Solfaktor official logo
Udsigt over kysten i Benidorm med strande, havnen og bjergene i baggrunden på Costa Blanca

Fly + Hotel

Kun hotel

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til livlige Benidorm

Benidorm er en by på Costa Blanca, den hvide kyst, sydøst i Spanien ved Middelhavet i Valencia-regionen. Byen ligger 40 kilometer nord for Alicante og er en af Spaniens mest besøgte byer på Costa Blanca.

Dette er et yndet rejsemål for dem, der ønsker at kombinere sol og strand, fornøjelser og natteliv. Med den store andel af skyskrabere, der dominerer bybilledet, er byen blevet omtalt som 'lille Manhattan' eller 'Beniyork'.

På en rejse til livlige Benidorm kan du opleve et solrigt strandliv, fornøjelser og et af Spaniens mest pulserende natteliv.

Bestil en billig pakkerejse til Benidorm og rejs trygt med Solfaktor!

Udsigtspunktet "Benidorm te espera" betyder Benidorm venter på dig

Udsigtspunktet "Benidorm te espera" betyder Benidorm venter på dig

Attraktioner og aktiviteter i Benidorm

Benidorm er kendt for sit livlige strandliv, og de mest populære strande er Levante-stranden og Poniente-stranden. Levante-stranden ligger øst for byen og byder på et livligt strandliv, der tiltrækker unge, som ønsker sol og strand i en festlig atmosfære. Poniente-stranden ligger på den anden side af Benidorm og byder på et mere roligt strandliv. Stranden er familievenlig med blødt sand og klart vand og er ideel for alle, der gerne vil slappe af i solen på stranden.

Det er også værd at besøge Isla de Benidorm som er en ø og et vartegn lige uden for kysten i Benidorm. Øen er et naturreservat med et rigt fugleliv. Det er muligt at komme på en bådtur og opleve øen og det klare vand, som er perfekt til snorkling og dykning.

Udover strandlivet er det populært at besøge Terra Mitica som er en af de mest kendte forlystelsesparker på Costa Blanca. Her kan du komme med på en rejse gennem forskellige civilisationer og kulturer samt prøve spændende aktiviteter og rutsjebaner for hele familien. Du kan også besøge Aqualandia som er en af Europas største vandlande med et bredt udvalg af vandrutsjebaner, pools og vandaktiviteter.

Valencia-regionen byder også på storslåede naturoplevelser. Naturreservatet Sierra Helada Natural Park ligger i nærheden af Benidorm og byder på gode muligheder for vandreture. Du kan komme hertil med svævebanen Teleférico, som tager dig til toppen af Sierra Helada-bjerget hvor du kan nyde panoramaudsigten over Benidorm og Costa Blanca.

Udsigt over Costa Blanca og øen Isla de Benidorm, som er et vartegn i Benidorm

Udsigt over Costa Blanca og øen Isla de Benidorm, som er et vartegn i Benidorm

Hvornår er det bedst at rejse til Benidorm?

Højsæsonen i Benidorm og generelt langs Costa Blanca er om sommeren. Temperaturerne kan komme over 30 grader, især i juli og august, og der er et sprudlende folkeliv på strandene og i byen.

Ønsker du at undgå de største menneskemængder, kan du besøge Benidorm om foråret eller efteråret. I disse perioder er der stadig behagelige temperaturer, men færre turister, hvilket gør det perfekt til udendørsaktiviteter og naturoplevelser.

Lavsæsonen i Benidorm er om vinteren med køligere temperaturer og mere nedbør, men du kan stadig opleve en del solskin i denne periode.

Udsigt over strandene og lystbådehavnen med Benidorms skyline og bjerge i horisonten

Udsigt over strandene og lystbådehavnen med Benidorms skyline og bjerge i horisonten

Madoplevelser og natteliv i Benidorm

I Benidorm kan du forvente en god kombination af spanske og internationale madoplevelser. Med beliggenheden langs Costa Blanca og Middelhavet er fisk og skaldyr en vigtig del af madkulturen.

Nyd grillet fisk og skaldyr langs strandpromenaden med en kølig havbrise i sommervarmen. Tapas er en vigtig del af madkulturen i Spanien, og Benidorm byder på et godt udvalg af restauranter, der serverer småretter med lokale råvarer og ingredienser. Byen har også mange restauranter og spisesteder, der serverer internationale smage med alt fra italiensk til indisk.

Benidorm er kendt for at være et af Spaniens førende steder for natteliv. Byen byder på et bredt og mangfoldigt udvalg af barer, pubber og natklubber, der holder gang i den hele natten. Der er også mange gå-i-byen-steder, der arrangerer temafester, karaoke og anden underholdning.

Nattelivet i Benidorm er aktivt året rundt og tiltrækker både unge og ældre, der ønsker en festlig stemning til de tidlige morgentimer. Skulle du have behov for et lidt roligere natteliv, så ligger nabobyen Albir kun 15 minutter væk i bil, og børnevenlige Calpe omkring 25 minutter.

Fly og hotel i Benidorm

Du kommer nemt fra Danmark til Benidorm. Der går direkte fly fra flere danske byer til den internationale lufthavn Alicante lufthavn (ALC)Costa Blanca, og flyveturen fra Københavns Lufthavn tager ca. 3 timer og 30 minutter.

Fra lufthavnen i Alicante kan du tage en taxi til Benidorm, og turen tager godt 30 minutter. Et billigere alternativ er at tage toget til Alicante centrum og skifte til lokaltog videre til Benidorm. Der kører også direkte busser mellem lufthavnen og Benidorm. Ønsker du mere frihed til at udforske Valencia-regionen i dit eget tempo, anbefaler vi at leje en bil.

Der er en række gode overnatningsmuligheder i Benidorm. Her finder du både all-inclusive hoteller med mange faciliteter, kendte hotelkæder og boutique-hoteller. Du vælger selv, om du vil bestille fly og hotel separat eller bestille en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til livlige Benidorm og Spanien!

Læs mere om:

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Benidorm

Flyveturen til Alicante tager ca. 3-3,5 timer fra København. Fra lufthavnen er der ca. 45 minutters kørsel med bus eller taxa til Benidorm.

Det bedste tidspunkt at besøge Benidorm er fra april til oktober, når vejret er varmt, tørt og perfekt til ferie.

Strandene i Benidorm er lange, rene og velholdte med gyldent sand, klart vand og godt med plads til både afslapning og aktiviteter.

Udover at nyde sol og strand, kan man besøge forlystelsesparker, tage på bådture, shoppe og opleve den gamle bydel og det varierende byliv.

Ja, Benidorm egner sig rigtig godt til børnefamilier, takket være de børnevenlige strande, vandland, dyreparker og familievenlige hoteller.
Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Benidorm

Klik for at se kortet