
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til idylliske Garda
Garda er en idyllisk, lille by i den sydøstlige ende af Gardasøen. Dette er en ægte klassiker, som har tiltrukket gæster gennem historien, og er i dag et af de mest populære rejsemål ved Gardasøen. Byen emmer af autentisk og afslappet stemning, men byder også på historie, der kan dateres helt tilbage til Romerriget. Her kan du slentre langs søpromenaden og nyde et godt udvalg af restauranter og butikker.
Bestil en billig pakkerejse til Garda og rejs trygt med Solfaktor!

Panoramaudsigt over den idylliske by Garda ved Gardasøen i Italien
Den tidligere romerske by, som i dag har omkring 3500 indbyggere, domineres af det gamle kloster, der har udsigt over bugten. Alligevel kender de fleste nok byen på grund af dens mange spektakulære villaer og haver samt den flotte strand Baia delle Sirene.
Seværdigheder i Garda
- Garda slot: Slottet rejser sig 300 meter over byen og byder på en enestående udsigt over hele søen. Over slottet finder du byens kloster, som stammer fra det 15. århundrede.
- Brenzoni Villa: Landsbyen San Vigilio ligger et par kilometer uden for Garda og er opkaldt efter Saint Vigilius (San Vigilio), som var biskop af Trento fra år 385 til år 402 e.Kr. I San Vigilio ligger den berømte Brenzoni Villa. Villaen blev bygget i 1540 af Agostino Brenzoni og har huset store, internationale berømtheder gennem tiderne. Blandt andet zar Alexander, Napolis konger, Winston Churchill, Laurence Olivier, kong Juan Carlos og den britiske kongefamilie.
- Santa Maria Assunta: Byens sognekirke Santa Maria Assunta blev dedikeret til Jomfru Maria. Kirken stammer fra det 6.-7. århundrede, men blev genopbygget i år 1530 af Giovanni Matteo Giberti. Byggeriet blev efterhånden stoppet på grund af mangel på midler, og kirken blev først færdiggjort i 1764.
- Paladser: Du kan blandt andet opleve Palazzo dei Capitani, som er en bygning i venetiansk-gotisk stil og som stammer fra det 14. århundrede, og Palazzo Carlotti som er bygget i renæssancestil.

Hyggelige udeserveringer på torvet og på havnepromenaden i Garda
Udflugter og aktiviteter
Fra Garda har du et perfekt udgangspunkt for dagsudflugter til andre byer ved Gardasøen og til seværdigheder og oplevelser, der ligger i området. Byen har et godt udbygget busnetværk, der går fra busstationen i centrum af Garda. Herfra går der busser hver time til andre feriebyer både nord og syd langs Gardasøen. Du kan også besøge berømte kulturbyer som Verona og den velholdte middelalderby Mantova.
Vandsportsaktiviteter
Havnepromenaden i Garda er ikke kun til spadsereture langs søen. Her er der et godt udvalg af forskellige vandsportsaktiviteter som sejlads og windsurfing, eller du kan leje en pedalbåd og nyde dagen ude på søen.
Forlystelsesparker
Børnene vil elske at besøge forlystelsesparkerne Gardaland og Caneva World, som begge ligger en halv times kørsel fra Garda.

Bådudlejning på havnen i Garda
Restauranter og shopping
En rejse til Garda er vel at mærke også for livsnydere og dig, der bare vil koble helt af og finde hvilepulsen. Det er ikke langt til golfbaner, vindistrikter, velværetilbud og ikke mindst et bredt udvalg af gode restauranter.
Der strækker sig en flot, lille havnepromenade langs søen med restauranter, isbarer og butikker. Ikke glem at gå ind i de små sidegader, hvor der også er hyggelige caféer og butikker.
Kun få kilometer syd for Garda ligger den ligeså charmerende by, om end lidt mere moderne, Bardolino som også er et besøg værd.
Hvis shoppinglysten melder sig, kan du vende snuden mod Via Mazzini i Verona, hvor du finder butikker for enhver smag.

Smalle gader med små butikker i idylliske Garda
Fly og hotel i Garda
Du kommer nemt fra Danmark til Garda i Italien. Der er direkte ruter hele året fra Københavns Lufthavn til enten Bergamo Lufthavn (BGY) i Bergamo lige øst for Milano, eller til Malpensa Lufthavn (MXP) lige vest for Milano. Til Verona Lufthavn (VRN), som er tættest på Gardasøen, kan du flyve til med en enkelt mellemlanding.
Verona lufthavn ligger ca. 30 kilometer fra Gardasøen. Bergamo lufthavn ligger ca. 100 km væk, afhængig af hvor du skal hen. Malpensa lufthavn ligger ca. 180 km fra Gardasøen, igen afhængig af hvor du skal hen. Flyveturen fra Københavns Lufthavn til det nordlige Italien tager ca. 2 timer og 15 min.
Når du ankommer til en af lufthavnene i det nordlige Italien, har du flere transportmuligheder, der tager dig til Gardasøen. Fra Verona lufthavn kan du tage bus eller tog til Verona centrum og derefter skifte til lokaltog eller bus direkte til en af byerne ved Gardasøen.
Fra Bergamo og Milano lufthavn findes der også gode bus- og togforbindelser til byer i nærheden af Gardasøen. Du kan også tage en taxa til Gardasøen fra alle lufthavnene, men dette vil være et dyrere alternativ.
Billeje er et godt alternativ, hvis du ønsker mere fleksibilitet til at udforske Gardasøen og regionerne Trentino-Sydtyrol, Veneto og Lombardiet i dit eget tempo.
Hos os kan du vælge, om du kun ønsker at bestille hotel eller en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet.
Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til idylliske Garda ved Gardasøen!
Læs mere om:
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Garda



