

Fly + Hotel
Kun hotel
Budget
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Zakynthos
Ved Grækenlands vestkyst som den sydligste af de Ioniske øer ligger Zakynthos med lange strande af det fineste lyse sand. Når du ikke daser i det fine sand ved det turkisblå, krystalklare hav, er der masser af attraktioner at udforske som blandt andet De blå grotter og slottet St. Georg i Gremna.
De fleste som rejser til Zakynthos, bruger dog meget af ferien på strandene. Mange af disse ligger i små bugte med klipper til hver sin side. En af Grækenlands mest berømte strande, der ligger på Zakynthos, er Shipwreck Beach, som har fået sit navn efter et gammelt skibsvrag – den kan du kun komme til med båd. Nogle af strandene på Zakynthos har lukkede områder, da den fredede skildpadde Caretta Caretta lægger sine æg her. Arten var næsten helt væk for nogle år siden, men takket en stor lokal indsats, er bestanden stigende og i bedring.
Byerne på Zakynthos
Zakynthos by er den største by på øen. Selvom den dog kun har knap 17.000 indbyggere, kan du her nyde et sprudlende byliv. Om dagen er der travlt i byens gader med masser af handel og leben på den gode græske måde. Om aftenen kan du spise godt og gå i byen, selvom Zakynthos ikke er et udpræget feststed.
Det største udvalg af forlystelser - især for festglade unge - finder du i Laganas, som har mange barer og restauranter. En anden by med ret godt natteliv er Tsilivi. Mere rolige feriebyer er Argassi og Kalamaki, som derfor især tiltrækker familier.
Det lokale køkken
Køkkenet på Zakynthos er typisk græsk: her spiser du sæsonens friske råvarer med masser af gode grøntsager, fisk, kylling, oksekød og ost. Vinen er græsk, og ofte lokal. Der produceres således ganske meget vin og olivenolie på øen. Det vil du se på dine ture rundt på øen, hvor en stor del af landskabet er dækket af vinplantager eller olivenlunde.
Udforsk øen
Uanset om du har din base i hovedbyen eller i en af de mindre badebyer, kan du nemt udforske resten af øen på udflugter. Der er således gode muligheder for at komme rundt på Zakynthos med en lejebil, motorcykel eller med offentlig transport.
Som overalt i Grækenland, er der masser af historie af dykke ned i. Her har boet mennesker i over 5.000 år, og der er gode museer ved Solomos og Kalvos. Du skal naturligvis også gerne når en tur forbi de blå grotter og slottet St. Georg i Gremna.
Hvem vil kunne lide Zakynthos?
Zakynthos er en børnevenlig destination, men også par uden børn og venneflokken på jagt efter fest og farver vil have en god ferie her. Du skal bare vælge den rigtige by for at få den optimale ferie.
Hvornår skal man rejse til Zakynthos?
Klimaet følger modellen for hele denne del af Middelhavet: Let fugtige og milde vintre, et flot forår, varm og tør sommer og et lunt efterår. I juli og august falder ingen regn, og temperaturen kan nå de 30 grader i skyggen. Oktober kan være et godt tidspunkt at rejse til Karpathos: op mod de 23-24 grader, og lige så varmt i vandet.
Det tager omtrent tre timer at flyve til øen. Fra lufthavnen til de forskellige destinationer på øen er der under en time med bus. Bestil eventuelt en lejebil hjemmefra med afhentning i lufthavnen, så du er helt uafhængig af offentlig transport.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Zakynthos som rejsemål
Tsilivi
7 hoteller
Tsilivi ligger ved en smuk bugt på Zakynthos’ nordøstlige kyst. Den hyggelige ferieby byder på alt til en græsk badeferie med en dejlig, børnevenlig strand, et godt udvalg af spisesteder og butikker samt spændende udflugtsmål på øen.
Laganas
6 hoteller
Laganas er den største ferieby på Zakynthos. Den er kendt for sin flotte strand og pulserende natteliv. Her er der masser af liv og leben i højsæsonen, men rejser du hertil uden for de mest populære måneder, er her mere fredeligt.
Argassi
4 hoteller
Argassi er en hyggelig badeby, som ligger lige nedenfor højdedraget Skopodos. Mod havet strækker stranden sig en hele kilometer, og i byen ligger butikker, cafeer, tavernaer og barer på begge sider af hovedgaden.
Vassilikos
2 hoteller
Vassilikos er et naturskønt område på det sydøstlige Zakynthos. Omgivet af fyrreskove og olivenlunde ligger her en håndfuld stemningsfulde landsbyer og skønne badestrande. Vassilikos er derfor ideel til en afslappende ferie uden for mange forstyrrelser.
Billeder fra Zakynthos



