
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Castiglione di Sicilia
Forelsk dig i fæstningsbyen
Oplev den interessante og indbydende by på nordsiden af Etna. Tag på spændende udflugter, eller slap af og nyd stemningen i Castiglione di Sicilia.
Byens historie ligger gemt i navnet: “Castel Leone” er et gammelt fæstningsværk, som dominerer Alcantara-dalen, og byen har udviklet sig i takt med Siciliens historie og skiftende magter til en blomstrende kulturby, der byder på både naturoplevelser, kunst og gastronomiske fornøjelser.
Udforsk området
Et oplagt udflugtsmål er vulkanen Etna, men der er også mange andre interessante steder at besøge i området. Uden for Castiglione di Sicilia finder I for eksempel et gammelt byzantinsk kapel, som siden 1909 har været et nationalt monument (på trods af at freskomalerierne for længst er ødelagt), da kapellet er det største af sin slags. Oplev Alcantara-floden, der er verdenskendt for sine canyon-lignende bredder af vandslebne basaltblokke, eller hvad med et spil golf på den nærliggende 18-hullers golfbane Il Picciolo Golf Club?
Hvis I ønsker at få nye smagsoplevelser, er I også kommet til det rette sted, for Castiglione di Sicilia er vinens by med ikke mindre end fem vingårde og et rigt køkken, som kan nydes på en af byens mange hyggelige restauranter.
Deltag i folkefesterne
Med andre ord får I alt, hvad I behøver for en god ferie i Castiglione di Sicilia, samt mulighed for at deltage i alle de folkefester, byen arrangerer i løbet af året – alt fra karneval i februar til julefestival i december. Disse findes for at minde både beboere og besøgende om byens mange traditioner.
Fly og hotel i Castiglione di Sicilia
Du kommer nemt på ferie til Castiglione di Sicilia på Sicilien. I sommerhalvåret kan du som oftest flyve direkte fra København til Catania lufthavn (CTA), og i perioder er det også muligt at flyve direkte fra Hamborg. Flyvetiden er ca. 3 timer. Mange vælger at bestille en pakkerejse til Castiglione di Sicilia med fly, hotel og lejebil inkluderet. Det tager lidt over en time at køre fra lufthavnen til Castiglione di Sicilia. Med lejebil kan du også nemt besøge andre nærliggende byer i dit eget tempo eller tage et par dage på bilferie.
Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Castiglione di Sicilia og Sicilien!
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Castiglione di Sicilia
Billeder fra Castiglione di Sicilia