
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Vrsar - en mindeværdig ferie i Istrien
Vrsar er en charmerende lille kystby i den vestlige del af Istrien i Kroatien, og et ideelt rejsemål for dig, der søger ægte middelhavsidyl kombineret med ro, natur og historie. Denne tidligere fiskerby har formået at bevare sin autentiske atmosfære samtidig med, at den har udviklet sig til en attraktiv ferieperle. Her ligger husene på en bakketop med udsigt over Adriaterhavet, og den hyggelige marina er samlingspunktet for lokalbefolkningen med sine restauranter og små butikker. I landskabet omkring Vrsar finder du frodige vinmarker og lokale vingårde, hvor du kan smage udsøgte vine. Istrien er særligt kendt for hvidvinen Malvazija og den røde Teran.

Vrsar på Istriens vestkyst er en idyllisk kystby. Oplev de grønne øer i Adriaterhavet og en hyggelig lokal stemning.
Rejser til Vrsar er et oplagt valg for både par, familier og naturelskere, der ønsker at få en mindeværdig ferie i Istrien. Her venter afslappende dage ved kysten, spændende udflugter og en hyggelig lokal stemning.
Byliv og populære strande i Vrsar
Stemningen i Vrsar er rolig og indbydende. Her er der ikke noget hastværk, og livet i byen går sin rolige gang. Byens gamle centrum er kendetegnet ved smalle brostensbelagte gader og små kirker, mens du på de lokale konobas (kroatiske taverner) bliver mødt af imødekommende værter. En middag på en lokal konoba vil ofte bestå af retter med friskfanget fisk, trøfler og olivenolie. Maden vil selvfølgelig blive ledsaget af et koldt glas lokal vin.
Vrsar ligger smukt mellem de populære feriebyer Porec (Poreč) og Rovinj, men har sin helt egen charme. Med en rejse til Vrsar kan du opleve det bedste af Istriens kyst, men undgå alt for store folkemængder.
Byen byder på flere skønne strande med krystalklart vand og gode faciliteter. Beach Orsera ligger tæt på byens marina og er en lille, rolig bugt med klipper og badeplatforme – perfekt til en dukkert og lidt solbadning. Beach Porto Sole er en mere livlig strand med caféer, mulighed for vandsport og skyggefulde områder under fyrretræerne. Endelig er der Beach Koversada, en af Europas mest kendte naturiststrande. Her finder du både nudistområder og almindelige strandzoner, smukke små bugter og masser af plads.
Vrsar byder på en unik kombination af roligt ferieliv, lokal gæstfrihed og autentisk kyststemning.
Udflugter fra Vrsar – oplev Porec, Rovinj og naturskønne Istrien
Vrsar ligger tæt på nogle af Istriens mest besøgte byer – Porec mod nord og Rovinj mod syd. Der er blot ca. 20-30 minutters kørsel til begge byer, hvilket gør det nemt at kombinere afslapning med kulturoplevelser.
Porec er kendt for sin livlige promenade og den imponerende Eufrasius basilika, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Rovinj er en billedskøn by med farverige huse, smalle gyder og en autentisk atmosfære – ideel til en dagsudflugt. Tæt ved Rovinj ligger naturområdet Zlatni Park. Parken er ideel for en dagstur, så pak en picnic kurv og nyd en frokost i det grønne eller besøg nogle af de små bugter som snor sig langs kysten.
Hele Istrien-regionen er kendt for sin kombination af grønne bakker, dramatiske kyststrækninger og pittoreske middelalderbyer som Motovun og Grožnjan, som begge ligger omkring en times kørsel fra Vrsar. Fra Vrsar er der også mulighed for sejlture til Limskifjorden, også kaldet Limfjorden, en naturskøn bugt omgivet af skovklædte skråninger og små grotter – et populært sted for sejlture og kajakture.
Oplevelser i nærområdet
Rejser til Vrsar byder på mange forskellige oplevelser og du finder både aktiviteter for børn og voksne, så du er sikret en mindeværdig ferie i Istrien:
- Romualds Cave (Romualdova pećina): En naturskabt grotte beliggende ved Limfjorden (Limskifjorden), blot få kilometer fra Vrsar. Her kan du gå i fodsporene på den eremit, som grotten er opkaldt efter, og opleve de fascinerende drypstensformationer. Gåturen dertil gennem skoven er en oplevelse i sig selv, og tager omkring 1,5 time.
- Dusan Dzamonjas Skulpturpark: Mellem Vrsar og nabobyen Funtana finder du denne særlige udendørs park, hvor værker af den berømte jugoslaviske kunstner Dusan Dzamonja står i landskabet. Skulpturerne i stål, beton og bronze står i stærk kontrast til den omkringliggende natur, og parken er et interessant stop for dem med hang til kunst og arkitektur.
- Dino Park Funtana: En perfekt oplevelse for børnefamilier. Her venter dinosaurer i naturlig størrelse, shows, legepladser og små forlystelser. Dino Park er både underholdende og lærerig, og parken er integreret i landskabet. Parken ligger kun 5-10 minutters kørsel fra Vrsar.
- Cykling og vandreture: Der er mange stier i området, både langs kysten og inde i landet. En populær rute følger kystlinjen fra Vrsar til Poreč, mens mere udfordrende ture fører dig igennem et kuperet landskab med udsigt over vinmarker og olivenlunde.
- Vinsmagning og gårdbesøg: Istrien er et af Kroatiens bedste vindistrikter, og mange små producenter tilbyder smagninger direkte på gården. Prøv lokale druesorter som Malvazija og Teran, og få en rundvisning i kældrene.
En perle ved Istriens kyst
Vrsar er et ideelt rejsemål for dig, der søger en ferie med både afslapning og oplevelser. Her finder du både stemningsfulde strande og autentisk kystbyliv, men også adgang til kultur, natur og familievenlige aktiviteter.
Med sin placering midt på Istriens vestkyst fungerer Vrsar som en god base, hvis du vil udforske regionen. Hvad enten du er til vin og gastronomi, aktiv ferie, historiske byer eller børnevenlige forlystelser, så vil du finde det hele inden for kort afstand.
Med Solfaktors rejser til Vrsar, vil du helt sikkert få en mindeværdig ferie i Istrien.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Vrsar