Rejser til Bologna

Noget, der virkelig karakteriserer Bolognas udseende, er de overdækkede dele af fortorvet (kaldet portici). Her bliver byens gader, torve, paladser og tårne forbundet. I centrum af Bologna strækker disse portici sig over 37 kilometer, hvilket er mere end i nogen anden by.  

En rejse til Bologna skal begynde på Piazza Maggiore, et stort torv, der før i tiden var en markedsplads, og stadig i dag er et vigtigt mødested for byens befolkning. Torvet er omgivet af Basilica di San Petronio, il Duomo di Bologna, og i nærheden er også Cattedrale di S. Pietro.

Blandt byens seværdigheder er de to tårne, Torre degli Asinelli og Torre Garisenda nok de mest berømte. De to tårne er, ligesom tårnet i Pisa, også skævt. Grunden til, at de to tårne ikke er lige så kendte som tårnet i Pisa, er, at de er klemt inde mellem andre bygninger, og derfor er de ikke lige så synlige som tårnet i Pisa.

Med sin beliggenhed midt i Italien mellem bakker, bjerge og sletter har Bologna og det omkringliggende landskab masser at byde på for dig, der nyder aktiviteter i det fri. De tre bjergtoppe, Monte Bibele, Il Tamburino og Monte Savino skaber de bedste rammer for at dyrke aktiviteter som blandt andet hiking, mountainbiking og klatring. Besøger du Bologna i vintermånederne, kan du besøge bjergkæden Appenninerne, der løber fra nord til syd gennem Italien, hvor du kan stå på ski og snowboard. For dem, der nyder at slappe af på ferien, kan du finde termiske bade i Porretta Terme, hvor du kan slappe af og nyde det mineralrige vand, præcis som man gjorde i antikken. 

Mad og drikke i Bologna

Med et øgenavn som La Gratta - den fede - er det let at forstå, at Bologna er lidt af et madmekka. Tilnavnet som madby blev også understreget, da Eataly i 2017 åbnede verdens største, indendørs madmarked i byen - noget, der naturligvis kun har forstærket byens karakter og noget, der lokker mange madglade gæster til byen. 

Bologna er frem for alt kendt som et paradis for sine pasta lavet på æg. Denne type kommer i mange forskellige former, hvor tortellinien er overvejende fremtrædende. Fyldte pastaer er meget populære i området, og tortellinien er ofte fyldt med kød, mortadella og prosciutto. To andre primi piatti fra Bologna, som absolut må nævnes, da det er nogle af de mest kendte, italienske retter, er kødsovsen, der ofte bliver serveret med spaghetti - Bolognese og den elskede lasagne. 

Når det kommer til de søde sager, er certosino bolognese en værdsat julegodte. Den består af mel, honning, kandiseret frugt, mandel, mørk chokolade, rosiner, pinjekerner og krydderier som anis og kanel.

La Dotta (den lærde), la Rossa (den røde), la Grassa (den fede). Kært barn har mange navne, og selv om der er mange flere, er disse tre nogle, der siger mest om byen og sin historie. 

La Dotta-navnet kommer fra historien om, at Europas (flere kilder siger verdens) ældste universitet - Università di Bologna - blev grundlagt i byen i år 1088. Universitetet har gennem årene tiltrukket elever som Dante, Petrarca og Boccaccio, og i dag er ca. 80.000 mennesker indskrevet på forskellige programmer og kurser. La Rossa refererer til den røde farve på de mursten, der blev benyttet på paladser og mange huse frem til middelalderen. I nutiden refererer La Rossa også til, at flere bil-/motorproducenter har deres hovedkvarter i Bologna - røde Ferrari er en af disse. Endelig er der La Grassa-navnet, som beskriver byens rige, kulinariske traditioner, der er kendt over hele verden. For indbyggerne i Bologna er det at spise godt en absolut prioritet - noget, som du kan drage fordel af, når du besøger Bologna. Mortadella, tagliatelle, tortellini, lasagne og ragù er blot nogle af de mange, elskede, italienske retter, der stammer fra byen. 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Bologna

Populære hoteller i Bologna

Italien, Emilia-Romagna, Bologna
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Emilia-Romagna, Bologna
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Italien, Emilia-Romagna, Bologna
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant