Solfaktor official logo
Her ses stranden Playa Piedras del Cura med roligt hav, lige ved Mijas på Costa del Sol.

Fly + Hotel

Kun hotel

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Costa del Sol - solkysten i Spanien, der har alt

Costa del Sol er den sydligste kyststrækning i Spanien som ender i Middelhavet. Costa del Sol er et af de mest populære ferieområder i Spanien og ligger i det geografiske område Andalusien. I Danmark kaldes Costa del Sol også for Solkysten. Costa del Sol er kendt for et behageligt klima året rundt, langstrakte strande, flotte golfbaner og et rigt forlystelsesliv. Costa del Sol er meget populært til en sommerferie. Her er der utallige muligheder for spændende udflugter, kulturelle oplevelser og lokale madoplevelser. Costa del Sol er solkysten i Spanien, der har alt.

Nedenfor kan du læse flere rejsetips til Costa del Sol. Om hvor du kan bo, og hvad du kan opleve på Costa del Sol.

Rejs trygt med Solfaktor og bestil billige pakkerejser til Costa del Sol.

Her kan du se vores lavpriskalender for populære rejsemål på Costa del Sol. Hvis du klikker direkte på måneden, vil du få tilbud på konkrete datoer.

Hvornår er det bedst at rejse til Costa del Sol?

Det er bedst at rejse til Costa del Sol i sommerhalvåret. Costa del Sol er et populært område til sommerferie og sådan planlægger du sommerferien med Solfaktor.

Costa del Sol har ca. 320 solskinsdage om året, og man kan roligt sige, at du kan rejse til Costa del Sol hele året rundt. Her er der subtropisk klima med milde vintre og varme somre. Sommersæsonen er lang og strækker sig gerne fra april til oktober. De varmeste måneder er juni, juli og august med temperaturer, der gerne ligger på ca. 30 grader. Langs denne solkyst i Spanien finder du kilometervis af lavvandede strande og utallige muligheder for at bade i dejlige temperaturer på en sommerferie.

Hvordan er temperaturen på Costa del Sol i november, januar, februar og marts?

Selv om vinteren kan du opleve, at solen varmer, og temperaturen kan nå op over 20 grader.

Hotel og all-inclusive på Costa del Sol

Du finder et bredt udvalg af hoteller, lejligheder og feriehuse i alle prisklasser hos Solfaktor. På Costa del Sol finder du store all-inclusive resorts med alle faciliteter, mindre hoteller, boutique-hoteller og ferielejligheder til dem, der ønsker mere plads.

Hvis I er en større familie med børn, kan der være gode grunde til at vælge all-inclusive.

Der kan være store prisforskelle alt efter hvilken beliggenhed, du vælger. Så det kan være en god idé at overveje, om du vil betale mere for at bo centralt eller ved kysten. Det anbefales at bestille fly og hotel til Costa del Sol i god tid før afrejse for at sikre sig det bedste tilbud. Især i højsæsonen. Solfaktor har et rigtig godt udvalg af hoteller og lejligheder og hjælper dig med at finde det alternativ, der passer bedst til din ferie på Costa del Sol.

Hvornår er det billigst at rejse til Costa del Sol?

Det er absolut billigst at rejse til Costa del Sol om vinteren. Hvis du ønsker mest for pengene, et behageligt klima og færre turister, så er månederne maj, september og oktober gode perioder at besøge Costa del Sol på.

Aktiviteter og hvad du kan opleve på Costa del Sol på din ferie

Du finder nogle af Spaniens mest eftertragtede feriedestinationer på Costa del Sol. Dette er hjemsted for kendte feriesteder som:

En af de mest populære aktiviteter på Costa del Sol er at nyde de flotte strande. Strandene er kendt for at være lavvandede og børnevenlige med mange faciliteter og aktiviteter. Ligesom man forventer af en tur sydpå. Nogle populære strande langs Costa del Sol, som er værd at besøge, er:

  • Playa de La Caleta & La Malagueta. Begge i Malaga
  • Playa del Cristo i Estepona
  • Playa Malaspequera i Benalmadena
  • Playa de Maro (Maro beach) i Nerja
  • For de unge er Playa del Cable i Marbella meget populært.
Billedet viser stranden Playa del Cristo ved byen Estepona. Stranden er bueformet som en bugt, og det flotte blikstille vand ligger fristende midt i billedet. Der er nogle spredte palmer på stranden, og i højre yderkant af billedet skimter man bybilledet og bebyggelse. Himlen er blå med nogle få spredte skyer.

