Solfaktor official logo
Udsigt over torvet i Krakow med udendørsservering og boder under en skyfri himmel

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Krakow - storbyferie til Polens næststørste by

Krakow er den næststørste by i Polen og ligger i den sydlige del af landet ved floden Wisla. Byen omtales ofte som Polens kulturhovedstad og er et charmerende rejsemål, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Her kan du udforske arkitektoniske skatte, historiske seværdigheder og en livlig kulturscene.

Bestil en billig pakkerejse til Krakow og rejs trygt med Solfaktor!

Udsigt over det centrale torv i Krakow og den historiske klædehal Sukiennice

Udsigt over det centrale torv i Krakow og den historiske klædehal Sukiennice

Hvordan er Krakow som rejsemål?

Det er blevet meget populært at rejse til Krakow, og her får du meget for pengene. Krakow er en velbevaret, charmerende gammel kulturperle fra middelalderen og er på UNESCOs verdensarvsliste. Kulturelt og historisk er der næppe nogen anden by i Polen, der kan måle sig med Krakow. Her kan du gå på opdagelse blandt et væld af seværdigheder, der afspejler vigtige epoker i Europas historie. Denne gamle storby, som ligger tæt på grænsen til Tjekkiet og Slovakiet, har næsten alt, hvad du kan ønske dig. Byens meget indbydende og afslappede atmosfære med et rigt café- og butiksliv gør Krakow til det perfekte rejsemål for en kulturrejse eller "bare" en uforglemmelig storbyferie. 

Hvad er værd at opleve i Krakow?

Det første, der er værd at opleve i Krakow, er en tur gennem den velbevarede gamle bydel og den fantastiske markedsplads, som er en af Europas største. Som ved et mirakel overlevede det meste af Krakows gamle centrum ødelæggelserne under 2. verdenskrig, så næsten alt, hvad du ser i dag, er i sin oprindelige stand.

Der ligger flere smukke kirker omkring markedspladsen, blandt andet St. Adalbert-kirken. Plantyparken omkranser den gamle bydel og er en skøn grøn oase midt i byen.

Krakow har også et pulserende kulturliv med teaterforestillinger, koncerter, festivaler og kunstudstillinger året rundt. Kazimierz er et livligt område med gode restauranter, caféer og kunstgallerier.

Besøg Schindlers fabriksmuseum, som giver indblik i byens historie under 2. verdenskrig. Det historiske rådhustårn på den store markedsplads stammer fra 1300-tallet og byder på en fantastisk udsigt over byen. På markedspladsen ligger også en renæssancebygning med en lang klædehal (Sukiennice) i stueetagen. På første sal ligger Krakow-afdelingen af Nationalmuseet med en udstilling af polske malerier fra 1800-tallet.

Wawel-katedralen er en af de mest kendte turistattraktioner i Krakow. Denne katolske katedral ligger på Wawelhøjen i byen. Den er næsten 1.000 år gammel og er en del af Wawel-slottet. Katedralen er en national helligdom, der fungerede som kroningssted for polske monarker. Slottet er i dag et museum med en imponerende samling af kunst og historiske genstande, og slottets borggård er blandt de smukkeste i Europa.

Billedet viser Wawel-slottet i Krakow med en park i forgrunden

Wawel-slottet i Krakow

Saltminerne i Krakow

Omkring ti kilometer sydøst for Krakow kan du besøge en 700 år gammel saltmine i Wieliczka. Saltminen, som er fordelt på ni niveauer og rummer over 50 kilometer minegange, er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er en af de mest besøgte attraktioner i Polen. På guidede ture kan du komme ned i en fascinerende underjordisk verden med kamre, kapeller, statuer og en hel katedral udhugget i saltklippen. Det anbefales at have gode sko på og medbringe en varm trøje, da temperaturen nede i minen kan ligge på omkring 14-16 grader. Saltminerne i Krakow er en af Polens absolut største seværdigheder.

Auschwitz

Et andet sted, som trods sin dystre fortid er et oplagt udflugtsmål fra Krakow, er Auschwitz-Birkenau. Denne koncentrationslejr var den største af de seks lejranlæg, som nazisterne oprettede under 2. verdenskrig for at gennemføre "Endlösung", og ligger omkring 60 kilometer vest for Krakow. Det er svært ikke at blive berørt af omgivelserne her, hvor omkring en million jøder mistede livet. En stor del af bygningerne står i dag, præcis som de gjorde, da lejren blev befriet i januar 1945. Auschwitz står som et vidnesbyrd om en af de mørkeste perioder i Europas og Polens historie og er næsten et obligatorisk besøg for både historieinteresserede og andre rejsende.

