Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Gouvia
Gouvia er et tidligere fiskerleje, som ligger ved en bugt blot 9 kilometer nord for Korfu by. Med tiden har Gouvia udviklet sig til en stemningsfuld, moderne ferieby, der er en af de mest eftertragtede på øen. Det skyldes ikke blot den smukke beliggenhed ved Kommenobugtens azurblå vand, men også et førsteklasses udvalg af restauranter og hyggelige barer.
De fleste af dem finder du oppe langs byens hovedgade. Her er nattelivet også koncentreret og i højsæsonen er der nogle steder fuld gang i festen til langt ud på de små timer. Korfu er kendt for sit natteliv, der i højsæsonen tiltrækker mange unge rejsende, men her er plads til alle. Hvis du ønsker, kan dagen sagtens blot sluttes af med en afslappet måltid på en af de gode restauranter eller tavernaer. Her er der traditionelle græske retter på menuen, men også steder hvor du kan få lækker asiatisk, italiensk eller mexicansk mad.
Det er da også feriegæster i alle aldre, som rejser til Gouvia - heriblandt mange familier. Den velholdte strand, Paralia Gouvia, som består af små rullesten, er meget børnevenlig med sit lave, klare vand. Her kan du bade i det azurblå hav eller fordrive tiden med alverdens vandsportsaktiviteter. Naturligvis kan du også blot slå dig ned i en liggestol for at nyde den gavmilde middelhavssol.
Nu til dags er Gouvia mere eller mindre vokset sammen med nabobyen Kontokali umiddelbart i den sydlige ende af bugten. Her finder du en stor marina, hvor du også kan sætte dit til rette på en restaurant med udendørs servering og nyde udsigten til livet på de mange lystbådene fra første parket.
Udflugter
På vejen hen til marinaen kan det anbefales at lægge vejen forbi ruinerne af det venetianske skibsværft fra 1700-tallet, der vidner om, at området har en lang tradition for søfart. De er dog ikke den eneste interessante seværdighed eller attraktion inden for din rækkevidde på rejsen til Gouvia.
Vil man på ture rundt på Korfu er Gouvia således en god base. Du kan nemt tage med bus eller køre i din lejebil til en af øens større sandstrande, hvis du ønsker noget variation. Helt oplagt er det på en rejse til Gouvia naturligvis at tage på ture ind til Korfu by, også kendt som Kerkyra, hvor der er udover gode shoppingmuligheder og et rigt restaurantliv i de smalle gader venter adskillige spændende seværdigheder. Den gamle bydel er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Det er nemt at hoppe på en af busserne nordfra, som passerer gennem Gouvia på vej mod hovedbyen.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Gouvia