Solfaktor official logo
Udsigt over Palermo på Sicilien, som ligger smukt ved foden af bjerget Monte Pellegrino

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Palermo

Palermo er hovedstaden og den største by på Sicilien med over 700.000 indbyggere. Derudover er det den vigtigste by på øen, når det gælder kulturliv og gastronomi. Her finder du et historisk centrum med flot arkitektur, historiske monumenter, kirker, katedraler, markeder og restauranter. Byen ligger smukt placeret ved foden af bjerget Monte Pellegrino og byder på en fantastisk udsigt over byen og havet.

Bestil en billig pakkerejse til Palermo og rejs trygt med Solfaktor!

En hyggelig gade i Palermos historiske centrum på Sicilien

En hyggelig gade i Palermos historiske centrum

Palermos historie

Palermos rødder går tilbage til 700-tallet f.Kr., da byen var en fønikisk handelsby, og for over tusind år siden var Palermo en af Europas største og rigeste byer og et vigtigt magtcentrum ved Middelhavet. Selvom byen senere er blevet præget af både krig og ødelæggelser, rummer den stadig mange unikke kulturskatte.

Gennem historien har Palermo været påvirket af blandt andet grækere, romere, arabere, normannere og spaniere, hvilket har sat tydelige spor i både arkitektur, kultur og madkultur. I dag kan du opleve alt fra pragtfulde historiske bygninger som Cappella Palatina i Palazzo dei Normanni til livlige markeder, der minder om nordafrikanske souker. Det giver Palermo en helt speciel atmosfære.

Den imponerende katedral i Palermo på Sicilien

Den imponerende katedral i Palermo på Sicilien

Seværdigheder i Palermo

Sicilien bærer tydeligt præg af sin katolske tradition, men i Palermo kan man stadig se spor af øens islamiske arv. Flere kirker har karakteristiske røde kupler, som afslører, at bygningerne oprindeligt blev opført som moskeer. Byen har desuden et rigt udvalg af historiske monumenter og kulturelle attraktioner, hvoraf flere står på UNESCOs verdensarvsliste.

  • Palermo-katedralen er en imponerende katedral fra 1100-tallet med en unik blanding af arabisk, normannisk, gotisk og neoklassicistisk arkitektur. Her ligger blandt andet den tysk-romerske kejser Frederik 2. begravet.
  • Teatro Massimo er et af Europas største operahuse, åbnet i 1897 og kendt for sin fantastiske akustik. Bygningen er også kendt fra filmen Gudfaderen III.
  • San Giovanni degli Eremiti er en smuk middelalderkirke med karakteristiske røde kupler og en lille, idyllisk appelsinhave.
  • La Martorana (Chiesa della Martorana) er en pragtfuld kirke berømt for smukke byzantinske mosaikker.
  • Palazzo dei Normanni og Cappella Palatina er et palatinsk kapel, som er dekoreret med mosaik fra gulv til loft og kombinerer arabisk, byzantinsk og normannisk stil. Det er virkelig et imponerende syn.
  • Piazza Pretoria er en af Palermos mest kendte pladser med et stort og dekorativt springvand, der står foran byens rådhus.
  • Monreale-katedralen ligger lige uden for Palermo og regnes for et af middelalderens største arkitektoniske mesterværker med spektakulære guldmosaikker og et smukt kloster.
  • Katakomberne i Cripta dei Cappuccini er en af Palermos mest specielle seværdigheder. Her er omkring 8.000 mumier fra 1600- til 1800-tallet bevaret, organiseret efter køn, erhverv og social status og stadig klædt i deres fineste tøj. Et besøg her er både en fascinerende og lidt usædvanlig oplevelse.
Det imponerende springvand på Piazza Pretoria foran rådhuset i Palermo

Det imponerende springvand på Piazza Pretoria foran rådhuset i Palermo

Markeder i Palermo

Markederne i Palermo er en vigtig del af byens liv og bærer tydelige spor af den arabiske arv fra 800-tallet. De tre mest kendte markeder er Capo, Vucciria og Ballarò, som er berømte i hele Italien for deres enorme udvalg af råvarer af høj kvalitet. Det minder om livlige souker, hvor sælgere råber deres tilbud ud, og boderne bugner af farverig frugt og grøntsager, frisk tun og sværdfisk, blæksprutte, urter, blomster, oste og forskellige typer kød. Her serveres maden enkelt fra små gadeboder, og du kan smage alt fra klassiske retter til lokale specialiteter som stigghiola, indmad af lam og ged grillet omkring en porre.

