Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Frigiliana
Frigiliana er et unikt rejsemål, der har sin beliggenhed som det stærkeste salgsargument. Denne andalusiske landsby ligger således omgivet af et fantastisk landskab oppe i bjergene. Det er derfor det perfekte sted for byboere, der søger en ferie i frisk bjergluft. Frigiliana giver dig desuden den autentiske smag af Spanien uden at du er helt strandet i bjergene, da det stadig er inden for rækkevidde af andre byer og ikke mindst strandene nede ved kysten. Landsbyen er fuld af smukke, brostensbelagte gader og hvidkalkede, charmerende huse. Hvis du drømmer om et afsides feriemål i bjergene, så er dette det perfekte valg til en romantisk ferie. Det er dog også en fremragende destination for familier med meget interessant at tage sig til for alle aldre.
Strande
Frigiliana ligger smukt placeret oppe i de spanske bjerge, men er dog alligevel ikke så langt væk fra alting. Det kræver således hverken omhyggelig planlægning eller en dagslang vandring for at nå frem hertil. Landsbyen ligger faktisk overraskende tæt på de populære Costa del Sol strande. Hvis du er i festhumør og har lyst til en aften med cocktails, er Playa De Burriana ved Nerja for eksempel det rette sted at tage hen med talrige strandbarer. Hvis du vil have en lidt mere afslappet aften, er den smukke og lidt mere intime El Salon-strand måske det helt rigtige valg.
Seværdigheder
Noget af det dejlige ved at holde ferie i Frigiliana er, at du hver dag kan opleve noget nyt takket være den fantastiske beliggenhed. De opdagelseslystne kan således bruge dagene på at vandre i bjergene eller udforske seværdigheder. Efter en dag med eventyr, bør du forkæle dig selv med et godt glas sangria i en af de lokale autentiske spanske taverner. Hvis du mere er til byoplevelser, vil måske en tur til Greneda, der er berømt for sin fantastiske middelalderlige arkitektur, eller Sevilla, fødestedet for flamenco-dansen, være det helt rette.
Hvis du vil opleve noget helt anderledes, er det endda en mulighed at besøge Gibraltar eller det fantastiske Marokko.
Er du lidt af en natugle, vil det glæde dig at vide, at det nærliggende resort Burriana har masser af strandbarer, hvor der kan festes hele natten. Om dagen er der også masser af vandsportsaktiviteter og spil at kaste sig over, hvilket gør det til en familiefavorit. Ønsker du at nyde en pinic på stranden med familien, er Calahonda et fantastisk strandmål.
Én ting er sikkert, Frigiliana er en chance for at få en autentisk spansk oplevelse, som du vil huske i de kommende år. Sol, hav, sangria venter på dig!
Aktiviteter
Gå en tur gennem byens mange snørklede, brostensbelagte gader og udforsk de små butikker og alt det andet, den smukke landsby tilbyder. Vandretursfolk og naturelskere kan nyde godt af de mange stier gennem bjergene og fyrreskoven i nærheden. Hvis du ikke ønsker at bevæge dig rundt til fods, kan der lejes mountainbikes, hvilket ligesom rideture også er en fantastisk måde at se alle seværdighederne.
På det ugentlige marked der er fyldt med boder, kan du finde en bred vifte af varer med alt fra frugt og grønt til håndværk, tasker og tøj.
Mad og drikke
Der er en adskillige gode, traditionelle restauranter i landsbyen, nogle er gemt lidt væk nede ad små brostensbelagte gader, men er ofte værd at opsøge. Landsbyen har også mange barer, hvor man kan nyde en rolig drink og slappe af. For et større udvalg af restauranter og en mere livlig atmosfære, kan du tage til den nærliggende ferieby Nerja, der byder på et varieret udvalg af spisesteder og et pulserende natteliv med mange barer og natklubber.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Frigiliana