Julemarked i Krakow

Fra slutningen af november og til 1. januar vil du kunne opleve en fortryllende atmosfære med julemarked i Krakow. Byens store torv, Rynek Glówny, bliver forvandlet til et julemarked i glitrende julelys og med et imponerende juletræ. På julemarkedet i Krakow kan du gå gennem charmerende gader, mens kor og orkestre synger og spiller julen ind. Her finder du et stort udvalg af boder, der sælger traditionel polsk mad, julepynt, kunsthåndværk, legetøj, keramik og lokale kunstværker.

På en rejse til Krakow kan du også kombinere juleshopping med et besøg i den pragtfulde, gotiske Mariakirke fra 1300-tallet, som har Europas største alter fra middelalderen.

Billedet viser et julemarked i Krakow med salgsboder, julebelysning og serveringstelt

Julemarked i Krakow på Rynek Glówny

Oplev mere af Polen

Krakow er et ideelt udgangspunkt for at udforske flere spændende byer i Polen. Byen har gode forbindelser med både tog og bus til populære rejsemål som Wroclaw, Katowice, Warszawa og Poznan. Rejsetiden til de fleste storbyer ligger mellem 2 og 4 timer, hvilket gør det nemt at kombinere en rejse til Krakow med andre steder på én og samme tur. Uanset om du ønsker flere kulturoplevelser, god mad eller shopping, er Krakow en fleksibel og central base til at opleve mere af Polen.

Hvordan er maden og nattelivet i Krakow?

Krakow byder på et spændende udvalg af både traditionelle og internationale spisesteder. I den gamle bydel finder du en række restauranter, der serverer lokale specialiteter, og i den moderne del af byen finder du flere spisesteder med et internationalt præg og smage fra flere verdenshjørner.

Nattelivet i Krakow er pulserende og har noget for enhver smag. I den gamle bydel finder du mange natklubber og barer med en livlig atmosfære. Hvis du ønsker en rigtig feststemning, kan du tage til gaden Szewska, som er en ægte festgade med flere store natklubber, hvor festen fortsætter til langt ud på de tidlige morgentimer.

Hvornår er det bedst at rejse til Krakow?

Krakow kan sagtens besøges hele året, selvom vejret varierer meget. Om vinteren kan det være koldt med masser af sne. Mange synes alligevel, at byen er hyggelig og stemningsfuld at besøge i vinterhalvåret. Perioden fra maj til september er de varmeste måneder med størst chance for sol i Krakow.

Skulpturen "Eros Bendato" af kunstneren Igor Mitoraj i Krakow. Et liggende bronzehoved, hvor øjnene mangler. Hovedet er placeret på en sokkel.

Skulpturen "Eros Bendato" af kunstneren Igor Mitoraj i Krakow

Fly og hotel i Krakow

Det er nemt at rejse til Krakow fra Danmark. Der er daglige afgange fra Københavns Lufthavn til Krakow Lufthavn (KRK), og turen tager ca. 1 time og 40 minutter. Lufthavnen ligger ca. 20 km vest for centrum af Krakow. Når du lander, kan du komme ind til byen med taxa eller offentlig transport.

Hos os kan du sammensætte en rejse, der varer præcis det antal dage, du selv måtte ønske. Du kan vælge at bestille kun hotel, eller en pakkerejse med fly og hotel og eventuelt billeje inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie til Krakow og Polen!

Læs mere om Polen

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Krakow

Aparthotel Old Town er beliggende i Krakow

Aparthotel Old Town ligger tæt på flere af Krakows interessante seværdigheder. Her bor du centralt, med et godt udgangspunkt, hvis du vil fylde ferien med oplevelser.

Her bor du i en historisk bygning i centrum af Kraków, tæt på flere af byens seværdigheder, attraktioner og restauranter. Værelserne er komfortable, og personalet er imødekommende. Der er mulighed for at tilkøbe morgenmad.

Premier Krakow Hotel ligger i bydelen Prądnik Biały i den nordlige del af Krakow i Polen. Her bor du på et hotel med indendørs pool, sauna, restaurant og gode forbindelser med offentlig transport til den historiske bymidte.

Abella Suites & Apartments er et lejlighedshotel for voksne (13+), som ligger 550 meter nord for den historiske bymidte i Krakow tæt på mange seværdigheder og attraktioner. Her tilbyder man indkvartering i både værelser og lejligheder.

Rating bubble
8,2

Meget godt

Happy Tower ligger en kort gåtur fra Krakows historiske centrum og det jødiske kvarter, Kazimierz. Her har du et godt udgangspunkt for dit besøg i den spændende polske by.

Nyd den dejlige have på Yarden Aparthotel beliggende i centrum af Krakow.
Rating bubble
8,5

Meget godt

Dette hotel ligger blot en kort spadseretur fra Krakows gamle bycentrum og ligger omgivet af flere barer, restauranter, seværdigheder og forlystelser. Hotellet har også en have, hvor du kan slappe af, og det er muligt at leje cykler.

Klik for at se kortet