

Fly + Hotel
Kun hotel
Budget
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Gran Canaria, den store favorit i syden
Gran Canaria er en favorit blandt danskere, der søger sol, varme og en tur til syden. Det behagelige, solrige klima året rundt, med overkommelig rejseafstand og lille tidsforskel, gør, at folk rejser til Gran Canaria år efter år. Der findes en række rejsemål på Gran Canaria, og det passer til både familier, par, venner og ældre.
Her finder du lavvandede strande, flotte hoteller med all-inclusive, et stort udvalg af aktiviteter, hyggelige byer og et pulserende natteliv. Det er bare noget af det, du kan glæde dig til på din rejse til Gran Canaria.
Bestil billige pakkerejser til Gran Canaria med Solfaktor! Nedenfor ser du vores lavpriskalender for Gran Canaria. Hvis du klikker direkte på måneden, vil du få tilbud på konkrete datoer.
Hvor ligger Gran Canaria?
Gran Canaria ligger i Atlanterhavet ud for Afrikas nordvestkyst. Gran Canaria er en ø og er den tredjestørste af De Kanariske Øer. Der bor over 870.000 fastboende her, men der er millioner, som rejser til Gran Canaria hvert år, og øen er den mest populære af De Kanariske Øer. Hovedstaden er Las Palmas og ligger helt mod nord på øen. Da Gran Canaria er en del af De Kanariske Øer, er øen også en del af Spanien.
Du kan altid rejse trygt med Solfaktor på din ferie til Gran Canaria.
Hvornår er det bedst at rejse til Gran Canaria?
Det er bedst at rejse til Gran Canaria i perioden november til april. Vejrmæssigt er der ingen lavsæson på Gran Canaria, og du kan rejse hertil året rundt. Mange tager deres juleferie, nytårsfejring og vinterferie på deres tur til syden på det tidspunkt. Priserne er til gengæld på deres højeste, så du kan spare en del ved at rejse til Gran Canaria i sommerhalvåret, eller lægge en efterårsferie ind. Der er et meget behageligt klima hele året, og det bliver hverken for varmt om sommeren eller særligt koldt om vinteren på Gran Canaria.
Temperaturen ligger på mellem 26 °C og 28 °C om sommeren og 22 °C og 24 °C om vinteren. Perfekt til en sydentur året rundt.
Hvilken side af Gran Canaria er varmest?
Den sydlige del af Gran Canaria er den mest solrige, og her finder du de bedste sandstrande og et stort udvalg af vandaktiviteter. De fleste vælger at bo på den sydlige del, som har et varmere og mere solrigt klima. Den nordlige del er en anelse mere udsat for regn.
Hvor er de bedste strande på Gran Canaria?
Stranden i Playa Amadores, som har samme navn, ligger ved foden af majestætiske bjerge og byder på en afslappende atmosfære. Mange mener, at dette er den flotteste strand på Gran Canaria.
Ønsker du en ferie med strandliv i nærheden af en storby, er den bedste bystrand Playa de las Canteras, som ligger i hovedstaden Las Palmas. Her er der en lang strandpromenade og masser af aktiviteter og strandliv.
Gran Canarias vulkanske landskab har skabt flere strande med mørkt lavasand, men pas på fødderne, for lavasandet bliver meget varmt, når solen bager. Andre populære feriesteder er Puerto Rico og San Agustin, hvor du finder mange flotte resorts og børnevenlige strande. En hyggelig og rolig atmosfære kan du også finde i blandt andet Puerto de Mogan og Playa Taurito.
Gran Canaria har 80 langstrakte sandstrande, som indbyder til afslappende dage i solen. Både store børnevenlige strande og mere afsidesliggende og rolige.
Stranden Playa del Amadores er en af de mest populære og vellidte strande på Gran Canaria
Aktiv ferie på Gran Canaria
Der er gode muligheder for en aktiv ferie på en rejse til Gran Canaria. Hvad enten du vil udforske øen i lejebil, til fods eller på cykel. Gran Canaria består af 32 beskyttede naturområder, som indbyder til fantastiske oplevelser for både børn og voksne. I lighed med de andre Kanariske Øer såsom Lanzarote, Tenerife og Fuerteventura, er Gran Canaria også af vulkansk oprindelse. Cauldron de Bandama er krateret efter det seneste udbrud for ca. 2000 år siden, og det er en populær attraktion, hvis du har lejebil.
