Rejser til Elounda

Elounda er egentlig fire små landsbyer, der er placeret på højdedragene omkring Mirampelou-bugt. Nede i bugten finder man et fint udvalg af strande både i og omkring byen. I selve byens centrum finder man et lille idyllisk torv, hvor det er oplagt at nyde en god kop græsk kaffe eller en traditionel græsk middag under sydens varme himmelstrøg. I området omkring byen er der gjort arkæologiske fund, hvoraf flere kan opleves på Museum of Agios Nikolaos. I området er der også mulighed for et væld af naturoplevelser og man bør tage på en vandretur for at studere det storslåede landskab. En oplagt tur at tage på fra Elounda er en af de organiserede ture til øen Spinalonga, der fra 1903 til 1957 var det sted, hvor spedalske fra hele Grækenland blev deporteret til.

Elounda er en ferieby i topklasse som ligger i den smukke bugt Mirampelou Bay

Elounda består af fire små landsbyer, dekorativt beliggende på højdedragene ned til havet i Mirampelou-bugt. Oprindeligt er Elounda en fiskerlandsby, men den er i løbet af de sidste par år blevet et rejsemål af udsøgt høj kvalitet. Bugten har et fint udvalg af strande i og omkring byen. Flere forfattere har beskrevet Elounda som “en safir under azurblå himmel,” og stedets skønhed “i sølvskinnende måneskin.” Her er landskabet så eventyrligt, at man får en følelse af at bevæge sig rundt i en drømme.

Kun 1 km øst for centrum ligger det historiske område, Olus, som fra minoisk tid har været et yndlingssted for flere mytiske personer. Efter et større jordskælv i år 780, sank hele landområdet. I moderne tid har arkæologiske udgravninger gjort opdagelser her, flere kan ses på Museum of Agios Nikolaos og nogle så fjernt som Louvre.

I området omkring Elounda kan man komme på organiserede vandreture, og tager man på en tur i området har man rig mulighed for at studere det storslåede landskab. Kun 5 km nord fra centrum ligger landsbyen Plaka, som Victoria Hislop beskriver fremragende i bogen “Øen”. Fra Plaka er der kun 10 minutters sejltur til øen Spinalonga, som i perioden 1903-1957 var det sted, hvor spedalske fra hele Grækenland blev deporteret til. Øen har en spændende historie og er i dag forvandlet til ét stort museum. Du kan tage med på organiserede ture til Spinalonga fra både Elounda og Agios Nikolaos.

I Eloundas lille centrum er et hyggeligt torv, hvor du kan få en god kop græsk kaffe eller nyde en traditionel græsk middag på en varm sommeraften. Det “hektiske” natteliv skal man sydpå til Agios Nikolaos for at finde.

Elounda er kendt for at have en høj koncentration af luksushoteller og resorts, men trods det lidt eksklusive præg hersker der i dette tidligere fiskerleje en meget afslappet og nede-på-jorden-stemning. Så selvom Elounda, der ligger ved den smukke Mirabello-bugt på det nordøstlige Kreta cirka 12 km nord for Agios Nikolaos, må regnes blandt de mere eksklusive feriebyer på Kreta, er det et rejsemål for alle, som drømmer om en afslappende ferie på Kreta i rolige omgivelser. 

Uspolerede strande og historiske seværdigheder

Udvalget af restauranter, barer og butikker i Elounda afspejler dog, at de besøgende her generelt har en del penge mellem hænderne. Vil du have endnu mere at vælge mellem, er der dog ikke meget mere end 10 km ned langs kysten til den større ferieby Agios Nikolaos. Selvom denne også har bevaret meget af sin oprindelige græske charme, er der dog lidt mere liv og leben her med blandt andet natteliv på flere barer og diskoteker.

Lige nord for den lille havn i Elounda, hvor der stadig ligger små, farverige fiskerbåde og vugger ved kajen, finder du omkring 300 meter sandstrand. Her er fint sand samt udlejning af liggestole og parasoller. Da Elounda ligger godt beskyttet inde i bugten, er der som regel ikke ret mange bølger her. Rejser du til Elounda for at nyde en afslappende ferie i det solrige klima ved det krystalklare Middelhav, er stranden i Elounda dog ikke den eneste mulighed, langtfra.

Lige ud for Elounda ligger således halvøen Spinalonga (Kalydon) med flere små, idylliske strande som for eksempel Kolokytha-stranden, hvor du har optimale betingelser for at få en afslappet dag ved vandet. Kombiner eventuelt strandturen med vandreture rundt på den smukke halvø. Der er også mulighed for at tage på en bådtur fra Elounda eller den lille naboby Plaka ud til den lille fæstningsø ved den nordligste del af Spinalonga. Øen, der i første halvdel af 1900-tallet blev brugt som koloni for spedalske, er en af områdets mest berømte attraktioner og et must at besøge for den historieinteresserede.

Det er også i bugten her ved Elounda og Spinalonga, at du på en stille dag i det lave, klare vand kan se resterne af den historiske by Olous, der i sin storhedstid mellem 500 og 200 f.v.t. formentlig husede over 30-40.000 indbyggere.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Elounda

Populære hoteller i Elounda

Grækenland, Kreta, Elounda
  • Nærmeste lufthavn: 66 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Kreta, Elounda
  • Nærmeste lufthavn: 80 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Grækenland, Kreta, Elounda
  • Nærmeste lufthavn: 66 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)