Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Lido di Jesolo

Under ét kaldes den italienske Adriaterhavskyst omkring Venedig for "Lido'en", og intet sted er vel mere "Lido" end Lido di Jesolo. Mange børnefamilier tager på ferie i Lido di Jesolo år efter år for at nyde den mest sikre strandferie man nærmest kan opdrive i Europa.

Hvis du er på udkig efter de ideelle betingelser for en badeferie for hele familien (især med børn) langs den skønne Adriaterhavskyst i Veneto-regionen i det nordøstlige Italien, så er Lido di Jesolo et oplagt rejsemål for jer. I Lido di Jesolo er den 15 kilometer lange sandstrand nemlig ret bred samtidig med, at vandet kun langsomt bliver dybere, hvilket gør den meget børnevenlig, samtidig med, at der er et væld af gode strand- og badefaciliteter at vælge imellem. Byen byder desuden på en bred vifte af underholdningstilbud for hele familien, samt et stort udvalg af restauranter, cafeer, butikker og barer, så du ikke behøver at skulle bevæge dig ud af byen for at få fat i de daglige fornødenheder.

En ferie i Lido di Jesolo bringer dig også inden for overskuelig afstand af nogle af Veneto-regionens største kulturelle og historiske seværdigheder, såsom regionshovedstaden Venedig med dens berømte kanaler og broer og store arkitektoniske og kunstneriske skatte, der ligger omkring 45 kilometer væk. Og Romeo og Julies Verona med den legendariske operascene, Arena di Verona, der kun ligger et par timers kørsel fra byen.

To bydele med hver sin karakter

Lido di Jesolo, der strækker sig over hele 15 kilometer langs Adriaterhavskysten, er opdelt i to dele; den østlige del og den vestlige del. I begge bydele er der mange muligheder for aktiviteter for hele familien, og i begge bydele er der masser af restauranter, cafeer, forretninger og barer.

Det siges dog, at den østlige del er et lidt roligere område end den vestlige bydel - og her er stranden også lidt bredere end i den vestlige del. Til gengæld har den vestlige del det største og bredeste udvalg af restauranter, cafeer, butikker og barer; og det er også her, du finder de fleste af Lido di Jesolos mange hoteller og ferieboliger. Du kan let komme fra den østlige til den vestlige del af byen med offentlig transport, der pendulerer frem og tilbage mellem de to bydele hele dagen.

Lido di Jesolo er en ægte ferieby, så om sommeren er hovedgaden afspærret i begge ender for trafik fra kl. 20.00 til kl. 06.00. Den lange hovedgade er opdelt af de forskellige "piazzaer" (pladser) og om aftenen forvandles den til en bred gågade med masser af liv og leben - faktisk en af Europas længste af slagsen.

Du kan nemt og trygt bestille din ferie i Lido di Jesolo online. Vælg selv om du ønsker en samlet pakkerejse inkl flyrejse, hotelophold, lejebil eller transport tur/retur fra lufthavnen (transfer), eller om du selv vil arrangere transporten og blot booke dit hotel, ferielejlighed eller måske en villa igennem Solfaktor.

Mere Om

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Lido di Jesolo

Billeder fra Lido di Jesolo