Solfaktor official logo
Antikke ruiner og udsigt over det blå hav i Pythagorion på Samos, Grækenland

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Pythagorion

Det er ingen overdrivelse at kalde Pythagorion for en af de mest idylliske byer på Samos, og byen er derfor blevet et af de mest populære rejsemål på øen. Trods sin popularitet har byen formået at bevare sin oprindelige charme.

Byen har fået sit navn efter den berømte filosof og videnskabsmand Pythagoras. Her findes mange spændende arkæologiske udgravninger, og byen står på UNESCOs verdensarvsliste.

Bestil en billig pakkerejse til Pythagorion og rejs trygt med Solfaktor!

Image

Farverige fiskerbåde langs den hyggelige havnepromenade i Pythagorion på Samos

I Pythagorion er livet præget af et behageligt tempo og en rolig atmosfære. Der findes en del souvenir- og tøjbutikker, men også butikker, som sælger unikke lokale produkter og delikatesser, blandt andet lokale vine fra Samos.

Langs den fine havnepromenade ligger tavernaer, caféer og barer, hvor du kan opleve folkelivet i den lille havn og nyde den smukke solnedgang. Når mørket falder på, bliver stemningen mere festlig nede ved havnen, og nattelivet kan være intenst og vare til langt ud på natten i højsæsonen.

Strande

I hver ende af den hyggelige havnepromenade finder du små rullestensstrande, så badesko er en fordel. De fleste dage går der turbåde fra havnen i Pythagorion til blandt andet en af øens flotteste sandstrande, Psili Ammos, samt den lille, ubeboede ø Samiopoula.

Cirka halvanden kilometer fra Pythagorion i retning mod Potokaki og lufthavnen ligger en fin og familievenlig badestrand med et stort udvalg af vandsportsaktiviteter. I den modsatte retning kan du slappe af på den idylliske strand Glicorisa, som ligger i en lille bugt.

Image

Aftenstemning i idylliske Pythagorion på Samos

Udflugter

Samos er ikke en stor ø, og du kan nå at se det meste af øen, hvis du afsætter et par feriedage til udflugter. Kun ti minutters kørsel vestpå forbi lufthavnen ligger et oplagt udflugtsmål, nemlig tempelruinen Heraion, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Der er heller ikke langt til Samos by, hvor du kan slentre rundt i de smalle gader med tavernaer, butikker og små, stemningsfulde caféer.

Fly og hotel i Pythagorion

Det er nemt at rejse til Samos fra Danmark med en mellemlanding fra Københavns Lufthavn til Samos Lufthavn (SMI), og flyveturen tager ca. 6-8 timer afhængig af transfertid.

Fra lufthavnen kan du tage taxi eller bus til forskellige rejsemål på øen. Ønsker du større frihed til at udforske øen, anbefaler vi at leje en bil.

Hos os kan du vælge kun at bestille hotel eller en pakkerejse med fly og hotel og eventuelt lejebil inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie i Pythagorion Samos.

Læs mere om:

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Pythagorion

Kortvisning