På din rejse til Gran Canaria kan du komme på kamelsafari eller jeeptur i de store, ørkenlignende sanddyner, Dunas de Maspalomas, som ligger på sydkysten ved Maspalomas og Playa del Ingles. Det er også populært med snorkling og dykning på Gran Canaria. Især ud for Puerto de Mogan, hvor du blandt andet kan se barracudaer. Du kan også tage på delfinsafari eller bådtur fra havnen i Puerto de Mogan eller Puerto Rico for at fange sejlfisk.
Et besøg i den nordvestlige kystby Agaete er en oplevelse i sig selv. Her har kunstnere omdannet mange af de hvidkalkede huse til gallerier. Ønsker du en dosis historie og kulturliv på Gran Canaria, bør du gå en tur i Las Palmas' hyggelige små gader.
Du kan også opleve en helt fantastisk bjergnatur på Gran Canaria
Fly og hotel til Gran Canaria
Du finder et rigt udvalg af hoteller og en række flyafgange her hos Solfaktor til din ferie på Gran Canaria. Du vælger selv antal overnatninger og sammensætter din egen pakkerejse. Solfaktor har solgt rejser til Gran Canaria og De Kanariske Øer helt siden 1999. Vi tilbyder de bedste hoteller og ferieboliger og gør det nemt for dig at finde det, der passer bedst til din ferie. Vælg mellem store resorts med all inclusive, mindre hoteller, boutiquehoteller, lejligheder, bungalows eller forskellige ferieboliger.
Du kan vælge, om du bestiller fly og hotel separat eller bestiller pakkerejser med fly, hotel og eventuel transport/lejebil inkluderet.
Hvor på Gran Canaria er det bedst at bo?
Hvor det er bedst at bo, afhænger af, hvad du er mest optaget af, men er du en af de mange rejser til Gran Canaria på grund af de skønne strande og gode solforhold, så er det bedst at bo på sydsiden af Gran Canaria. De mest populære destinationer er Puerto Rico, Maspalomas, Playa del Ingles og San Agustin.
Skulle du ønske en større by med egen bystrand, er det oplagt at bo i Las Palmas. Hovedstaden på Gran Canaria.
Der er et godt netværk af busruter på Gran Canaria. Det gør det nemt at rejse lige dertil, hvor du skal bo, eller hvis du vil besøge de forskellige seværdigheder og de bedste strande.
Hvor lang er flyveturen til Gran Canaria?
Flyveturen fra Københavns Lufthavn til Las Palmas lufthavn tager ca. 5 timer og 40 minutter. Den eneste lufthavn på Gran Canaria ligger på østsiden af øen, ca. 19 kilometer syd for hovedstaden Las Palmas. Du stiller uret en time tilbage, når du rejser til Gran Canaria.
Det er lige så nemt at flyve til Gran Canaria som til Spanien. Fra Københavns Lufthavn kan du rejse direkte til Gran Canaria hele året. Fra øvrige danske byer går der kun direkte fly til Gran Canaria om vinteren.
Hvor bor danskerne på Gran Canaria?
De fleste danskere bor i forskellige byer på sydsiden af Gran Canaria. De fleste feriebyer ligger relativt tæt, men prisniveauet varierer noget fra sted til sted. For eksempel er det generelt dyrere i Puerto de Mogan end i Puerto Rico. Ønsker du at udforske charmerende landsbyer og skjulte perler på egen hånd, anbefales det at leje en bil.
Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Gran Canaria, den helt store sydenfavorit.
Her fra de bevaringsværdige sanddyner, Dunas de Maspalomas på Gran Canaria
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Gran Canaria
Rejsetemaer

Sydpå
En rejse sydpå er noget, vi alle drømmer om. Med Solfaktors billige pakkerejser kan du nemt finde den perfekte ferie sydpå til dine ønsker og behov. Uanset om du vil have en familieferie på Mallorca eller historiske oplevelser i Egypten, så hjælper Solfaktor dig med at komme dertil.

