Solfaktor official logo
Panoramaudsigt over Golem, stranden og det azurblå Adriaterhav i Albanien

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til badebyen Golem

Golem er takket være sin lange, gyldne sandstrand, som strækker sig ved det azurblå Adriaterhav, en af Albaniens mest populære badebyer. Her er der talrige hoteller, restauranter og barer langs hele kysten og derfor masser af liv i højsæsonen. Mange rejser hertil blot for at nyde en afslappende strandferie, hvor man kun sjældent bevæger sig væk fra havet.

Bestil en billig pakkerejse til Golem og rejs trygt med Solfaktor!

God plads på lange sandstrande

I takt med byens stigende popularitet som rejsemål er talrige hoteller skudt op nede ved strandkanten i Golem. Der er dog også lange, mere fredelige strækninger langs kysten, hvor der stadig er høje, skyggefulle træer, som står i første række nærmest stranden. Selvom det er meget fristende at bruge en ferie i Golem på kun at bade, slikke sol eller slappe af under en parasol med en god bog, er der meget andet at give sig til på en rejse hertil.

Der er et godt udvalg af spisesteder i Golem, som serverer alt fra pizzaer til traditionelle albanske retter. Her, præcis som i resten af landets kystnære regioner, vil du nok bemærke, at det lokale køkken er inspireret af Italien.

Hvis du tager en tur op langs kysten, kommer du til den gamle havneby Durres, som ligger for enden af den kilometerlange strand. Her har især restauranterne nede ved den gamle havn ry for at være nogle af de bedste i området.

Solnedgang over Golem

Solnedgang over Golem

Udflugtsmål

Tager du turen til Durres, anbefaler vi at afsætte lidt tid til at udforske byens historiske seværdigheder. Her er der et stort, romersk amfiteater, som i sin tid havde plads til 20.000 tilskuere, samt et anerkendt museum med talrige arkæologiske fund fra området.

Ønsker du at udnytte det lave prisniveau i Albanien til en shoppingtur på din rejse til Golem, er det mest oplagte at besøge Tirana. Hovedstaden ligger inden for komfortabel afstand til en dagsudflugt fra Golem, hvor du både har tid til shopping og sightseeing. Fra Dajti i udkanten af byen kan du tage svævebanen op på bjerget, hvor der er en fantastisk udsigt over hovedstaden og de omkringliggende bjerge.

Selvom Golem er en lille kystby, er den værd at gå på opdagelse i. Her er der ofte marked, hvor de lokale fylder gaden med små boder, der tilbyder alt fra håndværk til lokale lækkerier.

Fly og hotel i Golem

Du kommer nemt fra Danmark til Golem. Fra Billund Lufthavn går der direkte fly hele året til hovedstaden Tirana! Fra Københavns Lufthavn går der direkte flyvninger til Tirana (TIA) i sommerhalvåret, og flyveturen tager ca. 2 timer og 35 minutter. Det nemmeste er at tage en taxa fra lufthavnen, og turen tager lige under en time. Ønsker du mere frihed på ferien, anbefaler vi at leje en bil.

Hos os kan du vælge, om du kun ønsker at bestille hotel eller en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Golem i Albanien.

Læs mere om:

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Golem

Klik for at se kortet