Rejser til Trapani

Den halvmåneformede havneby Trapani ligger for foden af Erice-bjerget på Siciliens vestlige kyst. Det er en mellemstor by med omkring 75.000 indbyggere, som er et godt udgangspunkt for en oplevelsesrig ferie på den italienske middelhavsø. Du behøver dog ikke forlade Trapani for at tage en dukkert i det azurblå hav. I gåafstand af byen ligger således brede, lavvandede sandstrande, der indbyder til afslappende stunder med familien. 

Velkommen til Sicilien med Solfaktor, vi er specialister i rejser til området omkring Trapani og andre rejsemål i Italien.

Badeferie med oplevelser

Rejser du ikke til Sicilien for kun at ligge på strandene nær byen - selvom det er fristende - har du fra Trapani et godt udvalg af spændende udflugtsmål inden for kort rækkevidde. Fra Tapani kan du for eksmpel sejle en tur ud til den lille øgruppe De Ægadiske Øer, der udover talrige grotter og krystalklart badevand er kendt for at have naturskønne vandreruter i baglandet, der byder på flotte udsigter. Er du interesseret i Siciliens historie, bør du også udnytte chancen for at besøge et af middelhavets vigtigste arkæologiske områder, Selinunte, som ligger knap halvanden times kørsel mod syd fra Trapani. Her kan du udforske nogle af de bedst bevarede ruiner, inklusiv adskillige store templer, fra grækernes tid på Sicilien. 

Du kan dog også nemt bruge en hel dag på at slentre rundt i den gamle bydel i Trapani, som ganske vist ikke har gamle græske templer, men til gengæld har flere smukke kirker fra middelalderen som for eksempel katedralen, Duomo di Trapani, der blev bygget i 1421. Et andet mere levende stykke kulturhistorie i Trapani kan du opleve hvert år i påsken, når et stort optog, I Misteri, af byens broderskaber bærer religiøse statuer fra 1600 og 1700-tallet rundt i byens gader. Optoget tager 16 timer fra Langfredag til natten til lørdag! 

Salt og vin 

Historisk er Trapani derudover blandt andet kendt for sin saltproduktion. Syd for byen ned mod Marsala kan du stadig se saltmarkerne. Der er stadig en vis udvinding af salt i området, omend der bruges lidt mere moderne maskiner end da fønikerne stod for produktionen. Et besøg på det lille Museo delle Saline et kvarters kørsel syd for byen kan anbefales.

Ligesom der er blevet udvundet salt ved Trapani i årtusinder, har området en lang tradition for vindyrkning -  både rød og hvid. Det er blandt herfra den kendte Marsala-vin stammer, som du naturligvis får rig mulighed for at prøvesmage i løbet af ferien. Den minder ganske vist lidt om portvin, så passer nok bedst til en dessert. Både Marsala og de andre vine serveres på de mange restauranter og trattoriaer i Trapani. Koncentrationen af gode spisesteder er højest ude i den gamle bydel ved havnen. Her kan du glæde dig til enestående kulinariske oplevelser med retter fra det traditionelle sicilianske køkken. I Trapani spiller frisk fisk naturligvis en vigtig rolle på menukortet. Populære lokale specialiter er fiske-couscous og Pesto alla Trapanese. Som altid når rejsen går til Italien, bør du også mindst én gang spise på pizzaria. 

Nemt at rejse til Trapani

Trapani lufthavnen, Aeroporto Vincenzo Florio Trapani Birgi, ligger blot 20 minutters kørsel syd for byen. Særligt i sommersæsonen er der gode flyforbindelser hertil med blandt andet Ryanair. Kan du ikke finde en passende rute hertil fra Danmark, er Palermo et godt alternativ. Det tager cirka halvanden time at køre fra Palermo til Trapani. 

Selve Trapani er ikke større end at du kan gå rundt til det meste i den indre by. Der kører dog også busser, som også kan bruges til at besøge andre byer i regionen. Ligeledes er der togforbindelse fra Trapani til Palermo og Marsala. Vil du udforske Siciliens seværdigheder i dit eget tempo, er det dog en fordel at leje en bil til ferien. 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Trapani

Populære hoteller i Trapani

Italien, Sicilien, Trapani
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.9 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Sicilien, Trapani
8,6
Meget godt
1187 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Nærmeste strand: ca. 6.8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Sicilien, Trapani
8,3
Meget godt
327 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)