Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Praia da Luz

Praia da Luz er en lille hyggelig ferieby på den vestlige del af Algarvekysten med omkring 3.500 faste indbyggere. I højsæsonen vokser indbyggertallet dog betragteligt, når ferierejsende kommer hertil fra det meste af Europa for at nyde det solrige klima på den flotte, gyldne sandstrand og den gode mad på byens restauranter og caféer. Trods sin popularitet er den tidligere fiskerby et af de mere fredelige rejsemål i Algarve og derfor en favorit blandt børnefamilier og andre, som ønsker sig en afslappende ferie.

Selvom Praia da Luz stadig har meget af den oprindelige fiskerbys fredfyldte atmosfære, er udvalget af spisesteder og strandbarer bredt. Desuden er der kun omkring 5 km ind til den større by Lagos, hvor du udover en charmerende, historisk bykerne finder et rigt forretningsliv og ikke mindst et mere veludviklet natteliv end i Praia da Luz.

Lysets strand

Selve Praia da Luz, der lokalt ofte blot kaldes for Luz, er som navnet antyder først og fremmest kendt for sin strand, Lysets strand. Den gyldne sandstrand afgrænses af klippefremspring, der betyder, at havet her som regel er roligt og børnevenligt. Det lave, rolige vand betyder, at det netop her ikke er så velegnet til surfing, der ellers er en af de mest populære aktiviteter ved Algarvekysten. Vil du prøve kræfter med større og mere regelmæssige bølger, bør du i stedet tage en tur omkring 3 km mod øst til Praia de Porto de Mós.

De fleste rejser til Praia da Luz for at nyde det afslappende strandliv. Der er dog også meget andet at bruge ferien på, hvis du ikke kun vil dase på det bløde sand. Det kan for eksempel anbefales at tage et par gode vandresko med i kufferten, så du kan gå en tur op på Rocha Negra (Den Sorte Klippe) i den østlige ende af stranden. Fra udsigtspunktet på toppen kan du se langt ned langs kysten. Har du lyst til at vandre endnu længere er der flere muligheder i nærområdet. Det inkluderer en flot 7 km lang tur langs klipperne ind til Lagos.

Uanset om du går derind eller kører, er Lagos et besøg værd. Byen har et indbydende centrum med brostensbelgate gader og torve. Læg gerne vejen forbi fiskermarkedet, eller helt ned til den store marina for at tage på en bådtur ud til de spektakulære klippeformationer og grotter ved Ponte de Piede. Vil du opleve Algarves dramatiske, uspolerede natur kan en tur vestpå til fiskerbyen Sagres, hvorfra der kun er et lille stykke ud til Cabo de São Vicente, Europas sydvestlige spids.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Praia da Luz

Billeder fra Praia da Luz