Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Bergamo

Eventyrlig storby

I Bergamo får du det hele i én by. Ved første møde fremstår Bergamo som en energisk og skøn storby, der helt klart gør sig som emne for en storbyferie. Ved nærmere eftersyn er den desuden som et lille eventyr med den gamle bydel beliggende som en uimodståelig skat på toppen af byen. Du går ikke forgæves med en dag i Bergamo.

Bergamo ligger delvist på Po-sletten omgivet af syv høje bakker, lige så mange som Rom er bygget på. Byen er delt i to: den "lave" bydel (Bergamo Bassa) og den "høje" bydel (Bergamo Alta). De to er forbundet af en i sig selv seværdig og meget gammel og meget smuk kabelbane. Byens navn stammer vist fra kombinationen af ordene berg (altså bakke, bjerg) og ham (altså hus). Romerne fasthold betegnelse Bergonum, der er blevet til Bergamo på italiensk.

Den "høje" bydel

Bergamo Alta er et middelalderligt centrum, der oser af charme med sine smukke omkringliggende bastioner, der blev rejst i det 16. århundrede for at gøre byen mindre sårbar, da den lå under Venedigs stormagt. I dag slår byens klokketårn (Torre Civica) stadigvæk 100 slag kl. 22.00 - præcist som dengang. Nu til dags er det udelukkende en tradition, der holdes i live, mens der dengang på denne måde blev signaleret, at byens porte blev lukket for natten. Hele Bergamo Alta er bestemt et besøg værd, da mange af de store palæer og monumenter skiller sig ud på grund af deres byggestil. Det er især anbefalelsesværdigt at lægge vejen forbi Palazzo Nuovo, som huser biblioteket Mai, domkirken og den botaniske have, hvor Universitet for fremmedsprog ligger. Nyd også en kaffe eller en god middag på den smukke Piazza Vecchia, eller lad dig friste af gågadens store udvalg af hyggelige spisesteder, barer og forretninger, der ligger som perler på en snor.

Byens forsvar

Opførelsen af La Rocca begyndte i 1331 på Sant'Eufemio-bakken og blev færdiggjort af Visconti-familien, der ønskede at forstærke byens forsvar mod Venedigs ekspansion på Po-sletten. De byggede også fæstningen La Cittadella på San Giovanni-bakken med henblik på at beskytte byen med en befæstet mur. I 1428 lykkedes det alligevel Venedig at overmande byen og forstærke byens forsvarsystem yderligere. De såkaldte venetianske mure, der er 6,2 km lange, omgav hele Bergamo Alta, og gjorde den til en befæstet by. Set udefra er bastionerne imponerende og samtidigt nytteløse, da den tekniske udvikling af kanoner med parabolisk skud skete næsten samtidigt. Bastionernes imponerende værk blev bygget mellem år 1561 og 1588 og krævede, at 7 kirker, et kloster og 250 andre bygninger blev jævnet med jorden!

Den "lave" del

Bergamo Bassa er en samling af de småbysamfund der udviklede sig langs de veje, der førte fra Bergamos bakker til sletten. Bydelen strækker sig i dag mere end 8 km langs åen Morla. Selvom denne del af byen også er præget af adskillige palæer og museer, så er den mindre hyggelig og spændende at gå rundt i. Vore dages trafik og den lave placering gør den til en meget mere "almindelig" og travl bydel, der dog byder på mange lækre forretninger og hyggelige restauranter.
Uanset om man vælger at holde ferie i Bergamo Alta eller Bergamo Bassa, er der ingen grund til at være i besiddelse af en bil. Flere forskellige busruter forbinder disse bydele, og det samme gør kabelbanen, der på italiensk hedder Funicolare.

Parkering og billetter til kabelbanen

I den lave bydel, omkring Piazza Indipendenza finder du et 7-etagers parkeringsanlæg, ganske kort fra bunden af kabelbanen. På vej fra parkeringen til kabelbanen passerer du flere tobakskiosker, hvor du kan købe billetter til kabelbanen.

Strategisk post

Bakkerne omkring Bergamo har i mange århundreder fungeret som en strategisk post for kontrol af handel langs vejene, som kommer fra den østlige del af Po-sletten til Friuli og mellemeuropæiske byer.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Bergamo

Billeder fra Bergamo