Rejser til Ravenna

Ravenna er en by som mest henvender sig til den historie- og kunstinteresserede. Dog gør dens beliggenhed kun 10 km fra Adriaterhavskystens hvide sandstrande byen til et udmærket udgangspunkt for strandture.

Rejsemålet Ravenna er en charmerende by som primært henvender sig til den historie- og kunstinteresserede, men den er også et besøg værd, hvis man ønsker at bo i en levende, køn by, der skåner én for larm og kaos, som kendetegner de store italienske byer. Beliggende kun 10 km fra Adriaterhavet og dets hvide sandstrande, er byen dog også udemærket som udgangspunkt for strandture og udflugter til andre dejlige byer som f.eks. Bologna, Ferrara, Forlí og Imola.

Historien om Ravenna
Byen har eksisteret i snart 2000 år, men blev først rigtig kendt, da Honorius (kejser fra år 395) valgte at flytte Det Vestromerske Riges hovedby fra Milano til Ravenna i år 402 (hovedbyen for Det Vestromerske Rige skiftede ofte i perioden før, alt efter hvilket område den pågældende kejser kom fra). Dette skete på grund af de mange udplyndringer af Rom. Ravenna var nem at forsvare. Øst for byen var Adriaterhavet (tiden har siden fået kystgrænsen til at trække sig tilbage) og på de resterende 3 sider af byen var der sumpområder.

Efter Ravenna blev gjort til hovedby blomstrede den op. Pragtkirker og dåbskapeller så dagens lys. Ravenna blev et rigt kulturelt centrum og dette ses stadig tydeligt den dag i dag.
Men alting har en ende og det havde Det Vestromerske Rige også. Populært omtaler man året 476 AD som året der markerede Romerrigets fald. Grunden til dette er, at der i nævnte år var et regeringsskifte, hvor en ikke-romer overtog magten over området Italien. Dette var sciri'en Odoacer, som ophøjede sig selv til konge over Italien. I året 491 begyndte ostrogoteren Teoderic at erobre Italien og i 493 AD var Italien helt under ostrogotisk dominans. Theoderic bidrog i sin regeringstid, fra år 493 AD til år 526 AD også til Ravennas forskønnelse. Flere kirker, baptisterier og monumenter blev opført og man søgte at skabe en vestlig modpol til Østromerrigets hovedstad Konstantinopel.

Da den østromerske kejser Justinian i 530'erne begyndte tilbageerobringen af de tabte landområder, såsom Nordafrika og det tidligere Vestromerske Rige, kom også Ravenna tilbage til Romerriget. Justinian søgte at slette de spor ostrogoterne havde efterladt, mest af alt fordi goterne fulgte den arianske retning inden for kristendommen. Det lykkedes dog ikke helt, så Ravenna bærer stadig præg af de mange forskellige perioder i byens historie. Justinian opførte en del kirker og bidrog dermed også til at Ravenna i dag er utroligt rig på Antikkens kulturseværdigheder.

Ravenna er den dag i dag en meget vigtig by i regionen. I byen findes ikke mindre end 8 monumenter, som optræder på UNESCO's liste over bevaringsværdige steder. Byen er kendt for sine smukke mosaikker. Kunstformen opstod ikke her, men har haft stor indflydelse på byen, og der findes flere forskellige museer, hvor der udstilles mosaikker. Også i kirken Sant'Apollinare in Classe, som ligger ca. 5 km fra Ravennas centrum, finder man over alteret et smukt mosaik eksemplar.

Tips til din ferie i Ravenna

Som turist er der mange måder at komme til byen på. Man kan køre i bil, vælge en arrangeret tur eller tage toget. Sidstnævnte metode er dog ikke anbefalelsesværdigt, da der er meget få togforbindelser til Ravenna. Overvejer man et besøg til byen, bør man tage vejret med i sine overvejelser. Vejret i Ravenna kan skifte fra højt solskin til regnvejr indenfor nogle få timer, for herefter at skifte til fugtigt og tilbage til regnvejr eller solskin. Man kan derfor lige så godt være forberedt på de skiftende vejrforhold og medbringe let sommertøj såvel som varmere klæder - og måske en paraply.

I vintermånederne kan Ravenna vise sig fra sin utilnærmelige side med hårde vinde og lave temperaturer. Så hvis man besøger byen om vinteren, bør man huske de varme sweatere. Anderledes varm og indbydende er Ravenna om sommeren, hvor temperaturen på en god dag kan snige sig over 30º. Så om sommeren skal du naturligvis huske at pakke de korte bukser og sololien.

Et af de mest karakteristiske træk ved Ravennas kultur er byens mosaikker. Ravenna er verdenskendt for sine fantastisk kunstneriske mosaikker som, giver beskueren et indblik i byens historie. Mange af disse mosaikker ser næsten ud i dag, som da de oprindeligt blev lavet. Og det på trods af at de kan dateres flere århundreder tilbage - nogle endda helt tilbage til det femte århundrede.

En god måde at udforske Ravenna på er at få hjælp fra af en lokal guide. Der arrangeres mange lokale ture for turister, som giver indblik i byens seværdigheder og dens historiske betydning.



Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Ravenna

Populære hoteller i Ravenna

Italien, Emilia-Romagna, Ravenna
9,0
Fabelagtigt
226 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 84 km
  • Nærmeste strand: ca. 13.3 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Emilia-Romagna, Ravenna
8,4
Meget godt
1766 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 85 km
  • Nærmeste strand: ca. 8 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Emilia-Romagna, Ravenna
9,5
Fabelagtigt
334 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 86 km
  • Afstand til centrum: ca. 1 m
  • Internetadgang/Wi-Fi