
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Adriaterhavet
Adriaterhavet byder på nogle af Europas mest populære rejsemål som blandt andre Italien og Kroatien, men også mindre destinationer som fortsat er ukendte perler for mange. Her finder du fantastiske strande med alt fra sand til klipper, charmerende middelalderlige byer, billige priser og storslåede oplevelser for hele familien.
Adriaterhavet ligger i tillæg til Middelhavet mellem Italien og Balkanhalvøen. Hele den vestlige side tilhører Italien, mens den østlige side består af Slovenien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Albanien. I alt er Adriaterhavet omkring 800 kilometer langt, og kan opdeles i en nordlige og en sydlig del. I den nordlige del er den maksimale dybde på 300 meter, mens der i den sydlige del, som starter fra den italienske Garganohalvø, er mere end 1200 meter dybt.
Der er stor forskel på vestkysten og den østkysten i Adriaterhavet. På den italienske side er kysten ret flad og kendt for sine kilometerlange sandstrande. På den balkanske side er kysten noget mere kuperet, og her finder du mange øer, bugte og fjorde.
>> Læs mere om rejser til Middelhavet
>> Læs mere om rejser til Det Ægæiske Hav
Populære rejsemål ved Adriaterhavet
Uanset hvilken af siderne af Adriaterhavet, du rejser til, finder du utallige skønne strande og en perlerække af spændende byer at udforske, hvert med deres særpræg.
Den italienske side af Adriaterhavet
Den italienske side af Adriaterhavet byder på lange, flotte sandstrande, spændende storbyer med særpræg, historiske seværdigheder og selvfølgelig det fantastiske køkken, som Italien er verdenskendt for.
De mest besøgte italienske rejsemål ved Adriaterhavet ligger i den nordøstlige region Veneto, omkring Venedig: Byen med den romantiske atmosfære, der tiltrækker millioner af rejsende hvert år. Helt i nordøst, på grænsen til Slovenien, ligger den populære kystby Trieste, og længere sydpå finder du kystbyerne Ravenna, Rimini, Ancona og Pescara, som især tiltrækker badegæster om sommeren. Apulien er regionen længst mod syd ved Adriaterhavet og udgør “hælen” på den italienske “støvle”. Regionen er Italiens næststørste vinproducerende område efter Veneto, og her ligger blandt andet kystbyerne Bari og Brindisi, som er populære rejsemål for sol- og badeferier. En ferie til Adriaterhavet byder på et bredt udvalg af muligheder og oplevelser på din ferie.
>> Læs mere om rejser til Italien
>> Læs mere om rejser til Veneto
Den balkanske side af Adriaterhavet
De senere år har mange ferierejsende også fået øjnene op for den østlige Adriaterhavskyst. Det skyldes ikke kun de billigere priser, men også udvalget af øer og uspolerede kystbyer, der er at finde her.
Kroatien er et af de mest besøgte lande ved Adriaterhavet, og især Pula, Split og Dubrovnik er populære destinationer. Helt mod nord ligger Pula og andre populære feriebyer som bl.a. Poreč og Rovinj. Mod syd ligger den pulserende havneby Split, som er et naturligt udgangspunkt for øhop blandt de smukke, kroatiske øer. Længere sydpå finder du UNESCO-byen Dubrovnik, som er kendt for sine historiske bymure og et smuk, ø-rigt hav. Mellem Split og Dubrovnik finder du det populære Makarska med sin flotte riviera og feriebyer på stribe.
Montenegro er i de senere år blevet et populært alternativ for en rejse til Adriaterhavet. De fleste besøger landet om sommeren for at nyde kombinationen af smukke strande og charmerende byer. Montenegros mest kendte feriebyer er Budva og Herceg Novi, som begge er hyggelige kystbyer. I Tivat og UNESCO-byen Kotor finder du meget velbevarede og charmerende middelalderbyer.
Slovenien og Albanien er mindre rejsemål langs Adriaterhavet. På trods af størrelsen kan du finde masser af liv her om sommeren, især langs Albaniens kyst. Her finder du skønne badestrande og charmerende kystbyer. En ferie til Albanien byder på smuk natur og dejlige strande, blandt andet i feriebyen Durrës og længere sydpå ved Saranda og Ksamil. Flere besøger også landet for at tage på vandreture i bjergene. Også krydstogtsferier langs Albaniens kystlinje er ved at blive populære.
>> Læs mere om rejser til Kroatien
>> Læs mere om rejser til Albanien
Hvordan kommer man til Adriaterhavet?
Du kan flyve direkte til de største af rejsemålene ved Adriaterhavet som Italien og Kroatien fra København og i udvalgte perioder også fra andre danske lufthavne. Rejsemål som Montenegro, Slovenien og Albanien vil størstedelen af tiden medføre en mellemlanding. Du kan vælge at bestille fly selv og kun booke hotel eller ferielejlighed gennem Solfaktor, eller kombinere det i en pakkerejse. Vi kan også hjælpe dig med at leje en bil til din ferie ved Adriaterhavet. Det anbefaler vi, da det giver dig en større frihed og mulighed for at udforske og opdage skjule perler i dit eget tempo.
Hvornår skal man rejse til Adriaterhavet?
Klimaet ved Adriaterhavet er i store træk, som man kender det fra resten af Middelhavet med tørre, varme somre og milde vintre. De nordligste områder ved Adriaterhavet kan have en kortere sommersæson end de sydligste, men forskellen er ikke stor. Men der kan være betydelig forskel på vejret ved kysterne og inde i landet. Især på Balkanhalvøen, hvor der er bjerge.
Sommertemperaturen langs hele kysten, både vest og øst, ligger på omkring de 30 grader - ideelt til badeferien. De fleste besøger Adriaterhavet i sommermånederne, men regionenerne byder på mange middelalderlige byer med historie og kulturarv, som med fordeles kan besøges forår og efterår.
Hvem vil kunne lide Adriaterhavet?
I korte træk er Adriaterhavskysten med sine mange lavvandede strande og stemningsfulde middelalderbyer et rejsemål med noget for alle. Rejsende med børn elsker de fine strande med det klare vand, de familievenlige hoteller og nærheden til spændende oplevelser. Desuden er afstanden til Adriaterhavet overkommelig, hvis du og familien vil på en kør-selv ferie. Springer I helst køreturen over, er det dog typisk nemt at finde billige flybilletter til rejsen. Tjek selv i søgemaskinen her på Solfaktor.
Selvom det i sagens natur ofte er strandene, som er hovedattraktionen, er der også meget andet at rejse hertil efter. Især hvis du har mulighed for at rejse i foråret eller sensommeren, er der rundt langs Adriaterhavet nærmest uendelige muligheder for at bruge ferien på kulturelle attraktioner, vandreture og andre aktive oplevelser.











