Solfaktor official logo
Hårnålesving midt i et stenet bjerglandskab. Midt i et af svingene er en cyklist på vej nedad.

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Ferie med træning

Du træner regelmæssigt. Måske tre gange om ugen, måske en længere tur i skoven i weekenden, men du ved ikke, om du er i god nok form. Du ved ikke, hvilket niveau du skal lægge dig på. Måske har du kigget på træningsrejser flere gange, men det er blevet ved tanken. Alligevel har tanken ikke helt sluppet dig: Hvordan ville det være at cykle, løbe eller vandre hver dag i et smukt landskab, der er skabt til at bruge kroppen?

En træningsrejse for dig, der har lyst til at prøve

Træningsrejser er ikke længere kun for de seriøse og toptrænede. Det er ved at blive en almindelig rejseform for alle, der ønsker at holde sig aktive, også på ferien.

  • Måske løber du 10-15 km om ugen og overvejer, om du skal melde dig til et maraton.
  • Måske har du investeret i en god cykel og cykler ofte 40 km om søndagen.
  • Måske bruger du hver weekend på at gå lange ture i naturen, især i godt vejr.
  • Måske har du lyst til at teste, hvordan kroppen reagerer på at gøre det fem dage i træk?

En ferie med træning handler om mestring, ikke præstation. Præstation måles mod andre. Mestring måles mod dig selv. Du klarede stigningen, du ikke troede, du kunne klare. Du løb længere end sidst. Du vågnede med ømme lår, og det føltes godt.

Hovedet bliver tømt på en måde, hverdagen aldrig tillader. Ikke fordi du nødvendigvis har gjort noget ekstraordinært, men fordi du har gjort noget fysisk og målbart med din krop. Og det er kombinationen af at være træt, lidt stolt og nysgerrig på, hvordan kroppen reagerer i morgen, der er hele pointen med en træningsrejse.

Hvor skal du bo?

Her finder du fire nøje udvalgte hoteller til dig, der ønsker at kombinere ferie og træning. Alle er steder, hvor du kan ankomme uden at have forberedt dig særligt meget, leje en cykel, der passer til dit niveau, og finde en rute, der matcher dagsformen.

  • Du kan vælge Monnaber Nou Finca Hotel & Spa, hvis du vil have Mallorcas mest kendte cykelruter lige uden for døren. Det er hotellet for dig, der vil opleve det, Mallorca er mest kendt for blandt cyklister.
  • Du kan vælge Sa Bassa Rotja Ecoturisme, hvis du vil have et lidt roligere og billigere alternativ på Mallorca. God infrastruktur til cykling i et fladere landskab, med fuld reparationsservice.
  • Du kan vælge Hacienda del Buen Suceso, hvis du vil cykle i behageligt vejr om vinteren. Det ligger på en del af Gran Canaria, hvor lokale cyklister faktisk træner.
  • Du kan vælge Hotel Quinta Da Serra, hvis du ikke vil cykle, men kombinere træning med spa. Madeira er ikke et sted for cykling, men ideelt til andre træningsformer i et smukt landskab.

Hotellerne kan du se i højre side af skærmbilledet.

Høje fyrretræer på hver side af en asfalteret vej, hvor en enlig cyklist er på træningstur.

Pico de las Nieves-området er meget populært for cyklister på Gran Canaria

Monnaber Nou Finca Hotel & Spa for seriøse cyklister på Mallorca:

Du har set billederne. Stigningen op til Lluc i tågen. Sa Calobra, som åbner sig under dig, før du suser 10 kilometer nedad. Det magiske lys over Tramuntana, når du kommer ud af tunnelen ved Sóller. Det kan blive din oplevelse efter et ophold på Monnaber Nou Finca Hotel & Spa.

Hotellet ligger på nordsiden af øen, tæt ved landsbyen Campanet, i en historisk finca (bondegård) ved foden af den mægtige bjergkæde Tramuntana. Puerto De Pollensa er en halv times kørsel væk, og Cap de Formentor er perfekt til en heldagsudflugt.

Dette er ikke et sted, hvor cykling kommer i anden række. Stedet er bygget til mennesker, der vil bruge kroppen på ferien, og især på to hjul: Tidlig morgenmad, cykeludlejning og gratis cykelopbevaring samt kort vej til de fleste store cykelruter.

Trek Travel, som er en af verdens største cykelarrangører, bruger hotellet som officiel base for sine 7-dages Mallorca Ride Camps.

Hotellet er også perfekt, efter du har brugt kroppen. Udendørs pool, spa-område, jacuzzi og 150 hektar grund til dig, der ønsker en rolig aftentur. Et ophold på Monnaber Nou Finca Hotel & Spa er til restitution og ro, ikke feststemning og tropiske drinks ved poolen.

