Solfaktor official logo
Velkommen til Alvor

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Alvor

Rejs til en idyllisk del af  Portugal  - fiskerbyen Alvor på Algarvekysten. Her finder du hvide sandstrande, storslået natur og et charmerende byliv. Book en billig ferie til Alvor med Solfaktor!

Alvor som rejsemål

Alvor er en hyggelig fiskerby i Algarve-regionen i det sydlige Portugal. Byen ligger kun 10 minutters kørsel fra feriestedet Portimao og ca. 70 kilometer fra Algarve-kystens hovedstad, Faro. Destinationen tiltrækker turister, der ønsker at opleve idyllisk strandliv, kulturelle attraktioner og gode madoplevelser. Alvor er en af de mest stemningsfulde små feriebyer i Algarve-regionen.

Attraktioner og aktiviteter i Alvor

Hovedattraktionen i Algarve-regionen er strandlivet, og det er ikke svært at se hvorfor. Den hvide sandstrand i Alvor har klart blåt vand, moderne faciliteter og tilbyder vandsportsaktiviteter som kitesurfing og windsurfing. Her kan hele familien nyde sin sommerferie med skønt strandliv i afslappende omgivelser tæt på strandbarer og restauranter. Den sydlige del af Portugal er også kendt for spektakulære naturoplevelser, og i Alvor kan du besøge naturreservatet Ria de Alvor med frodige vådområder, mangroveskove og et rigt fugleliv. Der er også masser af muligheder for at sejle og fiske langs Algarvekysten og opleve afsondrede strande, grotter og naturskønne landskaber.

Tag til centrum af Alvor og oplev de idylliske gader med hvidkalkede huse og historiske kirker. Gå en tur langs promenaden, snup en kop kaffe på en af caféerne, og nyd udsigten over den hyggelige havn. Det er også populært at besøge slottet i Alvor, en gammel fæstning, der knejser majestætisk over byen og giver et indblik i Portugals rige historie og kultur.

Hvornår skal man rejse til Alvor?

Algarvekysten er kendt for sit gode klima næsten hele året rundt, hvilket gør den til et yndet rejsemål for mange. Sommeren er dog højsæson i det sydlige Portugal, hvor temperaturen når op på 25 grader, og vejret er solrigt og stabilt. Det er den periode, hvor flest turister besøger Alvor, og det betyder, at der kan blive travlt på strandene og i byen. Hvis du vil undgå de største menneskemængder, kan du besøge Algarvekysten om foråret eller efteråret. Vejret er stadig behageligt og solrigt, hvilket gør en efterårsferie ideel til naturoplevelser og sightseeing i den sydlige del af Portugal. Selvom vejret er mildt næsten hele året rundt i Algarve-regionen, er det mere udsat for vind og regn om vinteren, og dette er lavsæson i Portugal.

Mad og drikke  i Alvor

En ferie i Algarve-regionen byder på vidunderlige madoplevelser. Den sydlige del af Portugal er især berømt for fisk og skaldyr, og som fiskerby er det en ægte specialitet i Alvor. Her finder du mange hyggelige fiskerestauranter, som byder på lækre fiskeretter, ofte fanget samme dag og tilberedt lokalt. Byen har et godt udvalg af spisesteder, der serverer autentiske portugisiske retter, herunder den berømte bacalhau (klippefisk). Derudover finder du moderne restauranter med et internationalt præg i centrum af Alvor. Besøg hyggelige caféer og bagerier for at smage på portugisiske søde sager som pastel de nata (butterdej med æggecreme). Portugal har en stor vinproduktion, og på Algarvekysten kan du nyde lokale vine til maden og besøge lokale vingårde til vinsmagning.

Alvor har et roligt natteliv, som appellerer til dem, der gerne vil nyde en afslappende aften langs kysten. Her er flere barer og caféer, hvor man kan nyde en drink i en charmerende atmosfære.

Fly til og hoteller i Alvor

Du kan flyve direkte til Faro lufthavn fra Kastrup fra tidligt forår til sent efterår. Fra Billund og Aalborg skal du skifte fly undervejs. Direkte tager rejsen lige under 4 timer.

Alvor ligger ca. 75 kilometer fra lufthavnen, og det er almindeligt at tage en taxa, som man kan finde uden for terminalbygningen i lufthavnen. Du kan også tage en bus fra lufthavnen til hovedbanegården i Faro og derefter skifte til en bus, der kører dig til Alvor. Det tager længere tid, men er en billigere løsning. Hvis du vil have fleksibilitet til at udforske Algarve og det sydlige Portugal i dit eget tempo, kan du overveje at leje en bil.

Alvor har et godt udvalg af overnatningsmuligheder for enhver smag. Du finder større all-inclusive-hoteller, charmerende boutique-hoteller og ferielejligheder og -huse til leje.  Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel hver for sig, eller om du vil booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Alvor og Portugal!

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Alvor

Billeder fra Alvor