skøn strand og farverige huse i Menton på Den Franske Riviera
Menton som rejsemål
Menton er en lille by i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur i det sydlige Frankrig. Byen ligger knap 15 km øst for Monaco, kort vej fra den italienske grænse. Det er et roligt rejsemål sammenlignet med andre steder på Den Franske Riviera og tiltrækker både par og børnefamilier, der ønsker at nyde afslappende dage med sol og strand i smuk natur. Menton er kendt som en perle i Frankrig og rejseguiden Lonely Planet omtaler byen som "en af de mest attraktive byer langs hele Den Franske Riviera".
Hvornår er det bedst at rejse til Menton?
Sommeren er højsæson i Menton og på Côte d’Azur. Temperaturen ligger ofte over 25 grader med solrige forhold, der er ideelle til strandliv. Ønsker du færre turister og et lidt mildere klima, er foråret og efteråret gode tidspunkter at besøge Menton. Her er der stadig behagelige temperaturer til badning, aktiviteter og naturoplevelser. Vinteren er lavsæson med færre turister, der rejser til Menton.

Bådehavnen i idylliske Menton på Côte d'Azur
Attraktioner og aktiviteter i Menton
Hovedattraktionen i Menton er de fine strande, der inviterer til skønt strandliv for hele familien. En af de mest populære strande er Plage des Sablettes Est, som ligger i centrum af byen. Det er en bred og børnevenlig sandstrand med moderne faciliteter som solsenge og parasoller, samt vandsportsaktiviteter som jetski og snorkling. Den flotte strandpromenade, Promenade du Soleil, er også meget populær med udsigt over det azurblå Middelhav.
Tag en tur til den charmerende gamle bydel i Menton og gå en tur gennem de smalle gader, forbi farverige huse og charmerende torve. Her finder du historiske bygninger som Basilikaen Saint-Michel-Archange, samt den smukke park Jardin Biovès med mange tropiske og subtropiske planter. I højsæsonen arrangeres der festivaler og forskellige arrangementer i parken.
Tag også en tur til Jean Cocteau-museet som ligger i en gammel bastion og huser en samling af værkerne af den berømte franske kunstner Jean Cocteau. Et sted at nyde en fantastisk udsigt fra er Cimetière du Vieux Château. Kirkegården, som ligger på resterne af en middelalderborg, blev etableret i 1804. Oppe fra Cimetière du Vieux Château er der en smuk udsigt over de røde tegltage i Menton og det glitrende Middelhav.
Menton er også et godt udgangspunkt for at opleve mere af Côte d’Azur. Toget tager dig nemt til steder som Monaco, Nice og Cannes, samtidig med at du får oplevet den smukke kystlinje undervejs.
Søger du en aktiv ferie, er Menton et ypperligt udgangspunkt. Alt er lagt til rette for vandreture og udendørsaktiviteter i de nærliggende alper, som inviterer til et varieret landskab og spektakulær natur i regionen Provence Alpes Côte d'Azur. Besøg Mercantour Nationalpark hvor du kan opleve storslåede vandfald og utallige stier til både vandreture og mountainbiking.

Nyd en lækker, hjemmelavet citronkage på ferie i Menton
Madoplevelser og natteliv i Menton
Frankrigs madkultur er velkendt, og i Menton kan du nyde klassiske franske specialiteter. Her finder du restauranter, der serverer traditionelle retter som bourguignon og ratatouille, samt spisesteder med et internationalt præg. Nærheden til Italien gør, at du også kan nyde klassiske italienske retter som pasta og pizza på flere restauranter. Som kystby har Menton god adgang til frisk fisk og skaldyr, som kan nydes på hyggelige fiskerestauranter med udsigt over Middelhavet. Menton er også berømt for at producere meget citron og det anbefales at smage citroncurd som byen er særligt kendt for, samt citrontærte og citronsaft.
Nattelivet i Menton er præget af en afslappet atmosfære. Her finder du charmerende caféer og barer langs strandpromenaden, der byder på hyggelig stemning med udsigt over Middelhavet.
Fly og hotel i Menton
Du kommer nemt fra Danmark til Menton i Frankrig. Der går direkte fly hele året fra Københavns Lufthavn til Nice Côte d'Azur lufthavn (NCE), som er hovedlufthavnen i Provence-Alpes-Côte d'Azur. I sommerhalvåret går der også direkte fly fra Billund lufthavn til Nice. Flyveturen fra Københavns Lufthavn tager ca. 2,5 timer.
Fra lufthavnen er der ca. 40 km til Menton, og det mest praktiske er at tage toget, som har hyppige afgange. Der er også gode busforbindelser mellem lufthavnen og Menton; dette er et billigere alternativ, men tager noget længere tid. Taxa er også en mulighed, eller lejebil til dig, der ønsker frihed til at udforske den sydlige del af Frankrig i eget tempo.
Hos os finder du et bredt udvalg af hoteller i alle prisklasser, og du kan vælge, om du kun ønsker at bestille hotel eller en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet.
Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie til Menton på Côte d’Azur.
Læs mere om:
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Menton



