Rejser til Lanzarote

Lanzarotes største seværdighed er den skønne natur og de fantastiske, vulkanske landskaber, som du kan udforske på vandreture eller i bil. Dertil kommer selvfølgelig de mange dejlige strande, hyggelige fiskerlandsbyer og feriebyer med restaurant- og natteliv. Book en ferie på Lanzarote med Solfaktor i dag!

Lanzarote udgør den nordligste del af den øgruppe, vi populært kalder for De Kanariske Øer. Den ligger lige nord for Fuerteventura - et andet populært rejsemål. Lanzarote er en mere rolig feriedestination end for eksempel Gran Canaria. men byder alligevel også på et godt udvalg af shoppingmuligheder, restauranter og forlystelser.

De mest populære feriesteder på Lanzarote ligger på øens sydlige og sydøstlige del, som for eksempel øens største ferieby Puerto del Carmen og Playa Blanca nede på sydspidsen med en flot kystpromenade og mange gode badestrande. Feriebyerne har desuden en hel del shoppingmuligheder og masser af forlystelser.

Lanzarote som har lidt over 150.000 indbyggere, er ca 50% større end Bornholm. Øen er en typisk vulkanø, hvilket har givet Lanzarote et spændende landskab med store lavasletter. Det kan du blandt andet opleve i nationalparken Timanfaya på øens nordside. Her finder du for eksempel Montañas del Fuego (Ildbjergene), hvor der så sent som tilbage i 1730 var heftig vulkansk aktivitet.

Hovedstaden på Lanzarote hedder Arrecife, og det er også her lufthavnen ligger. Arrecife ligger på den østlige kyst, og her findes blandt andet et gammelt fort, flere markeder, butikker og nogle museer. Lige nord for Arrecife ligger Costa Teguise, en ferieby der især er populær blandt skandinaviske rejsende. Her får du gode strande, en hyggelig strandpromenade, shopping, restauranter og barer. Lige som Playa Blanca er dette et forholdsvis roligt rejsemål.

Hvem vil kunne lide Lanzarote?

Lanzarote tilbyder sol, strand, mulighed for aktiv ferie og billig shopping. Her er mere roligt end for eksempel på Gran Canaria, og det vulkanske landskab indbyder til spændende, aktive udflugter. Lanzarote fungerer for alle aldre.

Her er masser af lejligheder og hoteller at vælge imellem, der egner sig til både familieferien og parferien. En rejse til Lanzarote er den perfekte undskyldning for virkelig at få slappet af under den spanske sol, for her kan du vælge imellem en bred vifte af ferieboliger, hvad end du er til all inclusive, vil prøve samtlige lækre restauranter i lokalområdet eller gerne selv vil lave mad i dit eget køkken.

Hvornår skal man rejse til Lanzarote?

Lanzarote kan besøges hele året, men det er mest om vinteren, at vi danskere rejser dertil for at nyde solen. Det er en del billigere at rejse hertil om sommeren, og Lanzarote kan sagtens være et godt alternativ til eksempelvis Costa del Sol eller en anden spansk feriedestination.

Selv midt på vinteren er der behagelige forårs, næsten sommerlige temperaturer omkring 20-24 grader. Har du mulighed for at rejse i september eller oktober, kan du også stadig nyde lunt vejr og badevand. Desuden har du i sensommeren øen lidt mere for dig selv.

Uanset om du drømmer om en rejse med masser af action eller blot ønsker at læne dig tilbage og lade dig forkæle, så er Lanzarote en perfekt destination. Svøm i det klare vand, udforsk den fantastiske Timanfaya Nationalpark og slik sol året rundt på denne vidunderlige, spanske ø.

En billig ferie på Lanzarote med Solfaktor

Hele øen er omkranset af krystalklart vand, der lokker dig med rullende bølger, solens spil i overfladen og en behagelig temperatur, hvor også de kuldskære kan være med. De skønne, langstrakte strande med gyldent sand vil være en sikker favorit på en ferie på Lanzarote for både familier, par, børn, ældre og alle midt imellem.

Med vulkanerne i baglandet og det rige udvalg af strande, giver det næsten sig selv, at Lanzarotes største seværdigheder simpelthen ligger i naturens og landskabets skønhed. Denne kanariske ø byder på en hel række skjulte, hemmelighedsfulde bugter og storslåede bjerglandskaber; sine steder fuldendt med den lokale kunstner Cesar Manriques distinkte arkitektur. Manriques hjem er en seværdighed i topklasse, som du naturligvis ikke bør gå glip af på rejsen til Lanzarote. Det er bygget ind i dramatiske klipper og fyldt til randen med hans kunstneriske arbejde. 

Hvis du har lyst til at snøre vandrestøvlerne, så glæd dig til at opleve den naturskønne Timanfaya Nationalpark, som er formet af vulkanske kløfter og klippeformationer. Cueva de los Verdes er også den 45 minutter lange tur værd, hvor du bliver ført ned til to kløfter langs med et 8 kilometer langt lavarør, som blev formet af vulkanens voldsomme kræfter for 5.000 år siden. 

Er du lidt af en shopaholic, så vil du uden tvivl nyde Teguise Market i fulde drag. Her på det største udendørs marked på de Kanariske Øer kan du finde unikke souvenirs, kanariske blonder, håndlavede lædervarer og lokalt fremstillede smykker, som er lige til at købe og putte i kufferten. Når du engang er færdig med at ose og shoppe i butikkerne, så tag en gåtur gennem markedet og sug alle indtrykkene til dig. Afslut med en pause på en af de mange caféer, hvor du kan beundre udsigten og tage godt for dig af de lokale doughnuts, som er meget lækre.

