Rejser til Sirmione

Er du på udkig efter et rejsemål ved Gardasøen, hvor du kan blande afslapning med lækker gastronomi, et mildt klima, spændende historie, smukke landskaber og masser af muligheder for en aktiv ferie? Så er Sirmione det oplagte rejsemål for dig!

Sirmione, der ligger på spidsen af Benacos Halvø i den sydligste ende af Gardasøen i regionen Lombardiet, består i realiteten af hele tre byområder: det historiske bycentrum, Lugana og Colombare. Alle tre bydele har eget centrum med forretninger, barer og gode restauranter og alle tre bydele ligger inden for en radius af få kilometer, så du kan sagtens gå fra den ene til den anden.

Du finder desuden masser af aktivitetsmuligheder i byen, såsom diskotek, minigolf, cykeludlejning, windsurfing, ridning og organiserede bådture rundt om halvøen, hvorfra du kan nyde synet af både grotterne, fæstningen og de varme kilder, som ligger ude i søen. Sidstnævnte giver mulighed for at opleve kurbade, mens du er på rejse til Sirmione.

Oplevelser og seværdigheder

Sirmiones største seværdighed og oplevelse er naturligvis Gardasøen. Men derudover har byen to store seværdigheder, der hvert år tiltrækker masser af besøgende fra nær og fjern. Den ene er den såkaldte Catullus-grotte (Grotte di Catullo), mens den anden er Scaligero-slottet.

Grotte di Catullo

Grotte di Catullo er i virkeligheden er ruinerne af en romersk villa. Den antikke bygning blev opført fra slutningen af det første århundrede f.Kr. og begyndelsen af det første århundrede e.Kr. og betragtes som det bedste eksempel på en antik romersk villa, der er fundet i Norditalien.

Scaligero-slottet

Scaligero Slot fra det 13. århundrede er et sjældent eksempel på en middelalderlig befæstning, som blev brugt af Scaliger-flåden. 

Slottet, der blev opført i 1277 af Mastino della Scala, ligger på et strategisk sted ved indgangen til halvøen og er omgivet af en voldgrav, der kun kan krydses via to trækbroer. Befæstningen blev oprindeligt opført for både at kunne beskytte sig mod udefrakommende fjender, men også mod lokalbefolkningen. Hovedstuen i slottet rummer i dag et lille museum med lokale fund fra den romerske æra og et par middelalderlige artefakter.

Gardasøen

Gardasøen er Italiens største med sin længde på hele 51,6 kilometer og sine maksimale bredde på 16,7 kilometer; men det er også Italiens uden sammenligning mest populære sø på grund af de smukke og varierede landskaber, der omgiver den, det milde, behagelige klima, den lækre norditalienske gastronomi, de mange små, charmerende byer omkring den, såsom Sirmione, og den uendelige række af aktivitetsmuligheder, som du kan benytte dig af på en rejse til Gardasøen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Sirmione

Populære hoteller i Sirmione

Italien, Lombardiet, Sirmione
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Lombardiet, Sirmione
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lombardiet, Sirmione
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi