Solfaktor official logo
Udsigt over kridhvide strande og turkisblåt hav i Klong Muang Beach i Krabi, Thailand

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Klong Muang Beach

Nyd en afslappende strandferie på en rejse til Klong Muang Beach i Krabi i Thailand! Her kan du se frem til lange, indbydende strande, smukke solnedgange og en rolig atmosfære.

Ferieområdet ligger vest for den livlige by Ao Nang og vender ud mod Andamanhavet. Det har bevaret sin charme med små lokale restauranter og hyggelige barer langs stranden, og skiller sig derfor ud fra de mere travle områder langs Krabi-kysten. Her kan du se smukke solnedgange og bo tæt på frodig natur, samtidig med at du kan forvente den varme gæstfrihed, som Thailand er kendt for. Det er et ideelt rejsemål for både familier og par, der ønsker sol og badeferie i afslappende omgivelser.

Aktiviteter

En rejse til Klong Muang Beach er perfekt for dig, der ønsker en rolig strandferie, men samtidig også have kort afstand til aktiviteter og oplevelser. For er du i stedet på udkig efter en aktiv ferie i Krabi, giver Klong Muang Beach også et godt udgangspunkt for dette. Nogle af de mest populære udflugter er bådture til de kendte øer i Andamanhavet, såsom Ko Hong Islands, Koh Phi Phi-øerne eller Railay Beach. Den eneste måde at besøge disse øer på er med båd, og alle stederne er kendt for spektakulære klippeformationer, uberørt natur og krystalklart vand.

Fra Klong Muang Beach kan du også tage på kajaktur i mangroveskoven eller snorkle- og dykkerture i Andamanhavet. Der er gode muligheder for fisketure, og flere hoteller arrangerer også naturoplevelser og udflugter med guide. Området er desuden ideelt til rolige vandreture i frodig natur. Du finder flere små stier fra Klong Muang Beach, som fører til flotte udsigtspunkter, hvor du kan nyde panoramaudsigten over havet og det omkringliggende landskab.

Hvis du ønsker at opleve lokalkulturen, kan det anbefales at besøge Krabi by, som ligger ca. 10 kilometer øst for Klong Muang Beach. Her kan du opleve historiske templer og besøge lokale markeder med kunst, håndværk og autentiske madtraditioner. Ønsker du mere underholdning og et livligt natteliv, er der også kort afstand til den pulserende by Ao Nang. Du kan tage en taxa eller leje en scooter, og køreturen tager under 15 minutter.

Smuk solnedgang ved Klong Muang Beach i Krabi, Thailand

Smuk solnedgang ved Klong Muang Beach i Krabi, Thailand

Strande

Strandlivet på Klong Muang Beach er det, der gør området til en populær feriedestination. Her finder du en lang, bred sandstrand med blødt, gyldent sand og krystalklart badevand. Der er god plads på stranden med færre både og mindre støj end ved mange af de andre kendte ferieområder i Krabi. På Klong Muang Beach hersker en rolig atmosfære, der er perfekt til at nyde en strandferie i naturskønne omgivelser.

Stranden indbyder til svømmeture og snorkling i det klare vand, gåture langs kysten og afslapning i skyggen under palmerne. Du finder også hyggelige spisesteder og barer, hvor du kan købe forfriskninger. Flere steder serveres der friskfanget fisk og skaldyr tilberedt på lokal vis, som kan nydes mens solen går ned over Andamanhavet.

Hvis du har lyst til at udforske andre strande, er der kort vej til Tubkaek Beach, som ligger lige nord for Klong Muang Beach. Her kan du nyde et roligt strandliv og en fantastisk udsigt til øerne i Andamanhavet. Der er også kort afstand til Ao Nang Beach, hvis du ønsker sol og strand i en mere livlig atmosfære.

Fly og hotel i Krabi

Det er nemt at rejse til Klong Muang Beach i Krabi fra Danmark. Fra København kan du flyve direkte til Bangkok og derfra til Krabis internationale lufthavn (KBV). Klong Muang Beach ligger ca. 30 kilometer fra lufthavnen, og det bedste alternativ er at tage en taxa, som du finder uden for ankomsthallen. Køreturen tager ca. 40 minutter.

Klong Muang Beach er kendt for et godt udvalg af overnatningssteder for enhver smag. Her finder du alt fra luksuriøse strandresorts til hyggelige bungalow-hoteller og prisvenlige All Inclusive-hoteller. Mange af hotellerne ligger direkte ved stranden og tilbyder moderne faciliteter som wellness, pools og restauranter. Hos Solfaktor kan du skræddersy og bestille din pakkerejse med fly og hotel helt som det passer dig, og eventuelt også med aktiviteter inkluderet.

Uanset hvad du søger, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie!

Læs mere om:

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Klong Muang Beach

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Klong Muang Beach

Kortvisning