Solfaktor official logo
Panoramaudsigt over byen Makarska, havnen og Biokovo-bjergene i baggrunden, Kroatien.

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Makarska

Kystbyen Makarska ligger på Makarska-rivieraen ved en bugt mellem de to største byer, Split og Dubrovnik, ved Adriaterhavet i Kroatien. Selvom Makarska ligger inden for rækkevidde af disse spændende byer, er atmosfæren her langt mere fredelig. Naturen er smuk med hvide stenstrande ved Adriaterhavets klare, blå vand og Biokovo-bjergenes dramatiske bjergtinder i baggrunden.

Bestil en billig pakkerejse til Makarska og rejs trygt med Solfaktor.

Farverige huse på skrænten og krystalklart vand i havnen i Makarska by i Kroatien

Farverige huse på skrænten og krystalklart vand i havnen i Makarska by i Kroatien

Makarska som rejsemål

Makarska er en fredelig ferieby, men der sker også meget i denne historiske by. Når solen går ned, vågner nattelivet op med alt fra eksklusive barer til udendørs strandklubber. Tip: der findes en natklub i en grotte, hvor du kan opleve et unikt dansegulv.

Makarska arrangerer mange festivaler i løbet af året, så der er gode chancer for at opleve kulturelle begivenheder, når du holder ferie her om sommeren.

Udflugter og aktiviteter i Makarska

Beliggenheden ved Adriaterhavet med dejlige, hvide sandstrande indbyder til afslappende dage med sol og strand. For den aktive er alt også lagt til rette for vandreture i den smukke og vilde natur, der omkranser Makarska.

Biokovo-bjerget

Kroatiens næsthøjeste bjerg Biokovo ligger lige uden for døren og dominerer landskabet omkring Makarska. Her er alt lagt til rette for gode naturoplevelser for dem, der kan lide at vandre. Klarer du turen helt til toppen, vil du blive belønnet med en fantastisk panoramaudsigt over Adriaterhavskysten. På en klar dag kan du være så heldig at kunne se helt over til Italien.

Muslingemuseumet

Makarskas muslingemuseum (Malakologisk museum) ligger i et gammelt kloster fra det 6. århundrede og er det mest berømte museum af sin slags i Kroatien. Her finder du en imponerende samling på omkring 3000 muslingeskaller fra hele verden.

St. Peter-halvøen

St. Peter-halvøen stikker ud i havet mellem havnen og stranden. Her er alt lagt til rette for rolige gåture med smukke blomster, en middelalderkirke og en dejlig udsigt. Er du på kærestetur, kan I skrive jeres navne på en hængelås og hænge den op på kunstinstallationen langs gangbroen.

Øhop

Tag på en bådtur og besøg nogle af Kroatiens mere end tusind øer. Brac og Hvar kan ses fra kysten og er to af de smukkeste. Brac har en smuk hvid stenstrand og er populær blandt surfere, mens Hvar har en blomstrende havneby med en imponerende renæssancekatedral og nogle dejlige spisesteder ved havnefronten. Vi anbefaler også en tur ind i landet for at se de smukke, lilla lavendelmarker.

Havnepromenaden i Makarska med det knejsende Biokovo-bjerg i baggrunden

Havnepromenaden i Makarska med det knejsende Biokovo-bjerg i baggrunden

Mad og drikke 

Det lokale køkken er rigt på skaldyr og italiensk indflydelse. Bliv ikke overrasket over at se pizza, pasta og gnocchi på mange af restauranternes menuer. Det kan også varmt anbefales at prøve den lokale specialitet, den sorte blæksprutterisotto og fiskegryden. Røget kød og ost er også populært. Til dessert kan du glæde dig til nogle fantastiske is og kirsebærlikør-baserede buddinger. Desuden blomstrer den kroatiske vinindustri, så sørg for at smage den lokale vin.

En middag ude i byen er i det hele taget en afslappende oplevelse i Makarska, hvor der er flere fantastiske restauranter at vælge imellem. Gå til hovedtorvet for at finde et bredt udvalg af fortovscaféer og restauranter, der serverer traditionelle retter og har en livlig atmosfære. Nede ved havnen kan du nyde et godt måltid på en af strandcaféerne, pizzeriaerne eller fiskerestauranterne, samtidig med at du oplever den smukke solnedgang.

Fly og hotel i Makarska

Det er nemt at komme til Makarska og Kroatien fra Danmark. De fleste vælger at tage direkte fly fra Københavns Lufthavn til Split lufthavn (SPU) og flyveturen tager cirka 2 timer og 20 minutter.

Makarska ligger ca. 100 kilometer syd for Split, og det nemmeste er at tage en taxa eller leje en bil. Køreturen tager cirka 1,5 time. Et billigere alternativ er at tage bussen fra lufthavnen ind til Split centrum, for så at skifte til en bus, der går direkte til Makarska.

Du vælger selv, om du vil bestille fly og hotel separat eller bestille en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet. 

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie i Makarska og Kroatien!

Læs mere om:

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Makarska

På Hotel Biokovo kan du booke værelser med udsigt over havnen i Makarska
Rating bubble
9,3

Fremragende

Hotel Biokovo ligger ved havnen i Marsarka og tilbyder værelser og en italiensk restaurant. Her bor du nær centrum og kan gå til nærmeste strand.

Rating bubble
9,3

Fremragende

Hotel Park Makarska ligger på Markarska rivieraen i Kroatien med en privilegeret beliggenhed ved havet og strandene. Her kan du se frem til smukke udsigter fra flere af værelserne, og på hotellet tilbyder man moderne faciliteter, som gør besøget ekstra behageligt.

På Aparthotel Miramare tilbyder man både værelser og ferielejligheder samt adgang til pool
Rating bubble
9,2

Fremragende

Aparthotel Miramare har udsigt ud over havet og tilbyder ferielejligheder med privat køkken. På hotellet finder du en pool og en restaurant, og til nærmeste strand er der kun 200 meter.

Rating bubble
9,8

Fremragende

Apartments Agava tilbyder ferielejligheder i et roligt område af Makarska, kun 300 meter fra stranden. Herfra kan du nå centrum på 20 minutter til fods eller en efter en kort køretur. Alle lejligheder har eget køkken.

Velkommen til Hotel Osejava
Rating bubble
9,6

Fremragende

Bo for foden af det majestætiske bjerg, Biokovo – lige her, hvor det azurblå hav møder den hyggelige kystby, Makaska. Foruden byliv, strandpromenade og havudsigt bor du omgivet af en lille have med pinjetræer og palmer.

Rating bubble
9,4

Fremragende

Romana Beach Resort ligger i Makarska med en fordelagtig beliggenhed tæt på havet og stranden. Det er det perfekte valg for dig, der længes efter sol og strand, samtidig med at du har barer og restauranter i gåafstand.

Klik for at se kortet