Rejser til Qerret

Den lille landsby Qerret ligger ved Albaniens Adriaterhavskyst omkring 20 minutters kørsel syd for havnebyen Durres. Den oprindelige landsby, som ligger en smule tilbagetrukket fra kysten, er måske nok ikke så bemærkelsesværdig i sig selv, men det er til gengæld den nærliggende sandstrand. Den er nogle steder op til 100 meter bred, så selv i højsæsonen kan du nemt finde et sted at nyde den gavmilde sol.

Får du brug for at komme lidt i skygge, kan du trække op i den smukke pinjeskov, som står helt ned til strandkanten. Ved den familievenlige strand har du desuden et godt udvalg af barer og caféer inden for kort rækkevidde, hvis der i løbet af dagen er behov for forfriskninger. Udvalget af faciliteter og aktivitetstilbud afhænger af, hvilken sektion af stranden du slår dig ned på. Lige nord for Qerret ligger feriebyen Golem. De to områder flyder mere eller mindre sammen.

Badeferie til billige priser

Som du nok kan høre, er en rejse til Qerret først og fremmest en chance for at nyde en afslappende badeferie. Byen oppe bag stranden og skoven består mest af fredeligt beboelsesområde. Selvom hoteller og ferielejligheder de senere år er skudt i vejret, er den rolige landsbystemning således stadig ret intakt.

Du kan i Qerret desuden stadig nyde godt af billige priser, som vidner om, at Albanien (endnu) ikke har oplevet samme boom i den internationale turisme som nabolandene. Når du ligger nede på det fine sand på den næsten 1 kilometer lange strand eller bade i det blå hav, vil du dog nemt forstå, hvorfor flere og flere bestiller en billige rejse til Qerret på Albaniens Adriaterhavskyst.

Udflugter

Du kan sagtens kombinere det afslappende strandliv med spændende udflugter, når rejsen går til Qerret. Takket være kystvejen er tager det for eksempel kun omkring 20 minutter at køre nordpå til Albaniens næststørste by, Durres. Her finder du et rigt restaurantliv, shoppingmuligheder og mange spændende seværdigheder såsom det største romerske amfiteater på Balkan.

Er det blot lidt flere indkøbsmuligheder og restauranter, du søger, kan du eventuelt også blot køre de 5 kilometer sydpå til den mellemstore by Kavaja. Bestiller du en billig lejebil til rejsen, har du fra Qerret i det hele taget et godt udgangspunkt for at køre på udflugter ind i landet. Du skal ikke ret langt væk fra kysten for at opleve landsbysamfund helt upåvirket af turisme, hvor livet stadig går sin vante gang.

Rejser til Albanien

Læs mere om Albanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Albanien her

Hoteller i Qerret