Bedste rejsetidspunkt: marts til maj og september til oktober. Temperaturer mellem 18 og 24 grader med let vind om morgenen.

Hotellerne kan du se øverst i højre side af skærmbilledet.

Fire cykler i et cykelstativ uden for en lav murbygning, som er en cykeludlejning. Indenfor hænger der flere cykler på væggen.

Monnaber Nou Finca Hotel & Spa på Mallorca har både cykeludlejning, opbevaring, værksted og et dejligt poolområde, når du har brug for lidt restitution.

Sa Bassa Rotja Ecoturisme, et roligere cykelalternativ på Mallorca:

Der findes en mindre kendt version af Mallorca for cyklister. Den ligger på den sydlige del af øen mellem Porreres og Felanitx, hvor landskabet flader ud, og ruterne er mere fredelige. Det er her, du cykler, hvis du er lidt træt af stigninger og gerne vil have lange dage på cyklen uden at bestige 2.000 højdemeter.

Sa Bassa Rotja Ecoturisme er certificeret som “Cycling Friendly”, en kvalitetsstandard, der kræver sikker cykelparkering, komplet reparationsservice og personalets kendskab til lokale ruter. Hotellet tilbyder sin egen cykelpakke med kort, drikkevarer + energibar og en personlig rutebeskrivelse baseret på dagsformen.

Hotellet ligger i en historisk landsbygård fra 1200-tallet med flere bygninger. Du har adgang til spa, fitnessrum, yogatimer, en udendørs pool omgivet af mandeltræer og en restaurant, der tilbereder det meste ud fra øens egne råvarer. Her oplever du noget sjældent på Mallorca: en mere rolig atmosfære, færre turister og færre busser. En gæst opsummerer det således: “Et cykelfællesskab kombineret med en oase af ro.”

Bedste rejsetidspunkt : februar til april for køligere temperaturer, september til november for lyset og farverne. Området syd for bjergkæderne på Mallorca er ofte noget varmere end mod nord.

Hotellerne ser du øverst i højre side af skærmbilledet.

Midt i et fladt og grønt landskab ligger en mindre pool omgivet af lavere bygninger med skråtag.

Sa Bassa Rotja Ecoturisme giver dig mere rolige dage i cykelsadlen, samtidig med at du kan nyde en mere fredelig atmosfære med færre turister, end man ellers oplever på Mallorca.

Hacienda del Buen Suceso, hvor lokalbefolkningen træner på Gran Canaria:

Danskere, der rejser for at cykle på Gran Canaria, ender som regel på sydsiden, ved Maspalomas eller Playa del Inglés. Men det er ikke her, de lokale cykelryttere træner. De træner på nordsiden af øen i bakkerne op mod Pico de las Nieves. Lige uden for Arucas finder du Hacienda del Buen Suceso.

Landskabet er teknisk set mere roligt her. Stigningerne er lange, men jævne. Trafikken er moderat på hverdage og næsten fraværende søndag morgen. Her møder du spanske amatørklubber tidligt lørdag morgen, ikke turistgrupper på tirsdagsudflugt.

Her ligger den ældste bananplantage på De Kanariske Øer fra 1572, som i dag er omdannet til Hacienda del Buen Suceso, et boutiquehotel med 18 værelser i det bakkede landskab over Arucas. Dette er ikke et sportshotel i traditionel forstand. Hacienda del Buen Suceso er et hotel, der tilfældigvis ligger på en af Europas bedste cykeldestinationer om vinteren, kun 30 minutter fra lufthavnen. Arucas' centrum ligger kun 10 minutters kørsel væk med restauranter, cykeludlejning og den lokale romfabrik Arehucas.

Bedste rejsetidspunkt: Oktober til april. Temperaturen er stabil på omkring 20 grader hele vinteren med meget lidt regn.

Obs! Hotellet bliver hurtigt fuldt booket fra november.

Hotellerne ser du øverst i højre side af skærmbilledet.

Et lavt og okkérgult murstenshus med buegange og en mindre pool udenfor er omgivet af tæt, grøn og frodig natur.

Hacienda del Buen Suceso, den tidligere bananplantage fra 1572, som i dag ligger perfekt til en uge i cykelsadlen.

Hotel Quinta Da Serra, til dem der vil være aktive i et frodigt landskab på Madeira:

Du rejser ikke til Madeira for at cykle, men det betyder ikke, at øen ikke egner sig til en aktiv ferie. Leder du efter kombinationen af styrkebaseret træning, vandreture på levada-stier og rolige naturoplevelser i et frodigt landskab, er Hotel Quinta Da Serra på Madeira et fantastisk valg.

