Solfaktor official logo
Velkommen til El Campello

Fly + Hotel

Kun hotel

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til El Campello – strandferie langs Costa Blanca

El Campello på Costa Blanca i Spanien ligger lige nord for Alicante og er kendt for lange sandstrande, en bred promenade og kort afstand til både Alicante lufthavn og centrum af Alicante. Mange vælger El Campello, fordi byen kombinerer klassisk strandferie med en afslappet atmosfære. Her handler ferien især om rolige dage på standen, aftenture langs havet og om at få gode oplevelser langs Costa Blanca.

Rejs trygt med Solfaktor og bestil billige pakkerejser til Spanien.

Langs stranden i El Campello løber en lang strandpromenade.

Tilbring dagen ved stranden og aftenen langs promenaden i El Campello

Ferie i El Campello

El Campello ligger langs Middelhavet nord for Alicante og har i mange år været præget af fiskeri, strandliv og livet ved kysten. I dag er byen en populær feriedestination på Costa Blanca, især blandt familier.

Det er især kombinationen af lange sandstrande, byens strandpromenade og nærheden til Alicante, som gør El Campello til et attraktivt rejsemål.

En stor del af livet i El Campello foregår langs promenaden og marinaen ved havet. Om morgenen bruges området til gåture og kaffe ved stranden, mens restauranterne gradvist fyldes op i løbet af dagen. Om aftenen samles både lokale og turister langs promenaden, når temperaturen bliver mere behagelig.

La Illeta dels Banyets og byens historie

Ved kystområdet La Illeta dels Banyets ligger rester af tidligere bosættelser fra både iberisk og romersk tid. Området ligger på en lille halvø og viser hvor længe mennesker har boet langs denne del af Middelhavet.

Lige ved siden af ligger Torre de la Illeta, et vagttårn fra 1500-tallet, som tidligere blev brugt til at holde udkig efter sørøvere og andre fjender langs kysten.

Sporvogn langs Costa Blanca

En af de ting, der gør El Campello særlig, er forbindelsen til resten af Costa Blanca. Den lokale sporvogn kører langs kysten, hvilket betyder at du nemt kan tage på dagsudflugter til flere byer langs kysten. Besøg blandt andet:

I Alicante kan du opleve gamle kvarterer og borgen Santa Bárbara. Villajoyosa er kendt for sine farverige huse langs stranden, og Altea har med sine små hidden gems og hvidkalkede huse en charmerende atmosfære. I Benidorm kan du besøge brede sandstrande og flere forlystelsesparker.

Strande i El Campello

Strandene er den største grund til, at mange vælger at rejse til El Campello. Kystlinjen byder både på brede sandstrande og mindre badebugter længere nordpå mod Villajoyosa.

Playa Muchavista og børnevenlige strande i El Campello

Playa Muchavista er den største strand i El Campello og strækker sig helt fra San Juan-stranden ved Alicante. Stranden er bred med fint sand og en lang promenade, der gør området populært til både gåture, cykling og afslappede dage ved havet.

Vandet er ofte roligere her end flere steder længere nordpå på Costa Blanca, og stranden er særligt populær blandt familier med børn. Flere steder er der lavvandet tæt ved kysten, og den brede strand giver god plads, også i sommermånederne. Langs promenaden ligger caféer, små legepladser og restauranter, så det er nemt at kombinere stranddage med andre aktiviteter.

Små strande og roligere kystområder ved El Campello

Nord for El Campello ændrer kysten sig gradvist fra de brede sandstrande omkring Muchavista til mindre bugter og mere klippefyldte områder langs Middelhavet. Her finder du små badeområder omkring Cala Lanuza, hvor tempoet ofte er mere roligt end ved strandpromenaden sydpå.

Det klare vand og den mere varierede kyst gør området populært til snorkling, paddleboarding og korte ture langs havet. Flere vælger også denne del af El Campello, fordi strandene føles mindre travle – særligt uden for højsæsonen.

En mindre bugt med klippekyst og klart vand

Nord for El Campello erstattes sandstranden af klippekyst

Hvornår er det bedst at rejse til El Campello?

Det er bedst at rejse til El Campello fra april til oktober, hvis du ønsker varmt vejr og gode badeforhold. Costa Blanca er kendt for mange solskinstimer gennem året og et mildt klima, som gør området populært både i sommerferien og uden for højsæsonen.

I juni, juli og august ligger temperaturerne ofte mellem 28 og 32 grader om dagen, og havet bliver gradvist varmere gennem sommeren. Det er især i denne periode, mange vælger at rejse til Spanien og Costa Blanca.

April, maj, september og oktober passer godt til dig, der gerne vil have mere plads på strandene og mildere temperaturer til udflugter og aktiviteter. Mange bruger perioden til cykling, gåture langs kysten og ture med sporvognen langs kysten. Vinteren er mild sammenlignet med Danmark, og temperaturerne ligger ofte mellem 16 og 20 grader om dagen.

Mad og drikke i El Campello

I El Campello serverer mange restauranter fisk, skaldyr og risretter med inspiration fra Alicante-provinsen.

En af de mest kendte retter i området er arroz a banda, som laves på fiskefond og ofte serveres med aioli. Du finder også grillede sardiner, blæksprutter, tapas og forskellige typer paella på mange menukort langs marinaen og promenaden.

Rejse og overnatning

Hos Solfaktor kan du bestille pakkerejser med fly og hotel til El Campello. Bestiller du en pakkerejse har du rejsegaranti, og kan lægge lejebil til, som står klar i lufthavnen, eller transfer som tager dig direkte til hotellet.

Den nærmeste lufthavn er Alicante Lufthavn (ALC), som ligger cirka 30 kilometer fra El Campello. Flytiden fra København (CPH) er omkring 3 timer og 20 minutter. Fra lufthavnen har du flere muligheder for at komme videre til El Campello. Med lejebil tager turen cirka 20-25 minutter. Du kan også rejse med bus til Alicante og videre med sporvogn langs Costa Blanca til El Campello. Mange vælger transfer direkte til hotellet, især ved sen ankomst eller rejser med børn.

Vi tilbyder et nøje udvalg af hoteller i El Campello. Nedenfor finder du et kort med vores hoteller, så du nemt kan vælge overnatningssted baseret på beliggenhed og pris.

Hos Solfaktor får du altid billige rejser. Bestil din næste ferie til El Campello og Spanien i dag!

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i El Campello

Klik for at se kortet