
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til S'Illot
Mellem den lille turistby S'Illot og nabobyen Sa Coma strækker der sig en skøn strand med lavt vand og finkornet sand, der er en drøm for børnefamilier. Byen er en rolig feriebase på Mallorcas østkyst, hvor du kan kombinere badeferie med naturoplevelser og besøg til andre spændende steder på øen. I byens lille centrum ligger en håndfuld barer og restauranter, og atmosfæren er afslappet og børnevenlig.
Hos Solfaktor finder du altid billige rejser – bestil din næste ferie til S'Illot og Mallorca i dag!

S'Illot er en rolig ferieby ved kysten
Oplev S'Illot
S'Illot er en familievenlig lille turistby, hvor alt er inden for gåafstand. Byen ligger direkte ud til Middelhavet og grænser op til Sa Coma mod nord, og de to byer bindes sammen af en bred og lavvandet strand. S'Illot hører til kommunerne Sant Llorenç og Manacor, og har trods sin beskedne størrelse både et lille torv, en promenade og adgang til flere dagligvarebutikker og caféer.
Strandpromenaden er ideel til gåture eller cykling, og byens størrelse gør det let at orientere sig. Dette gør byen til et godt sted for dig, der rejser med børn eller ønsker en rolig feriebase væk fra de mere turistprægede områder. Har du lyst til at opleve mere, er det nemt at tage en tur til større byer som Cala Millor og Porto Cristo, som ligger få kilometer væk.
Sol, strand og natur
Fra S’Illot og mod nord til Sa Coma strækker der sig en nydelig strand. Stranden er bred med finkornet sand og lavvandet, hvilket gør området ideelt for familier med mindre børn. Platja de s'Illot, byens egen strand, ligger beskyttet i en lille bugt og har både liggestole, brusere og en hyggelig promenade med små butikker og isbarer.
Platja de sa Coma, som starter lige nord for S'Illot, er en endnu bredere strand med langstrakt sand og klart lavt vand. Herfra kan du gå direkte til Punta de n’Amer – et lille naturreservat med udsigtstårn og picnicområder. Området er særligt velegnet til en rolig gåtur eller en kort vandretur med børn.
Vil du opleve noget mere afsides, kan du tage til Cala Rafalino, en smuk og lidt gemt strand mod nordøst. Den lille bugt ligger omgivet af pinjetræer og klipper, og det klare vand gør stedet oplagt til snorkling.
Aktiviteter og attraktioner
Udover strandliv kan du i S'Illot opleve resterne af et forhistorisk samfund ved Talaiot de S’Illot, som ligger i centrum af byen. Det lille arkæologiske område fortæller historien om Mallorcas ældste bosættelser og giver en fin afveksling fra strandlivet.
Du kan også tage på en dagstur til grotterne Cuevas del Drach (dragegrotterne) eller Cuevas dels Hams, som begge kan nås på under en halv times kørsel. Cuevas del Drach er den største underjordiske grotte på Mallorca, og du kan nemt kombinere et besøg til denne med en tur til Porto Cristo, som byder på en charmerende havn, samt flere restauranter og små butikker.
Har du lejebil og vil du gerne opleve mere af Mallorca, anbefaler vi et besøg til en af disse spændende byer
Mallorca er kendt for sin fantastiske natur, og østkysten er særlig rig på kyststier. Du finder også flere ruter for cyklister og vandrere, og du kan nemt finde fredelige steder til en picnic, fotografering eller blot at nyde udsigten.
Lokal gastronomi og udeliv
Mallorca har flere traditioner når det kommer til madlavning, og selv i en lille by som S'Illot finder du gode muligheder for at smage på øens klassiske retter. Ved strandpromenaden og inde i byens centrum ligger en håndfuld barer og restauranter, hvor der serveres frisk fisk, grillede grøntsager og lokale specialiteter som tumbet (en traditionel grøntsagsret) og pa amb oli (klassisk brød med olivenolie, gerne smurt med Ramallet-tomat, en tomatsort der stammer fra Mallorca).
Vil du prøve noget nyt, kan du tage til Sa Coma eller Cala Millor, hvor udvalget af restauranter og tapasbarer er større. Øen er også kendt for sin vinproduktion, og mange restauranter tilbyder gode mallorcinske vine til rimelige priser.
S'Illot er en mere rolig by, og du finder ikke det store udeliv. Byen henvender sig primært til familier og voksne, og her er det solnedgange og aftenkaffe på terrassen der er trækplasteret. Vil du opleve et mere livligt natteliv, kan du tage til nærliggende større byer.
Rejse og overnatning
Du kan rejse til S'Illot året rundt. Rejser du i løbet af sommeren, er der varmt og solrigt med dagtemperaturer omkring 28–32 grader. Vinteren er mild, og vil du på en aktiv ferie er foråret og efteråret ideelt.
For at komme til S'Illot fra Danmark, kan du flyve direkte til Palma de Mallorca Lufthavn (PMI). Der er afgange fra både København- og Billund Lufthavn, og flyvetiden er omkring 3 timer. Fra lufthavnen er der flere muligheder for at komme videre:
- Med lejebil: Køreturen fra Palma de Mallorca til S’Illot tager cirka 1 time og 10 minutter.
- Med transfer: Du kan tilføje privat eller delt transfer direkte til dit hotel, når du bestiller rejsen hos Solfaktor.
Hos Solfaktor kan du bestille pakkerejser til S'Illot, hvor både flybilletter og hotel indgår. Du kan også tilføje lejebil eller transfer for ekstra fleksibilitet. Når du vælger en pakkerejse, får du rejsegaranti og kan vælge mellem forskellige hoteller og flyafgange til billige priser.
Vi tilbyder et udvalg af hoteller i S'Illot – se kortet nedenfor og vælg det hotel, der passer bedst til dine behov.
Hos Solfaktor finder du altid billige rejser til Mallorca – book din ferie til solrige S'Illot i dag!
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i S'Illot