Hvorfor vælge All Inclusive
At bo på et All Inclusive-hotel på ferien har altid været populært, især for familier. Mange udfordringer omkring den evige jagt på et sted at spise forsvinder, og samtidig får du bedre styr på feriebudgettet med det samme.

Vinterferie
Vinterferie 2027 - kom væk fra kulden og nyd solen og varmen, eller oplev en spændende storbyferie i Europa. Vinterferien er en længe ventet friuge, og du behøver ikke at rejse langt eller sprænge dit budget.
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Gran Canaria
Rejsetemaer

Sydpå
En rejse sydpå er noget, vi alle drømmer om. Med Solfaktors billige pakkerejser kan du nemt finde den perfekte ferie sydpå til dine ønsker og behov. Uanset om du vil have en familieferie på Mallorca eller historiske oplevelser i Egypten, så hjælper Solfaktor dig med at komme dertil.

Hvorfor vælge All Inclusive
At bo på et All Inclusive-hotel på ferien har altid været populært, især for familier. Mange udfordringer omkring den evige jagt på et sted at spise forsvinder, og samtidig får du bedre styr på feriebudgettet med det samme.

Vinterferie
Vinterferie 2027 - kom væk fra kulden og nyd solen og varmen, eller oplev en spændende storbyferie i Europa. Vinterferien er en længe ventet friuge, og du behøver ikke at rejse langt eller sprænge dit budget.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Gran Canaria som rejsemål
Playa del Ingles
61 hoteller
Playa del Ingles, ikke langt fra Maspalomas' sandklitter, er et af de mest populære steder at holde ferie på Gran Canaria, pga. det store udvalg af caféer, restauranter, butikker, barer, natklubber samt ikke mindst den fantastiske sandstrand.
Puerto Rico
41 hoteller
Velkommen til solparadiset Puerto Rico på Gran Canarias sydvestkyst, som både byder på smukke, vulkaniske omgivelser, lækre strande og en god ferie med et stort udvalg af caféer, barer og restauranter.
Las Palmas
32 hoteller
Lyder sol, strand og storbyoplevelser som opskriften på den perfekte ferie? Så skal din næste rejse måske gå til Las Palmas på Gran Canaria. Her er masser at se og opleve, samtidig med at du har skønne badestrande tæt på. Perfekt ferie for alle aldre!
Maspalomas
23 hoteller
Rejs til Maspalomas, hvis du vil nyde en afslappende ferie ved Gran Canarias bedste strande. Her er brede sandstrande næsten så langt øjet rækker og masser at aktivitetsmuligheder for hele familien. Når du ikke daser ved det lune hav eller udforsker byens tapasrestauranter, er der masser af spændende udflugtsmål inden for rækkevidde.
San Agustin de Gran Canaria
9 hoteller
San Agustin er en skøn by at holde ferie i. Byen har fantastiske strande, og har bevaret sin oprindelige kanariske charme. Atmosfæren er rolig, men hvis du vil have mere gang i tingene, er der gode muligheder for netop det i nærliggeende byer. Byen passer for alle rejsende.
Puerto de Mogan
6 hoteller
Puerto de Mogan er med sin hyggelige lille havn og stemningsfulde smalle gader en af de mest idylliske feriebyer du kan forestille dig på Gran Canaria. Her er det nemt at finde ro, hvad enten du slapper af med et lækkert måltid på en af de mange fortovsrestauranter eller slapper af på den dejlige sandstrand.

















