Solfaktor official logo
Udsigt over byen og det krystalklare hav i Agia Efima på Kefalonia i Grækenland

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til populære Agia Efimia

Agia Efimia er en landsby, der ligger centralt på østkysten af øen Kefalonia, den største af De Ioniske Øer i Grækenland. Byen ligger omtrent midt mellem øens hovedstad Argostoli og den charmerende havneby Fiskardo, som ligger på den nordlige spids af Kefalonia. Det er et attraktivt rejsemål, der tiltrækker turister, som ønsker et godt kulturtilbud, afslappende strande og en hyggelig atmosfære.

Bestil en billig pakkerejse til Agia Efimia og rejs trygt med Solfaktor!

Image

Udsigt over Agia Efimia med krystalklart vand, sejlbåde og frodig natur på Kefalonia

Hvornår er det bedst at rejse til Agia Efimia?

Fra juni til august er der flest besøgende på De Ioniske Øer, og det regnes som højsæsonen i Grækenland. Temperaturen stiger ofte til over 30 grader, og med mange solrige dage bliver det hurtigt travlt på strandene i Agia Efimia. Foråret og efteråret byder på en roligere atmosfære, og det er gode tidspunkter at besøge Kefalonia på, hvis du ønsker at undgå den varmeste tid i Grækenland. Disse perioder er ideelle til sightseeing, og der er stadig behagelige temperaturer i havet. Lavsæsonen i Grækenland er om vinteren med mere nedbør og kølige temperaturer, og det er den periode, hvor færrest turister besøger De Ioniske Øer.

Attraktioner og aktiviteter i Agia Efimia

I Agia Efimia finder du flere flotte sandstrande, som for eksempel den populære strand Agia Paraskevi Beach. Her er vandet krystalklart og godt til snorkling, og du finder moderne faciliteter samt flere strandbarer og spisesteder. En kort køretur fra Agia Efimia bringer dig til Paralia Myrtos, som er en af Europas mest fotograferede strande. Her kan du nyde et afslappende strandliv i naturskønne omgivelser og synet af spektakulære solnedgange.

En af hovedattraktionerne i Agia Efimia er Melissani-grotten, som er et af Kefalonias mest berømte naturvidundere. Her kan du tage med på en bådtur ind i grotten og opleve, hvordan den underjordiske sø glitrer i lyset fra den imponerende åbning i klippen. Tag også en tur til Drogarati-grotten, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra Agia Efimia. Det er et andet naturvidunder, som blandt andet bruges som koncertsal på grund af den fantastiske akustik inde i grotten.

Mange rejser til De Ioniske Øer for en aktiv ferie, og Agia Efimia er et godt udgangspunkt. I områderne omkring byen er der gode muligheder for vandreture ad stier, som fører dig gennem frodige bakker, olivenlunde og byder på smukke udsigter over kysten. Du kan også tage med på bådture for at udforske skjulte grotter og bugter langs kysten på De Ioniske Øer. Det er desuden nemt at tage på dagsture til den nordlige havneby Fiskardo samt til hovedstaden Argostoli med den nærliggende badeby Lassi, som ligger syd for Agia Efimia.

Image

Melissani-grotten er den mest besøgte attraktion på Kefalonia

Madoplevelser og natteliv i Agia Efimia

Madoplevelserne i Grækenland er kendetegnet ved unikke smage og gode råvarer, og maden er også en stor del af det at holde ferie på De Ioniske Øer. I Agia Efimia finder du klassiske græske tavernaer, der serverer traditionelle retter som stifado og gyros, samt moderne spisesteder, der byder på retter med et mere internationalt præg. Du kan nyde måltiderne på hyggelige tavernaer på havnen eller på hyggelige torve i centrum af byen. Agia Efimia er også kendt for et godt udvalg af frisk fisk og skaldyr. Glæd dig til lækre fiske- og skaldyrsretter som grillet blæksprutte og dampede blåmuslinger, ofte fanget samme dag og tilberedt på lokalt vis.

Nattelivet i Agia Efimia byder på en afslappet atmosfære, og det er ikke lige så livligt som andre steder på Kefalonia. Istedet finder du hyggelige caféer og barer langs havnen, hvor du kan nyde en cocktail eller et glas vin, mens du ser på solnedgangen og folkelivet.

Fly og hotel i Agia Efimia

Du kan flyve til Kefalonia Internationale Lufthavn (EFL) fra Københavns Lufthavn. Ruten indebærer dog ofte en mellemlanding, hvilket betyder, at flyvetiden kan variere. Agia Efimia ligger knap 40 km fra lufthavnen, og det nemmeste er at tage en taxa til hotellet. Et billigere alternativ er at tage bussen, men bemærk at du skal skifte bus i byen Sami til en bus, der tager dig videre til Agia Efimia. Billeje er et godt alternativ til dig, der ønsker mere frihed til at udforske Kefalonia på egen hånd.

Hos os kan du vælge, om du ønsker at bestille kun hotel eller en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie til Agia Efimia Kefalonia

Læs mere om:


Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Agia Efimia

Kortvisning