Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Kastelli-Kissamos

Kastelli-Kissamos er Kretas vestligste by med ca. 7500 indbyggere. Dette er en by som absolut ikke er en turistmaskine, her er økonomien nemlig stadig primært baseret på den traditionsrige vin- og olivenolieproduktion. I Kastelli Kissamos er der en ægte græsk atmosfære med hyggelig tavernaer langs byens strandpromenaden

Navnet på byen indeholder navnet på bugten, Kissamos, som den ligger ved. Så risikerer man ikke at forveksle den med Kastelli Pediados, som ligger syd for Heraklion på den østlige del af Kreta. Kastelli-navnet stammer fra en tid, hvor venetianerne byggede en borg i byen.

Stranden, som strækker sig langs det meste af byen, indbyder til en afslappende badeferie. Stranden består af her af en blanding af sand og småsten. Bestiller du en af de billige rejser til Kastelli-Kissamos her hos Solfaktor for at nyde det afslappende strandliv ved det lune Middelhav, kan det anbefales at udforske mere af kystlinjen på det vestlige Kreta. Her ligger der badestrande som perler på en snor.

Restauranter og indkøb

Der er godt med caféer og restauranter at vælge mellem i selve Kastelli-Kissamos. Både nede langs havet og oppe i centrum. Takket være de lokale fiskere, hvis både du kan se ligge ved en lille fiskerihav, er der altid friske forsyninger. Retter med fisk og skaldyr er værd at gå efter -prøv grillet blæksprutte eller sardiner - men der er noget for alle på menukortene her.

Byen har en tilpas stor fast befolkning til, at her er et godt udvalg af supermarkeder og butikker, hvor du kan få dækket de fleste af feriens behov.

Udflugter

De arkæologiske udgravninger ved Falassarna, piratøen Gramvoussa og ruinerne af oldtidsbyen Polyrinia er for eksempel alle et besøg værd. En udflugt til de fantastiske sandstrande med krystalklart vand ved Falassarna og Elafonisis vil højest sandsynligt bagefter stå tilbage som et af højdepunkterne på rejsen til Kastelli-Kissamos. Særligt sidstnævnte nævnes ofte blandt Grækenlands smukkeste strande og er med sit lave vand ideel at bade ved for både børn og voksne.

Strandene er hovedattraktionen for de fleste som rejser til Kastelli Kissamos. Det er ikke svært at bruge hele ferien på blot at fordrive dagene i vandkanten og på gode restauranter. Vil du gerne have lidt mere afveksling, er der dog også masser af muligheder for at tage på spændende udflugter - og ikke bare for at prøve andre strande.

Det kunne for eksempel være du vil snøre vandreskoene og gå en tur gennem den spektakulære Samaria-kløft. Der kører bus dertil dagligt. Er det kulturliv, du søger? Fra Kastelli Kissamos til Chania er det ca. 40 km. Vælger du at tage bussen vil turen tage omkring en time. Det er bestemt turen værd for at besøge Kretas næststørste by. Her er der gode shoppingmuligheder, et rigt restaurantlig samt adskillige interessante museer og historiske seværdigheder.

Til trods for at Kastelli Kissamos ligger længst mod vest på Kreta, er den lille by ganske godt forbundet til resten af øen med bus. Lejer du en bil, ligger hele vestøen for dine fødder. Du kan sågar tage en færge herfra til fastlandet. Den lille færgehavn ligger omkring 3 km vest for selve byen. Bilfærgen går til Peloponnes via Kythira.

Læs mere om Kastelli-Kissamos

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Kastelli-Kissamos