Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Caniço do Baixo
Canico do Baixo et pænt hotelområde, med en fantastisk havudsigt, som ligger for foden af en klippe. Tæt ved Canico do Baixo ligger landsbyen Canico og troner over området. Herfra kan man se ud over kysten, der er god hvis man vil dykke og hele området har en fantastisk natur. Palheiro Golfbane ligger kun 20 minutter fra byen.
Canico do Baixo har en fantastisk natur
Canico do Baixo ligger for foden af en klippe og er den nedre del af landsbyen Canico, og her ligger et pænt hotelområde med en flot havudsigt. Her kan du virkelig finde ro ovenpå en hektisk hverdag.
Her er samtidig masser af aktiviteter og noget for stort set alle, og især dem der kan lide vandaktiviteter. Kysten ved Canico do Baixo er glimrende hvis man vil dykke og havområderne her er blevet udnævnt til nationalpark.
På toppen af bjergplateauet ligger landsbyen Canico med en overvældende smuk udsigt over Atlanterhavet. Landsbyen har bevaret en traditionsrig atmosfære, noget som virkelig kan føles på torvet ved byens kirke, der blev bygget i det 18. århundrede. Byen har nogle få restauranter, caféer, barer og butikker.
Hele området har en fantastisk natur med et utal af tilrettelagte vandrestier. For golfentusiaster er der gode forhold på Palheiro Golfbane som ligger ca. 20 minutter fra byen.
Canico ligger omkring 10 km øst for Funchal og giver dig derfor en god base, hvorfra du kan udforske Madeiras hovedby, men også resten af blomsterøen. Her er du således tæt på det meste af det, de fleste rejser til Madeira for at opleve. Du kan således både tage på vandreture langs Madeiras mange naturskønne vandingskanaler, levadaer, og på eventyr i Funchals smalle gader med deres mange hyggelige restauranter, markeder og butikker. Samtidig har du i Canico efter en oplevelsesrig dag mulighed for at trække dig lidt tilbage og bare slappe af.
Som rejsemål består Caniço af den oprindelige, lille landsby, som ligger lidt inde i landet og Canico de Baixo helt nede ved kysten. Selvom Canico ligesom resten af Madeira ikke er kendt for badestrande, men derimod dramatiske klippekyster, kan du godt pakke badetøjet. Rejser du hertil om sommeren, kan du således tage en dukkert i et af øens havbade eller eventuelt tage en dagsudflugt til den lille naboø Porto Santo, hvis du vil dase på brede sandstrande. På en dag med et roligt hav kan en tur ned til den mere nærliggende Praia de Garajau dog også varmt anbefales, hvis du trænger til en forfriskende dukkert i det azurblå hav. Hvis du ikke vil køre af den stejle, snørklede vej ned til stenstranden, kan du tage en svævbane! Mens stenstrandene ved Canico måske ikke er en egentlig hovedattraktion, tiltrækker byens dykkercentre til gengæld mange. Havet omkring Madeira rummer nemlig et rigt liv, som i sig selv værd at rejse efter, hvis du dykker.
Madeira er ikke meget stor, men rejser du til Canico med ønske om at opleve både øens natur og charmerende byer, kan det alligevel anbefales at leje en bil. Så kan du for eksempel på omkring en halv times køre ind midt på øen til Nonnernes dal (Curral das Freiras) eller op til udsigtpunktet på Pico do Areeiro, Madeiras tredjehøjeste bjerg. Med en bil har du naturligvis også optimale muligheder for frit at opsøge øens bedste restauranter. Både inde i Funchal og de mindre byer som Canico finder du således et godt udvalg af gode restauranter med alt fra helt traditionelle egnsretter til internationale klassikere på menuen. Ikke overraskende er Madeiras køkken især kendt for retter, som udnytter de gode forsyninger af fisk og skaldyr, men der er delikatesser for enhver smag.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Caniço do Baixo
Billeder fra Caniço do Baixo