Ved et besøg på disse livlige markeder får du et autentisk indblik i byens madkultur og det lokale hverdagsliv.

Markederne i Palermo bugner af frisk frugt og grønt

Markederne i Palermo bugner af frisk frugt og grønt

Mad og drikke i Palermo

Det italienske køkken er kendt og elsket over hele verden, men hver region i Italien har sine egne traditioner og specialiteter. På Sicilien er maden især præget af øens mangfoldige historie med indflydelse fra blandt andet grækere, arabere og normannere.

I Palermo mærkes dette tydeligt på byens livlige markeder, hvor du finder et stort udvalg af lokale råvarer og street food-retter. Her kan du smage sicilianske specialiteter som pane ca meusa (oksemilt-sandwich), frisk fisk og skaldyr og andre lokale retter.

Sicilien er også kendt for sine søde fristelser, især cannoli, sprøde rør fyldt med creme, som gerne nydes sammen med en iskold granita al caffè med panna, mens du følger det hektiske byliv i Palermo.

Sicilien producerer en række anerkendte vine, der er værd at prøve, som rødvinen Nero d’Avola og hvidvinen Grillo.

Den sicilianske specialitet cannoli med ricotta i Palermo

Den sicilianske specialitet cannoli med ricotta i Palermo

Besøg Palermo året rundt

Få byer i Italien er så mangfoldig som Palermo. Byen er spændende at besøge, uanset hvornår på året du vælger. Her oplever du historiske spor efter forskellige imperier, livlige markeder, museer, restauranter, caféer og gode shoppingmuligheder.

Især foråret og efteråret er gode tidspunkter at besøge Palermo på. Her er der gode sommertemperaturer, ikke for varmt, og du kan udforske de stemningsfulde gader og afslutte dagen på en lokal café eller trattoria. De vigtigste shoppinggader er Via Maqueda, Via Roma, Via Vittorio Emanuele og Via Ruggero Settimo, hvor du finder et stort udvalg af butikker og italienske mærkevarer.

Fly og hotel i Palermo

Du kommer nemt på ferie til Palermo på Sicilien med direkte fly fra København til Palermo internationale lufthavn (PMO) i højsæsonen. Udenfor højsæsonen må du regne med en enkelt mellemlanding. Flyvetiden er cirka 3 timer. Lufthavnen ligger omkring 35 kilometer fra byen, og i bil tager det godt en halv time at køre ind til centrum. Der kører jævnligt både bus og tog fra lufthavnen, eller du kan tage en taxa, hvilket er det hurtigste.

Vi anbefaler billeje under hele opholdet på Sicilien. Der er lange afstande, og du får bedre muligheder for at opleve øens rige historie og natur.

Hos os kan du vælge, om du kun ønsker at bestille hotel eller en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Palermo og Sicilien!

Læs mere om:

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Palermo

Katedralen i Palermo er en af byens mest populære seværdigheder, og er bestemt et besøg værd. Teatro Massimo, Italiens største operahus, ligger midt i centrum og er et kendt vartegn. Byen er også kendt for attraktioner som Normanner-paladset og Palatina-kapellet.

Du kan med fordel bo centralt i Palermo med kort vej til shopping, gode restauranter og kendte attraktioner. Så kan du nemt udforske byen til fods.

Du kan i perioder flyve direkte til Palermo lufthavn fra København. Fra lufthavnen kan du nemt komme ind til centrum med både bus og tog. Turen tager mellem 30 og 50 minutter afhængigt af transportmiddel.
Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Palermo

Klik for at se kortet