Rejser til Santorini

Middelhavets smukkeste ø? Ja, måske! Øens sider kaster sig stejlt i havet til alle sider, og når du nærmer dig øen fra luften kan du se de karakteristiske hvidkalkede huse med blå tage og kupler tone frem. Santorini er en af de dyrere græske øer at besøge, men også en ganske fantastisk oplevelse.

Santorini har nogle forskellige områder og strande at tage højde for, når man planlægger ferien. Vestkysten er stejl og bjergrig, hvor øens østkyst er flad og med flotte, lange strande med sort lavasand. Kamari, Vlychada, Perissa og Perivolos er de mest kendte af feriebyerne på denne side af øen.

Den største by hedder Fira, og her er mange mennesker om sommeren. I Fira er der et stort udvalg af butikker, restauranter og barer. Fira ligger ret højt oppe på bjerget, og hvis du er i nogenlunde god form, kan du prøve at gå de 600 trappetrin op til byen nede fra havnen. Ikke langt fra Fira ligger landsbyen Imerovigli, som har en endnu mere spektakulær udsigt over havet og krydstogtskibene.

To oplagte udflugter på Santorini er at tage til den hyggelige by Pyrgos, eller byen Mesa Gonia, som næsten blev helt ødelagt ved et stort jordskælv i 1956. Byen er stadig ret tom, men vinproducenten Roussos er her stadig, og kan besøges.

Hvis stranden er åben (den lukker fra tid til anden grundet risiko for jordskred) tag til Den Røde Strand ved Akrotiri.  Jorden og klipperne er virkelig røde!

Hvem vil kunne lide Santorini?

Hvis du vil hertil i perioden fra maj til september, skal du regne med at give i hvert fald 25% eller mere for rejsen, end hvis du valgte Kreta eller en anden græsk ø. Hotelpriserne er forholdsvis høje. Santorini passer nok bedst for voksne uden børn, men naturligvis er børn velkommen. Men her er ikke store, fancy resorthoteller med masser af faciliteter eller All Inclusive.

Hvornår skal man rejse til Santorini?

Øen har det typiske Middelhavsklima med en til tider fugtig vinter og temperaturer ned til de 14-15 grader. Fra maj starter sommeren, og i august er det ofte 30 grader i skyggen. Efteråret byder ofte på smukt vejr og helt op til 25 grader selv i oktober. Foråret er ikke et dumt tidspunkt, at besøge Santorini.

Den græske vulkanø Santorini er sammen med de nærliggende øer Thirasia og Aspronisi i virkeligheden resterne af en større ø, som delvist kollapsede og sank i havet under et gigantisk udbrud for omkring 3.600 år siden. I dag er Santorini et af det græske øhavs smukkeste og mest populære rejsemål. Et spektakulært vulkankrater med udsigt over det azurblå hav og en unik græsk gæstfrihed venter dig på denne specielle ø.



En billig ferie på Santorini med Solfaktor

Den græske vulkanø Santorini er sammen med de nærliggende øer Thirasia og Aspronisi i virkeligheden resterne af en større ø, som delvist kollapsede og sank i havet under et gigantisk udbrud for omkring 3.600 år siden. I dag er Santorini et af det græske øhavs smukkeste og mest populære feriedestinationer. Et spektakulært vulkankrater med udsigt over det azurblå hav og en unik græsk gæstfrihed venter dig på denne specielle ø.

De fleste holder ferie på Santorini i sommermånederne, men kan du rejse ude for højsæsonnen så vil jeg anbefale dig at overveje at besøge øen i foråret eller efteråret, her er klimaet behageligt og der er et langt mindre antal turister.

Den vulkanske fødsel

Santorini øgruppen bestod tidligere af én rund ø kaldet Strogili, men i år 1645 før vores tidsregning resulterede et af største vulkanudbrud i historisk tid i, at en stor del af øen kollapsede og sank i havet. Det voldsomme vulkanudbrud spredte aske langt omkring i Middelhavet og dræbte naturligvis alt liv på Santorini. Der blev desuden skabt store flodbølger som blandt andet ramte Kreta mod syd.

Den tilbageblevne kraterrand efter vulkanudbruddet udgøres nu af Santorini, med det officielle navn Thira, sammen med de nærliggende øer Thirasia og den ubeboede Aspronisi. I midten af lagunen har mindre udbrud, som varede helt frem til 1950, skabt de to små ubeboede øer, Nea og Palia Kaimeni.

Santorini's vulkanske ophav er blandt andet grunden til, at turister i dag kan nyde solen på strande med både rødt, sort og hvidt sand, alt efter hvilket geologisk lag der er blotlagt. Vandet er mærkbart varmere på de mørke strande, hvor lavasandet absorberer solens varme.

Seværdigheder 

Det dramatisk landskab, de langstrakte strande og den imponerende kraterrand, er naturligvis blandt Santorini's største seværdigheder. Men Santorini er også berømt for sine hvidkalkede huse bygget ind i klipperne og idylliske små landbyer. Rejsende fra hele verden kommer for at opleve den særlige stemning og fantastiske udsigt fra byer som Oia, der klynger sig til klippesiden. Netop de karakteristiske hvid huse med blå skodder og døre er da også tit afbilledet på postkort fra Grækenland.