>> Læs også om rejser til Gran Canaria
>> Læs også om rejser til Tenerife



Rejsemål på Lanzarote

Populære hoteller på Lanzarote

Spanien, De Kanariske Øer, Lanzarote, Costa Teguise
8,7
Meget godt
755 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Nærmeste strand: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Lanzarote, Costa Teguise
8,3
Meget godt
1046 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Lanzarote, Arrecife
8,8
Meget godt
2462 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)


Book en billig ferie på Lanzarote med Solfaktor

Hos Solfaktor er vi eksperter i rejser til De Kanariske Øer, og vi har været danskernes foretrukne partner siden 1999 med det bedste udvalg af hoteller, ferieboliger og lejligheder i Sydeuropa. Tag med os på en dejlig ferie til Lanzarote - vi har udvalgt øens bedste hoteller og ferieboliger til dig, så du kan koncentrere dig om at holde fri og slappe af. Vælg selv om du blot vil booke indkvarteringen, eller om du vil booke en pakkerejse med fly inkluderet, fra København, Aalborg, Aarhus, Billund eller Hamburg.

Når du er på ferie, vil du ofte gerne slappe af og nyde solen. En kombination, du til fulde får på Lanzarotes strande, som ovenikøbet også er skønne at se på. De større resort-områder på øen har lækre sandstrande, men du kan med fordel vende næsen mod de uberørte kyster i Playa Blanca: Papagayo-strandene, som ligger på sydkysten. Denne tidligere fiskerlandsby er en sand summende bikube af aktivitet med havnen som centrum for livet. Og området, der ligger lidt isoleret, bugner med naturens skønhed og bevæger du dig lidt væk fra de livlige dele, føler du dig nærmest som om du var på en øde ø. 

Strandene er sammen med de imponerende kystlandskaber og sofistikerede marinaer med til at sikre, at din rejse til Lanzarote bliver akkurat så afslappet, som du drømmer om. Og det er ikke kun mod syd, det foregår. For på Lanzarotes nordkyst finder du den attraktive række af bugter ved navn Caletón Blanco. De hvide sandstrande, der smelter sammen, og som er gjort komplette med de varme klippepools i nærheden af Órzola, forkæler dine øjne, din krop og dit sind med klart, safirblåt vand. Her er det ideelt at snorkle.

Den rolige fiskerlandsby Arrieta er en anden juvel på nordkysten; dens smukke strand Playa La Garita er en favorit blandt øens lokale.  

Er du lidt af en vovehals, så begiv dig mod Famara-stranden på Lanzarotes nordvestkyst. Her er du langt fra resorts’ene, og befinder dig blandt surfere, vindsurfere og kiteboardere. De lyserøde klipper, der udgør det storslåede bagtæppe, er også populære blandt dem, der vover sig ud i at dyrke hang-gliding. 

Hvis det skal være helt traditionelt og ikonisk for livet på Lanzarote, så er det Playa de Los Pocillos, du skal til. En af de mest populære strande på Lanzarote. 

Lækker mad på Lanzarote

Glæd dig til at svælge i de kanariske smage i alle deres nuancer på Lanzarote. Ofte bliver lækkerierne serveret med lidt ‘mojo’, som er en sauce, der laves med krydderier, citron, koriander og rød chili. Her er også en overflod af spanske tapas-restauranter, ligesom du heller ikke skal lede længe efter steder, hvor du kan nyde friske fisk og skaldyr. Ikke-traditionelle spisesteder inkluderer græsk, kinesisk, indisk og vegetarisk, og disse finder du mest i resort-byer som Puerto Del Carmen og Playa Blanca.

Hvis du har lyst til at smage på lokale råvarer og lokal vin - og det har du nok - så prøv dig frem på et af de chikke og spændende spisesteder i Costa Terguise. Du kan nyde din mad til lyden af levende musik, mens du spiser på en af de charmerende restauranter, som står linet op langs med brostensgaderne i byens centrum.

Den afslappede restaurant El Amanecer er familiedrevet og ligger ved La Garita-stranden på Lanzarotes nordøstkyst. Her kan du glæde dig til friske frisk, som indtages på terrasser ved havet. En anden populær familievenlig restaurant er Mesón La Frontera i Haría, som har et legeområde, hvor børnene kan more sig. 
 
Et varieret natteliv

Et meget aktivt natteliv finder du i havnebyen Puerto Del Carmen, som er ideel for enhver, der elsker rejser med fest og farver. Puerto Del Carmen har øens mest aktive natteliv med masser af live musik og natklubber. De mest centrale dele af Centro Atlantico er på hovedgaden Avenida de las Playas, hvor du finder de fleste klubber, og i den gamle bydel tæt på havnen. Club 18-30 ligger også i byen og har gjort meget for at booste Puerto Del Carmens livlige ry. 

I Playa Blanca er det efter mørkets frembrud især områder Centro Comercial Papagayo og Centro Comercial Punto Limones ved havnen, der vækkes til live. Hvis du har brug for noget mere sofistikeret, så tag mod Centro Comercial La Mulata og Marina Rubicon, hvor du kan drikke veltilberedte, store cocktails til lidt krydrede priser. 

Der er et udvalg af irske barer i Costa Teguise i Pueblo Marinero, ligesom du finder et antal klubber og barer på Avenida de Jabillo. Hvis du virkelig vil smage på det ægte spanske natteliv, så besøg hovedstaden Arrecife. Både Playa del Reducto og Calle Jose Antonio er rigtigt gode steder at tilbringe aftenen (og natten) med at lytte til typisk spansk musik og se lokal underholdning. 

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hvad siger gæsterne på Lanzarote?

7,5
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 8 anmeldelser