Rejser til Mallorca

Mallorca er en af Middelhavets mest populære ferieøer og en feriefavorit hos danskerne siden tresserne. Øen har det hele: masser af aktiviteter, fine strande, god shopping og spændende gastronomi. Book en billig rejse til Mallorca med Solfaktor i dag!

Mallorca er en af Europas helt store feriedestinationer. Her på øen finder man fantastisk natur, lange badevenlige strande og skøn mad. Et plus er at man trods øens popularitet stadig kan finde uforstyrrede steder, hvor man kan slappe af og komme helt ned i feriegear. Mod syd ligger Palmabugten og på det nordlige Mallorca finder vi Alcudiabugten - dette er de to hovedområder og de mest besøgte steder på øen. Øens hovedstad er Palma de Mallorca, og byen byder på historiske seværdigheder, tapasbarer og gode shoppingmuligheder med eksklusive butikker. Vælger man at besøge øen om foråret er det oplagt at tage på vandreture for at opleve naturen i al sin frodighed.

Mallorca ligger i Middelhavet, og er den største ø i øgruppen Balearerne (Mallorca, Menorca, Formentera, Ibiza, Cabrera og Conillera) ud for det spanske fastland. Mallorca har siden halvtredserne haft turisme som sin hovedsagelige ernæring, men man eksporterer efterhånden også lidt vin og andre fødevarer. Mallorca har været beboet i over 6.000 år, men det er først da øen bliver en del af det romerske rige (123 f.kr)  at der kommer gang i udviklingen. Byerne Palmeria (Palma) og Pollemntia (Alcudia) bliver grundlagt her for ca. 2.000 år siden.  Mallorca har gennem historien været en del af forskellige kongeriger og imperier, og fra midten af 1300-tallet en del af Spanien.

Foruden turismen, kommer Mallorcas indtjening fra salg af vin, olivenolie og lidt citrusfrugter. Tidligere var salt en vigtig eksportvare, men minerne er ikke længere i drift.

>> Læs også om restpladser og afbudsrejser til Mallorca her
>> Her finder du tilbud på restpladser til Alcudia

Populære byer på Mallorca

Mallorcas feriebyer har lidt forskelligt at tilbyde. Hvis du vil have fest og farver, er det til området ved Palma Nova / Magaluf du skal bestille din rejse. Strandfavoritten Alcudia er populær bland børnefamilier, her får du også en superdejlig, lavvandet strand med det fineste, hvide sand, samt mange hyggelige restauranter.

Hovedstaden Palma er lidt som et mini-Barcelona og fungerer glimrende for dig, som vil kombinere storbyferie med sol og strand. Andre kendte feriesteder på Mallorca er Cala d'Or, Cala Millor, Cala Mayor, Santa Ponsa, Cala Ratjada og Illetas, forholdsvis rolige byer med afslapning, sol og hav på programmet. Selv om de fleste turister holder sig ned ved kysten, kan det absolut anbefales at leje bil og opdage Mallorcas måske lidt mere ukendte del. Tag gerne op til bjerglandsbyen Valdemossa, Mallorcas måske mest pittoreske by.

Mallorcas lufthavn ligger lige udenfor storbyen Palma de Mallorca, og er en af de mest travle i Spanien og Europa. Du kan flyve direkte til Mallorca fra flere danske lufthavne, om sommeren også direkte.

Rejs til Mallorca med Solfaktor og oplev danskernes feriefavorit med lækre strande, flotte hoteller, god mad og masser af aktiviteter for hele familien. Du kan rejse med rutefly til Mallorca fra København, Billund, Aalborg og Hamburg til nettets bedste priser. Søg nu - så er du godt på vej!

Mallorca er Spaniens største ø, og en del af øgruppen Balearerne i Middelhavet. Selvom turisme udgør hovedindtægtskilden på Mallorca og beskæftiger over halvdelen af befolkningen, er landbruget også vigtigt.

Rejsemål på Mallorca

Populære hoteller på Mallorca

Spanien, Mallorca, Valldemossa
9,6
Fabelagtigt
230 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Nærmeste strand: ca. 10.4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Portals Nous
9,0
Fabelagtigt
733 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Deia
9,1
Fabelagtigt
668 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Nærmeste strand: ca. 4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Vejret og temperaturer på Mallorca

Hvornår er det bedste at rejse til Mallorca? Tjah, vi mener jo at ferie Mallorca er dejligt året rundt, men hvis man ønsker at tage del i både det travle natteliv, lange stranddage og opleve al Mallorcas utrolige natur på den bedste måde, så finder man altså det bedste vejr på Mallorca i sommermånederne - her får man en ultimativ kombination af lav luftfugtighed, meget lidt regn og masser af solskin.

For dem der ønsker mere ro omkring sig, køligere dage og måske tid til at vandre eller cykle i bjergene, er forår og efterår behageligt køligt, hvilket giver de besøgende en chance for at nyde denne smukke ø i et andet tempo.

Foråret på Mallorca og De Baleariske Øer har generelt et mildt klima, hvor der faktisk er masser af solskin og dermed mulighed for udendørs aktiviteter. Men mens der er masser af solskin i løbet af dagen, kan aftenerne blive ret kølige, og det kan være nødvendigt at lukke op for varmen i det tidlige forår. Fra marts til maj får Mallorca kun en meget moderat mængde nedbør (ca. 30 mm i april og maj), som dog flader noget ud ud mod slutningen af maj, efterhånden som sommeren kommer og flere gæster efterhånden rejser til Mallorca.

