Solfaktor official logo
En solnedgang set fra et poolområde. Foran poolen står flere palmetræer og parasoller. Himlen er oplyst i orange, lyserøde og lilla nuancer.

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Seminyak

Seminyak ligger i den sydlige del af Bali, blot 10 kilometer fra Ngurah Rai International Airport og kun få minutters kørsel fra andre kendte byer som Kuta og Canggu. Seminyak kan beskrives som Balis hippeste badeby – et område, der kombinerer langstrakte gyldne sandstrande med et pulserende byliv. Her finder du elegante resorts, stilfulde villaer, trendy butikker og nogle af øens bedste restauranter i en luksuriøs, men alligevel afslappet atmosfære.

Bestil en billig ferie med Solfaktor til Seminyak – her får du strand, shopping og stil i én og samme pakkerejse! Med billige flybilletter og mulighed for at tilføje både hotel og lejebil, er det nemt at skræddersy din næste ferie.

Flere mennesker går langs stranden imens solen er ved at gå ned. Himlen er oplyst i orange og lille nuancer.

Oplev smukke solnedgange langs stranden i Seminyak

Oplev Seminyak

Seminyak er en by, der tiltrækker rejsende, som vil have lidt mere komfort og variation end de klassiske stranddestinationer. Stemningen er trendy og sofistikeret, men uden at miste den rolige balinesiske stemning. Her ligger designbutikker og farverige markeder side om side, og du kan skifte mellem luksusspisesteder og små gadekøkkener på få minutter. Byen er kendt for sin kulinariske scene, hvor flere restauranter rangerer blandt Balis bedste.

Med kort afstand til lufthavnen er Seminyak et praktisk valg, især for familier. Samtidig er det et oplagt rejsemål for par og solorejsende, der ønsker afslapning, shopping og et sofistikeret natteliv. På stranden møder man surfere, wellness-søgende gæster på vej til spa, og folk, som bare vil nyde solen i rolige omgivelser.

Strande og trendy vibes

Seminyak Beach er byens store trækplaster. Her er bølgerne populære blandt surfere, mens brede liggestolsområder og strandbarer giver plads til ren afslapning. Solnedgangen over det Indiske Ocean er et dagligt ritual, hvor både lokale og turister samles på stranden.

Langs kysten finder du nogle af Balis mest kendte strandklubber, som kombinerer loungeområder, god mad, cocktails og DJ’s med udsigt over havet. Fra Seminyak er det også nemt at tage på strandudflugter til nærliggende steder som Legian eller Canggu, der er kendt for deres boheme- og surfervibes.

Stranden ved skumringstid er omdannet til et mindre loungeområde, hvor flere mennesker sidder på farverige sækkestole.

Strandklubber og loungebarer ligger side om side langs stranden i Seminyak

Aktiviteter og attraktioner

Seminyak er en destination med meget at byde på. Byens shoppinggader er fyldt med designbutikker, smykkeforretninger og gallerier, hvor du kan finde alt fra håndlavede souvenirs til de nyeste trends. Solnedgangen er en oplevelse i sig selv og bør nydes mindst én gang fra stranden eller en af de eksklusive strandbarer.

Fra Seminyak er det også nemt at tage på spændende udflugter. Du kan køre mod nord til det berømte havtempel Tanah Lot, der rejser sig dramatisk af havet, eller mod øst til Ubud, som på halvanden time bringer dig til Balis kulturelle centrum. Er du mere til boheme-og hippievibes, ligger Canggu blot 20 minutters kørsel væk, her er strandcafeerne fyldt med surfere og kreative sjæle.

Skal ferien indeholde aktivitet og oplevelser i naturen, er der både mulighed for cykelture i det omkringliggende landskab og længere ture til det centrale Bali, hvor du kan opleve smukke rismarker, som giver et helt andet perspektiv på øen end det, man oplever ved kysten.

Forrest ses et større område med grønne rismarker. I baggrunden rejser bjerge sig dækket af grøn vegetation.

Oplev Bali fra en helt ny side med en tur til den centrale del af øen

Mad og udeliv i Seminyak

Seminyak er kendt for at være en by med kulinariske ambitioner. Her finder du alt fra autentiske warungs, hvor du kan smage retter som nasi goreng (en indonesisk ret med stegte ris og grøntsager ofte serveret med kylling eller rejer) eller satay (spyd af marineret kød, fjerkræ, fisk eller grøntsager, som grilles og serveres med en krydret jordnøddesauce), til internationale gourmetrestauranter med kreative fortolkninger af det balinesiske køkken. Byen har udviklet sig til Balis gastronomiske hot spot, og for foodies er der altid nye steder at prøve.

Når mørket falder på, vågner Seminyak til live med et elegant og afslappet natteliv. Her er beach clubs, cocktailbarer og lounges, der tiltrækker både turister og lokale.

Rejse og overnatning

Bali har et tropisk klima med varme temperaturer året rundt. Den tørre sæson fra april til oktober er det bedste tidspunkt at rejse til Seminyak, hvis du vil have solrige dage og gode strandforhold.

Hos Solfaktor kan du bestille pakkerejser med fly og hotel til Seminyak og tilføje lejebil eller transfer for ekstra fleksibilitet. Den mest praktiske lufthavn er Ngurah Rai International Airport (DPS), som har gode forbindelser til flere europæiske byer. Flyvetiden fra København er ca. 16-17 timer med mellemlandinger. Fra lufthavnen har du flere muligheder for at komme videre til Seminyak:

  • Med lejebil: Køreturen tager ca. 30 minutter.
  • Med taxi eller privat transfer: Hurtig og komfortabel transport direkte til dit hotel.
  • Med bus: Lokale shuttlebusser kører også til Seminyak, men tager længere tid.

Du kan bestille flyrejser til Seminyak og hotelophold samlet i en pakkerejse. Med pakkerejser får du rejsegaranti, og du kan tilføje en lejebil, som står klar i lufthavnen, eller transfer, der kører dig direkte til hotellet.

Vi tilbyder et nøje udvalg af hoteller i Seminyak. Nedenfor finder du et kort med vores hoteller, så du nemt kan vælge overnatningssted ud fra beliggenhed og pris.

Rejs billigt til Seminyak med Solfaktor – bestil din pakkerejse i dag, og glæd dig til en ferie fyldt med strand, shopping og gastronomi på Bali.



Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Seminyak

Klik for at se kortet