Stranden Playa del Cristo ved byen Estepona på Costa del Sol

  • Alle, der rejser til Costa del Sol, bør tage på en dagstur til Parque de la Paloma i Benalmadena. Det er en åben og offentlig marinepark med et bredt udvalg af aktiviteter. Som delfinshow og akvarium samt legepladser og vandland.
  • Børnefamilier trives godt på et feriested som Torremolinos. Her har du børnevenlige strande, et populært vandland – Aqualand Torremolinos og en hyggelig strandpromenade. For børn er det også meget populært at besøge Bio Parc Fuengirola, som er en zoologisk have i Fuengirola.
  • Hvis du er interesseret i at opleve lidt storbyferie med kunst og kultur, så er Malaga et godt udgangspunkt.
  • Du bør overveje et besøg i den gamle bydel i Marbella. Den er kendt som en af Spaniens mest charmerende. Med smalle gader og små gyder fyldt med flotte bygninger, små butikker og restauranter. Marinaen Puerto Banus er stedet, man skal besøge for at se og blive set.
  • Costa del Sol har smukke naturområder som Sierra de las Nieves, lige nord for Marbella. Eller Parque Natural de Montes de Málaga. Disse områder indbyder til vandreture, cykling og andre udendørsaktiviteter.
  • For dem, der ønsker at opleve lokal kultur, er historiske Ronda og Nerja et besøg værd. Ronda ligger en time fra Marbella og balancerer på en klippe højt over en spektakulær kløft. Byen er kendt for sine gamle broer og lokal vin. I byen Nerja kan du besøge en af verdens største drypstenshuler. The Nerja Cave er spektakulære.
  • Du vil kunne opleve meget langs Costa del Sol og i resten af Andalusien, hvis du kan lide kør-selv-ferie. Find en lejebil, og du vil nemt kunne nå en række attraktioner og seværdigheder i denne fantastiske region.
Billedet er fra en golfbane ved Sotogrande. Man ser udsigten fra golfbanen og ud mod Middelhavet. Midt i billedet ses det grønne græs med et golfflag. Derefter ser man en række palmer for enden af banen og havet bagved. Langt ude i horisonten kan man skimte to skibe.

En af flere flotte golfbaner ved Sotogrande på Costa del Sol

Golf og shopping på Costa del Sol

Costa del Sol er kendt for at være en af Europas bedste golfdestinationer og er et yndet rejsemål for golfentusiaster. Her finder du flere af verdens mest anerkendte golfbaner. Ved Sotogrande, lidt syd for Marbella finder du blandt andet SO/Sotogrande Spa & Golf Resort med adgang til flere baner. Hotellet kan du bestille her hos Solfaktor.

Costa del Sol tilbyder et bredt udvalg af shoppingmuligheder. Fra kendte mærkevarebutikker til traditionelle markeder. Et af de mest populære shoppingområder er La Canada Marbella. Et af de største indkøbscentre i Europa.

Billedet viser en nypræpareret strand i Benalmadena. Forrest i billedet ses selve stranden og vandet, der skyller ind over sandet. Længere inde i billedet, på venstre side, ser vi en taverna med gæster og dele af et hotel lige ovenfor. Længst inde i billedet kan man se konturerne af en marina. Alt sammen under en næsten skyfri himmel.

En nypræpareret strand i Benalmadena langs Costa del Sol

Fly og transport på Costa del Sol

Den bedste måde at rejse til Andalusien og Costa del Sol på er med direkte fly til Málaga Lufthavn. Fra Københavns Lufthavn til Malaga er flyvetiden ca. 4 timer.

Tognettet i Spanien er moderne og effektivt, og du kan nemt rejse hurtigt og komfortabelt mellem byerne på Costa del Sol. Du vælger selv, om du vil bestille fly og hotel separat eller bestille pakkerejser med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet.

Du kommer nemt fra Malaga Airport til mange af de forskellige rejsemål på Costa del Sol. Der kører både tog og bus fra lufthavnen, men mange vælger lejebil for at kombinere med en bilferie langs Costa del Sol og i Andalusien. Fra Málaga Lufthavn er der ca. 10 minutter til børnevenlige Torremolinos, 15 minutter til Benalmadena og 20 minutter til Fuengirola. Længere nede langs kysten finder du flotte rejsemål på stribe.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Costa del Sol og Spanien!

Billedet er over Malaga by og er taget fra udsigtspunktet Mirador de Gibralfaro. Til venstre i billedet ser vi tyrefægterarenaen Plaza de Toros "La Malagueta" omgivet af høje boligblokke, som også er bygget ud mod havet. Ude til højre i billedet ses en større trafikeret avenue i retning mod centrum, som er omgivet af masser af beplantning og parkanlæg. Længst inde i billedet ser vi havneområdet med en smule industri, havet og en skyfri himmel.

Udsigten fra Mirador de Gibralfaro over Malaga by. Til venstre ser man tyrefægterarenaen Plaza de Toros "La Malagueta"

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Costa del Sol

Costa del Sol er kendt for sit solrige klima, smukke strande, golfbaner og rige kulturliv. Kendte byer er Málaga, Marbella, Torremolinos og Fuengirola.

Costa del Sol har i gennemsnit over 300 solskinsdage om året.

Costa del Sol betyder "Solkysten" på spansk.

Costa del Sol ligger i Spanien.

Fra Málaga til Fuengirola kan du tage både tog, bus og taxi. De billigste transportformer er bus og tog. Bussen tager knap 40 minutter, mens toget tager cirka 45 minutter. En taxi tager omkring 25 minutter, afhængigt af trafikken.
Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Costa del Sol som rejsemål

Klik for at se kortet