Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Kamari
På Santorinis østkyst ligger den kendte turistby Kamari. I Kamari finder du alt, hvad du kan ønske dig på en badeferie. Her er en vidunderlig lang Blå flag-sandstrand med fint mørkt lavasand, der ideel til solbadning og svalende dukkerter. I byen er der en hyggelig strandpromenade, der har et bredt udvalg af butikker, restauranter og barer.
Stranden ved Kamari er en af de mest populære på Santorini, som tiltrækker besøgende fra det meste af øen. Den er heldigvis så lang, at der alligevel er god plads til alle. Det mørke sand bliver i sagens natur hurtigt brændende varmt, så badesko er et must. Du kan desuden flere steder leje liggestole, hvis du vil dase på langs. Der er dog også vandsportsaktiviteter af enhver slags at kaste sig over her. Når du på et tidspunkt bliver sulten eller trænger til en kølig forfriskning, er der få meter op til en af tavernaerne langs strandpromenaden.
Det er ikke kun om i dagstimerne, at det summer af liv på strandpromenaden. Når dagen går på hæld og solen er dykket ned bag bjergene mod vest, er det også her folk søger ned. Du kan slentre en tur langs den oplyste promenade for at udvælge aftenens spisested eller måske først kigge lidt på udvalget i boderne og småbutikkerne. Der er gode chancer for at finde et fint, lokalproduceret souvenir her. Efter en middag på tavernaen kan du gå videre ud i Kamaris natteliv, som byder på forskellige barer og klubber.
Udforsk Santorini
Hvis du får lyst til lidt adspredelse fra strandlivet, tager det blot et kvarters tid at køre på tværs af øen til Santorinis smukke hovedstad, Fira. Der kører normalt bus dertil en til to gange i timen. Her kan du nemt bruge nogle timer på at udforske butiks- og restaurantliv i de hyggelige smalle stræder mellem de hvidkalkede huse.
Santorini er desuden ikke større, end at du på en billig rejse til Kamari kan nå selv de fjerneste udflugtsmål på øen. Derfor kan du for eksempel også nemt tage en tur helt op til Oia på Santorinis nordspids for at nyde øens måske mest spektakulære udsigt. Er du historisk interesseret, kan det også anbefales at tage en tur i modsat retning til den sydlige del af vulkankrateret for at udforske de spændende udgravninger af ruinbyen Akrotiri. Den delte skæbne Pompeji i Italien, da den ligeledes blev begravet i forbindelse med et vulkanudbruddet år 1450 f.Kr.
Rejser du til Kamari, og kan du løsrive dig fra den flotte strand, er det også oplagt at lave en udflugt til de nærliggende ruiner af den antikke by Thira. Den ligger nær toppen af Mesa Vouno, så alene den fantastisk udsigt er turen værd. Du kan køre derop i din lejebil eller tage en bus. Rejser du til Santorini uden for de varmeste sommermåneder, er det dog også en fin vandretur på omkring en times tid derop fra Kamari. Endelig er der også rig mulighed for at udforske nærområdets vingårde, hvor der serveres smagsprøver og andre lokale delikatesser.
Læs mere om Kamari
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Kamari
Billeder fra Kamari