Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Saint Tropez

Saint Tropez er en af de mest kendte badebyer ved Frankrigs Middelhavskyst. Her har kendisserne mødtes og festet siden 50'erne og ikke mindst Brigitte Bardot var med til at sætte den lille fiskerby på verdenskortet.

Badebyen Saint Tropez ligger på en halvø på rivieraen vest for Nice og Cannes. Sommeren igennem myldrer mere eller mindre kendte personligheder rundt i de små gader, og langs kajen i lystbådehavnen ligger den ene yacht efter den anden med prominente gæster.

Byen var ikke andet end en lille fiskerby frem til 50'erne, indtil gæster fra film- og modeverdenen kastede deres kærlighed på byen og begyndte at slå sig ned for sommeren. Hurtigt blev det her, det hele foregik, og da selveste Brigitte Bardot blev "opdaget" og spillede med i film, som foregik her, var der ingen vej tilbage. Siden da har turisterne strømmet til byen, ikke mindst millionærerne og modellerne, som her har fundet et naturskønt mødested.

I selve byen spiller både den gamle og den nye havn en vigtig rolle, netop på grund af de mange velhavere, som vælger at ankomme i lystyacht. Langs med havnene kan man promenere eller sidde på en af de mange caféer og slikke sol. Desuden er det gamle bycentrum samt det gamle fort værd at besøge.

Strandene syd for byen er et kapitel for sig selv. Her er både private og offentlige strande, og der er mulighed for at leje udstyr til mange forskellige former for vandsport som dykning, windsurfing og kano-sejlads. Stranden ved navn Tahiti Plage blev i slut 50'erne og start 60'erne rammen om en indædt kamp imellem det lokale politi og de tilrejsende turister om retten til topløs solbadning, og der blev oven i købet lavet en film om emnet med Louis de Funès i rollen som lokal politibetjent. I dag er det stadig valgfrit, om man vil bade med eller uden badetøj på flere strande i området.

Besøger man Saint Tropez uden for højsæsonen vil man finde en lille badeby med lokalt provencalsk hverdagsliv og smukke lange sandstrande, samt et havneområde hvor både isbarer og restauranter er åbne, selvom der er tyndet behageligt ud i millionærer og andre turister. Selv i forårs- og efterårsmånederne kan man lade sig lune af solens gavmilde stråler, imens man beundrer den ene lystyacht efter den anden. På denne årstid skal man dog ikke regne med at se nogen af de rige skibsejere, men kun den hårdtarbejdende besætning, der pudser og polerer på alt, hvad der kan få sådan en lystyacht til at skinne.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Saint-Tropez

Airelles Pan Dei Palais er en lille oase midt i hjertet af Saint-Tropez på Den Franske Riviera. Nyd den lækre pool i den skønne have eller den private strandklub på stranden, hvor du kan bade i Middelhavet.

Rating bubble
8,8

Fremragende

Hôtel les Capucines ligger cirka tre kilometer uden for Saint-Tropez og omtrent samme afstand fra Port des Marines de Cogolin. Det lille hotel har en udendørspool, bar og hyggeligt indrettede værelser.

"Et hotel med et feminint touch" - sådan beskriver Hotel de Paris sig selv. Beliggenheden er fantastisk, og er et godt valg til dig, som foretrækker at bo i hjertet af Saint Tropez med gåafstand til stranden og byens udvalg.

Et hyggeligt hotel som ligger omgivet af frodige haver, i udkanten af Saint Tropez på Den Franske Riviera. Her kan du slappe af ved poolen, booke en massage, og nyde et godt måltid i restauranten.

Rating bubble
9,3

Fremragende

Dette charmerende hotel ligger blot et par kilometer udenfor det populære Saint-Tropez ved Den Franske Riviera. Beliggende i grønne omgivelser har hotellet en fin udendørspool, bar, restaurant til rådighed samt mulighed for wellness.

Rating bubble
9,0

Fremragende

Hotel Lou Cagnard har en god beliggenhed tæt på centrum af Saint-Tropez på Den Franske Riviera. Her bor du ca. 800 meter fra nærmeste strand. Start dagen med morgenmad i hotellets have eller med en dukkert i poolen.

Klik for at se kortet