Hotel Quinta Da Serra er et 5-stjernet bio-hotel, som ligger 800 meter over havets overflade i Câmara de Lobos. Omtrent 20 minutter fra Funchal centrum. Hotellet er omgivet af den unikke laurbærskov (Laurisilva), som står på UNESCOs verdensarvsliste. Det har været CO2-neutralt siden 2021 og serverer mad fra hotellets egne økologiske marker. Hotel Quinta Da Serra har et 24-timers fitnesscenter med faste pilates-hold, tennisbane, indendørs pool, sauna og wellnesscenter.

En laurbærskov, der er intenst grøn, både langs jorden og i træerne, med solskin, der trænger igennem vegetationen

Laurbærskoven Laurisilva, som står på UNESCOs verdensarvsliste, og som omgiver Hotel Quinta Da Serra på Madeira

Levadaerne, de gamle vandingskanaler, der krydser hele øen, er det, der gør Madeira til en løbe- og vandredestination i særklasse. Det er stier, som er flade, velholdte, ofte skyggefulde, og som strækker sig over hundredvis af kilometer. Du kan løbe 10 kilometer på en levada uden at møde en bil. Den kendte sti Bocca da Corrida er tilgængelig direkte fra Hotel Quinta Da Serra med mulighed for videre vandring i bjergene.

Bedste rejsetidspunkt: oktober til april. Temperaturen ligger stabilt mellem 18 og 22 grader hele året. Nordkysten er mere våd, mens Câmara de Lobos i syd byder på mere sol og mindre regn.

Hotellerne ser du øverst i højre side af skærmbilledet.

En smal brostensvej med en lav stenmur på hver side fører ind mod et tre-etagers murstenshus i rosa, som er Hotel Quinta Da Serra på Madeira.

Når du bor på Hotel Quinta Da Serra på Madeira, har du direkte adgang til både levada-stier, den unikke laurbærskov Laurisilva og et unikt og frodigt landskab

En ferie med træning er ikke en test

Sæsonen har stor betydning for, hvor god en oplevelse du får på en træningsrejse. Mallorca er bedst fra slutningen af februar til midten af maj og igen fra september til november. Gran Canaria er behagelig hele vinteren, og Madeira ligger stabilt på omkring 18-20 grader året rundt med mindst regn på sydsiden. Sommeren er for varm til at cykle eller løbe i flere timer på de fleste destinationer i Sydeuropa.

Mange føler sig også usikre før en træningsrejse. Hvad hvis det bliver for svært? Hvad hvis jeg må vende om halvvejs? Har jeg trænet nok? Bliver det for varmt? Det gode ved de hoteller, vi har udvalgt i denne artikel, er, at du nemt kan finde dit niveau. Samtidig kan du tilpasse træning og aktiviteter efter, hvordan du har det fra dag til dag. Føler du dig træt den ene dag, kan du nøjes med en kort tur med få stigninger. Føler du dig i topform, kan du prøve en længere dagstur og udfordre kroppen.

At finde ud af, hvor din grænse går, er vigtigt for din udvikling. Mange ender også med at overraske sig selv over, hvor meget de faktisk kan klare.

Husk, at en ferie med træning ikke er en test. Det er en uge, hvor du giver dig selv mulighed for at være en lidt mere aktiv version af dig selv - noget, der måske sjældent er plads til i hverdagen.

Hotellerne kan du også se lige nedenfor her.

Relaterede rejsetemaer

Udvalgte hoteller

Rating bubble
-

Ikke vurderet

På Hotel Quinta da Serra i Câmara de Lobos bor du afsides og tæt på naturen. Du har adgang til indendørs pool, bar og restaurant. Hotellet passer især til dig, der vil vandre, men også til dig, som længes efter en rolig og afslappende ferie.

Monnaber Nou Finca Hotel & Spa ligger ved foden af bjergkæden Serra de Tramuntana, tæt på landsbyen Campanet på Mallorca, omgivet af vinmarker, oliventræer og frugtplantager i smuk kombination med de imponerende bjergmassiver.

Sa Bassa Rotja Ecoturisme er et autentisk lille gemmested uden for Porreres på Mallorca. Her bor du i smukke landlige omgivelser og har adgang til pool, bar og restaurant. Der findes også spa samt mulighed for aktiviteter.

Hotel La Hacienda del Buen Suceso er en historisk hacienda fra 1484, omgivet af bananplantager uden for Arucas på Gran Canaria. Her bor du i landlige omgivelser med pool, jacuzzi og restaurant, ca. 20 minutter fra Las Palmas.