Sommeren er Mallorcas store styrke, og populariteten kommer fra de høje gennemsnitstemperaturer og næsten ingen regn i løbet af sommeren. Turistbesøgene svulmer til næsten 1,5 millioner i de travle sommermåneder. Men med over 80 (lækre!) kilometerlange strande er det ikke svært for de besøgende at finde plads til badehåndklædet, og temperaturerne kommer ofte over 29° C. De varme dage forbliver dog som oftest behagelige, da øen nyder godt af lav luftfugtighed og en blid kystbrise.

Dagene er lange mellem juni og august, med solskin i gennemsnit mellem 10 og 11 timer om dagen. Du skal desuden være uheldig for at blive fanget i regnvejr - især i juli, hvor den gennemsnitlige nedbør er helt nede omkring de 5 mm.

Efteråret på Mallorca er smukt, og som sommeren klinger af, begynder øen at forberede sig på sin traditionelt rolige vinter. Efterårstemperaturen er dog stadig gennemsnitligt et stykke oppe i 20'erne i september, mens den falder til omkring 18° C i november. Solen er nu kun fremme omkring fem eller seks timer om dagen, men giver stadig tid for fx. de mange cykelturister, til at nyde øens mange og varierede stier, ligesom de smukke strande efterhånden har fået bedre plads. Regnen melder dog gerne sin ankomst  i efteråret, da den gennemsnitlige nedbør stiger hurtigt frem mod ca. 73 mm i november.

Vinteren er mindre våd end efteråret, og mange helårsturister rejser til Mallorca i denne tid for at nyde de milde temperaturer, og evt. fejre jul eller nytår her.  Nedbøren falder til mellem 30 mm og 40 mm, og man kan nyde fornuftige temperaturer på omkring 15-16° C.

Ferieparadiset Mallorca

I årtier har rejser til Mallorca været Europas og især skandinavernes favorit. En grund til dette er nok øens lange, indbydende sandstrande, den gode mad og det smukke landskab med mange områder, som stadig er uforstyrrede – et Mallorca, man virkelig kan nyde.

De to mest besøgte bugter er den sydlige Palmabugt og den nordlige Alcudiabugt. Mere end halvdelen af befolkningen bor i den livlige hovedstad, Palma de Mallorca, som har en interessant historie, hyggelige tapasbarer og gode indkøbsmuligheder. Mallorca passer for alle: børnefamilier, pensionister, par og de unge, der gerne vil feste.

Om foråret er landskabet saftigt og grønt og øen er fantastisk smuk med i al sin frodighed og klimaet er behageligt. På denne årstid passer det perfekt at cykle eller vandre. Det er gode muligheder for at komme med på arrangerede vandreturer med forskellige grader af sværhed. Fælles for dem alle er, at du kan opleve en fantastisk natur med stor variation i faunaen.

Det er også oplagt at leje bil under et besøg på Mallorca, da det giver helt andre muligheder for at komme langt omkring på øen og opleve det ægte Mallorca. Uanset hvilken tid på året du rejser, så har Mallorca noget at tilbyde i form af natur eller festivaler.

Hvem vil kunne lide en ferie på Mallorca?

Der er ikke mange feriedestinationer hvor man kan sige "dette passer for alle" men det kan man altså sige om Mallorca. Her er alt fra fine, familievenlige strande, god shopping, god mad og drikke, masser af forlystelser og mildt klima næsten hele året. Dog vil vi anbefale, at du vælger det helt rigtige sted for dig - der er store forskelle mellem øens forskellige dele. Der er dog skønne hoteller, hyggelige bugter og fantastiske strande spredt over hele Mallorcas kystlinje, så det er ikke svært at finde en børnevenlig sandstrand, en afslappende atmosfære eller det mere livlige natteliv, hvis det er det, man er ude efter.

Hvornår skal man rejse til Mallorca?

Sommeren varer fra starten af maj til sidst i oktober. Det er dyrest at rejse hertil i juli og august. Forår og efterår kan være glimrende perioder at rejse hertil, her har du øen lidt mere for dig selv. Om vinteren skal du ikke vælge en alt for lille destination, da mange restauranter og barer lukker ned - det kan føles lidt kedeligt. I bjergkæden Sierra de Tramuntana er vejret lidt køligere og mere uforudsigeligt, men her bliver man belønnet med naturskønne omgivelser og en fantastisk udsigt.

Sådan booker du en billig rejse til Mallorca

I søgemaskinen her på siden kan du først og fremmest vælge om du vil booke en billig rejse til Mallorca som en pakkerejse, eller som 'Kun hotel'. Hvis du booker hele pakken - dvs. flybillet og hotelovernatning - hos Solfaktor, bliver du automatisk omfattet af rejsegaranti. Vælger du 'Kun hotel' er du på egen hånd, hvilket fx. er oplagt i forbindelse med en kør selv-ferie.

Vi finder de billigste flybilletter til dig, hvilket inkluderer afgange med lavprisflyselskaber, ligesom vi søger priser på gode hoteller i alle de største portaler, så du kan regne med at prisen altid er den bedste. Se bl.a. vores store udvalg af all inclusive-hoteller.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hvad siger gæsterne på Mallorca?

7,8
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 205 anmeldelser