
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Personligt udvalgte hoteller
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Personligt udvalgte hoteller
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Ravello
Besøg historiske Ravello i regionen Campania i Italien. Her kan du opleve historiske perler og naturskønne omgivelser, alt i mens du har kort vej til strandlivet på Amalfikysten. Bestil en billig rejse til Ravello med Solfaktor!
Ravello som rejsemål
Ravello er en landsby i Italien beliggende i regionen Campania. Byen ligger på klipper 350 meter over Middelhavet, og er et eftertragtet rejsemål på Amalfikysten. Her kan du opleve imponerende seværdigheder og kulturelle attraktioner, mens du også har kort vej til charmerende kystbyer, hvor du kan bade og nyde solen.
Seværdigheder og aktiviteter i Ravello
Italien er et land med en rig historisk og kulturel arv, og i Ravello kan du opleve pragtfulde seværdigheder og attraktioner. Et af højdepunkterne er Villa Rufolo, som ligger i det historiske centrum af Ravello. Villaen stammer fra 1200-tallet, og har en smuk arkitektur og en stor og frodig have med udsigt over Middelhavet og det omkringliggende landskab. En anden pragtfuld villa med en rig historie og skøn have er Villa Cimbrone. Her kan du, omgivet af farverige blomster, statuer og pavilloner gå en afslappende tur. Katedralen i Ravello er et mesterværk af byzantisnk arkitektur og er helt sikkert også et besøg værd.
Ravello er kendt som musikbyen - La Città della Musica, fordi byen hvert år i juli arrangerer en klassisk musikfestival til ære for komponisten Wagner. Orkestergraven vender ud mod bugten, så du både kan høre god musik og samtidig nyde udsigten ud over havet på din sommerferie.
Selvom Ravello ikke ligger helt ned til havet, kan du sagtens kombinere historiske seværdigheder med sol- og strandliv. Der er kort vej til strandene på Amalfikysten, og du kan nemt komme til byer som Minori og Maiori. Du kan tage bussen eller leje en bil og på under 30 minutter opleve flotte strande med blødt sand, og hvor det krystalklare vand i Middelhavet let kan friste dig til at tage en dukkert. Mange strande tilbyder moderne faciliteter som liggestole og parasoller, og har mange strandbarer og spisesteder i nærheden. Regionen Campania er også en yndet destination, for de som vil på en aktiv ferie med mulighed for naturoplevelser. Byens omkringliggende natur er nemlig perfekt, hvis du vil udforske forskellige vandreruter eller gåture igennem olivenlunde og citronhaver. Du kan også vælge at tage turen til de små billedskønne landsbyer som eksempelvis Scala eller den idylliske kystby Amalfi, som er byen hvorfra Amalfikysten har fået sit navn.
Hvornår er det bedst at rejse til Ravello?
I løbet af sommermånederne er det højsæson i Italien, og specielt mellem juni og august besøger mange turister det sydlige Campania. I denne periode ligger temperaturen på omkring 25 grader, og det er dejligt at bade i Middelhavet. Foråret og efteråret er gode tidspunkter at besøge regionen på, hvis du ønsker at undgå den varmeste tid i Italien og gerne vil opleve Campania når det er lidt mere roligt. Hvis du tager til Campania på efterårsferie er der fortsat behagelige badetemperaturer, og denne periode er også ideel for udendørsaktiviteter og sightseeing. Vinterperioden i Italien er køligere og der er større chance for regn, og det er derfor også i denne periode at færrest besøger Ravello og Amalfikysten.
Madoplevelser og natteliv i Ravello
Amalfikysten er berømt for sit imponerende udvalg af frisk fisk og skaldyr, og du kan glæde dig til madoplevelser som afspejler den gastronomiske scene i Italien under din ferie til Ravello. Takket være den korte afstand til Middelhavet finder du flere hyggelige fiskerestauranter som byder på delikate retter som spagetti vongole (pasta med muslinger) og linguine ai frutti di mare (pasta med skalddyr). Derudover er regionen Campania kendt for sit store udvalg af lokale råvarer som oliven, grønsager og specielt citrusfrugter, hvilket bidrager til et mangefold af smagsfulde retter på byens spisesteder. Italien er også en elsket vindestination og der findes flere lokale vingårde i Campania som inviterer til vinsmagning.
Nattelivet i Ravello byder på en afslappet atmosfære sammenlignet med andre pulserende byer på Amalfikysten. Her finder du cafeer og barer, hvor du kan sidde og observere byens liv og nyde en drink eller en dejlig kold is.
Fly til og hotel i Ravello
Det er nemt at komme fra Danmark til Ravello i Italien. Fra Københavns Lufthavn (CPH) går der fly til Napolis Internationale Lufthavn (NAP) som ligger i regionen Campania. Du må dog beregne en enkelt mellemlanding, og turen tager derfor omkring 5-6 timer.
Lufthavnen i Napoli ligger omkring 55 kilometer fra Ravello og det tager cirka en time at køre i bil. En lejebil kan derfor være et godt alternativ, hvis du ønsker mere frihed til at udforske Campania og Amalfikysten i dit eget tempo, og eksempelvis besøge byer som Amalfi og Minori. Det er også en mulighed at kombinere bus og tog fra lufthavnen i Napoli til Ravello, hvis du ønsker et billigere alternativ. Fra lufthavnen kan du tage bussen til Napoli hovedbanegård, og derefter bytte til et tog der kører til Salerno, hvorfra du kan tage en lokal bus eller taxa videre til Ravello. Du kan også tage en taxa, hvis du ønsker at komme hurtigt og enkelt frem til din destination, taxaerne holder parkeret lige udenfor terminalbygningen.
Der er gode overnatningsmuligheder for enhver smag i Ravello. Du finder både boutique-hoteller, gæstgiverier og hyggelige familielejligheder eller feriehuse. Du vælger selv om du ønsker at bestille fly og hotel separat eller bestille en pakkerejser med fly, hotel og eventuelt en lejebil inkluderet. Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie i Italien og Ravello!
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Ravello