Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Vassilikos
Vassilikos er både en landsby og et område på Zakynthos helt ude på den sydøstlige spids af øen for foden af Skorpos-bjerget. Herude ligger en gruppe af små landsbyer af spredte bebyggelser med blot nogle få hundrede indbyggere hver. Det inkluderer Xirocastello, Agios Ioannis, Ano Vasilikos og selve Vasilikos. Ligesom på resten af øen er disse landsbyer omgivet af et naturskønt og frodigt landskab.
Selvom der ikke er tale om egentlige badebyer, kan du på en billig rejse til Vassilikos i høj grad nyde en ferie med afslappende strandliv. Her er nemlig adskillige skønne strande at vælge mellem inden for kort afstand. Kombineret med landsbyernes familiedrevne taverner, hvor du mødes af ægte græsk gæstfrihed og lækre lokale retter, er denne del af Zakynthos derfor et ideelt rejsemål, hvis du trænger til at komme ned i tempo.
På rejsen til Vassilikos får du rig mulighed for at dase under en parasol nede på stranden og blot nyde bølgernes skvulpen og udsigten over det azurblå hav. For eksempel strandene Gerakas eller Porto Roma er både børnevenlige og fredelige. Særligt på Banana Beach og St. Nicholas Beach er der dog også masser af vandsportsaktiviteter at kaste sig over, hvis du synes der skal ske lidt mere.
Strandgæster med rygskjold
Du kan opleve strande, hvor der er afspærret mindre sektioner og adgang forbudt efter solnedgang. Det skyldes, at de truede Caretta-Caretta havskildpadder kommer i land for at lægge deres æg i sandet her i forårs- og sommermånederne. Du kan være heldig at spotte en skildpadde, når du snorkler, men hold altid en respektfuld afstand for ikke at stresse dyret.
Der er lokale firmaer, som tilbyder "Turtle tours" til havs med løfte om at tage dig ud til steder, hvor du med snorkel kan komme tæt på de sjældne havskildpadder. Det er dog noget, som er kontroversielt, da der desværre er eksempler på, at de beskyttede zoner, hvor skildpadderne skal have fred, ikke respekteres. Så er det bedre bare at nyde det, hvis du tilfældigt ser en havskildpadde, når du snorkler ved en af strandene.
Udflugter og aktiviteter
Når det er sagt, er det især par og familier, der tiltrækkes af områdets tilbagelænede landsbyatmosfære, som rejser til Vassilikos. Her er udover taveranerne ikke meget natteliv, ligesom her heller ikke er store forlystelsesparker. Til gengæld er dette en destination, hvor du hurtigt glemmer alt om den travle hverdag derhjemme og blot nyder naturen og strandene.
Det bakkede, grønne landskab med fyrreskove og vidtstrakte olivenlunde indbyder til både vandre- og cykelture. Du kan følge ruter både nede nær kysten eller følge småveje og stier længere op i det bakkede bagland. Det er en god måde at udforske Vassilikos på. Vil du se mere af Zakynthos på rejsen, er der både busser. Vær dog indstillet på at du ikke kan nå alle dele af øen, og at der kan være langt mellem afgangene. Det er heldigvis ikke dyrt at tage en taxi i stedet. Du kan naturligvis også vælge at leje en bil nogle dage af ferien.
Der er en håndfuld mini-markeder og enkelte souvenirbutikker i Vassilikos-området. Vil du gøre større indkøb, er der kun omkring 20 minutters kørsel til Zakynthos by. Her er der også et ganske rigt restaurantliv. Det er i øvrigt her færgen fra Kyllini på det græske fastland lægger til.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Vassilikos