Vejret på Santorini

Som en af de de sydligste græske øer har Santorini et varmt middelhavsklima, hvor det kun sjældent regner i sommermånederne. Trods en afkølende brise fra havet ved kysten bliver det typisk meget varmt om sommeren med temperaturer op mellem 30 og 35 grader. Ønsker du sol og varme i ferien, er Santorini derfor en oplagt destination. Foråret er typisk også solrigt, og derfor også et velegnet tidspunkt for et besøg.

Hold din ferie på den smukke ø Santorini og oplev de mørke strande med vulkansk sand, samt de karakteristiske hvide huse, som spejler sig i det krystalklare Middelhav.

Byer på Santorini

Santorini, der på græsk officielt hedder Thira, ligger i Det Ægæiske Hav omtrent halvvejs mellem Athen og Kreta. Af de 33 beboede øer i Kykladerne hører Santorini sammen med Mykonos til blandt de mest kendte rejsemål takket være ikke blot øens fantastiske landskaber, men også dens hyggelige byer. Det gælder for eksempel den nok mest fotograferede by Oia på den nordlige del af øen, hvorfra du kan nyde de smukkeste solnedgange over det azurblå hav, og hovedbyen Thira (også kendt som Fira), som indbyder til mange timers udforskning af smalle, romantiske gader. Uanset hvor du bevæger dig hen på Santorini, vil du få lyst til blot at stoppe op for at beundre de betagende udsigter mod havet ned over de hvidkalkede huse, blå kuppelkirker og langstrakte vinmarker.

Generelt er byerne, der ligger ved vestkysten langs calderaens kant, de mest populære destinationer og har det bedste natteliv. Rejser du til Santorini med børn og derfor måske søger lidt mere fredelige omgivelser er badebyerne ved den sydøstlige kyst mere oplagte valg. Lige meget hvor dit hotel ligger, har du dog alle øens seværdigheder og attraktioner inden for din rækkevidde. Det inkluderer de mange gode restauranter og hyggelige tavernaer, hvor du kan fordybe dig i det græske køkkens mange herligheder.

Spektakulære vandrestier og lavastrande

Særligt i foråret og sensommeren med deres komfortable temperaturer er det oplagt at udforske øen til fods. Du kan for eksempel vandre fra Fira til Oia, hvor du undervejs på den omkring 3-4 timers lange rute forkæles med spektakulære panoramaudsigter fra kanten af calderaen. Rejser du til Santorini midt på sommeren, bør du starte din vandretur tidligt på dagen for at undgå middagsheden. Er du først og fremmest rejst hertil for at slappe af, er der naturligvis også rig mulighed for det på øens skønne strande. I Perivolos og Perissa på øens sydøstlige kyst strækker lavastrandens mørke sand sig for eksempel kilometervis langs det krystalklare, lune hav.

I Santorinis indre mellem vestkystens dramatiske klipper og østkystens fristende strande kan du opleve mere uberørte, traditionelle græske landsbyer og talrige vingårde, hvor der ofte bydes på prøvesmagninger og guidede ture langs vinstokkene. Santorini er med andre ord et rejsemål, der trods sin forholdsvis beskedne størrelse byder på mange muligheder, uanset om du rejser med børn, som par eller alene.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Rejsemål på Santorini

  • Imerovigli
    57 hoteller
    Imerovigli er kendt som 'Santorinis balkon' takket være sin fantastiske beliggenhed. Denne charmerende landsby af hvidkalkede huse ligger helt ud til kanten af det halvmåneformede vulkankrater, som udgør Santorini. En fantastisk udsigt er dog ... bare én af attraktionerne. Læs mere
  • Fira
    52 hoteller
    Fira er Santorinis smukke hovedstad samt øens vigtigste kulturelle og økonomiske knudepunkt. Byen er indbegrebet af græsk ø-idyl med sine hvidkalkede bygninger, smalle gader, hyggelige caféer og en flot udsigt over den imponerende caldera.
  • Oia
    50 hoteller
    Det er ofte Oia på Santorini, du ser på billeder fra det græske ø-hav. Byen med dens hvidkalkede huse, der ligger oppe på kraterkanten over det glitrende hav, er da også utrolig pittoresk. De smalle gader gemmer på talrige restauranter, butikker ... og gallerier. Læs mere
  • Kamari
    46 hoteller
    Kamari på Santorinis østkyst den smukke vulkanøs længste og bedste strand. Her er alt, du behøver til en afslappende badeferie. Udover den fine strand med mørkt lavasand er her et rigt udvalg af spisesteder, butikker og forlystelser for hele familien.

Populære hoteller på Santorini

Grækenland, Santorini, Oia
9,4
Fabelagtigt
130 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 4 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Santorini, Imerovigli
9,6
Fabelagtigt
192 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste strand: ca. 3.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Santorini, Kamari
7,8
Godt
138 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)